Fodbold

Eriksen sagde ikke noget. Men han viste alle, hvorfor pladsen på det gule hold er midlertidig

Mit håb for det landsholdet skal være, at konkurrencen om pladserne på holdet bliver øget. Harmoni kan være meget godt. Men ikke i overdrevne mængder.

Det er et sjældent privilegium at overvære det danske landshold træne ”rigtigt”.

Det har jeg som udsendt medarbejder haft lejlighed til på landsholdets spanske træningslejr. Den slags er altid interessant, fordi folks ageren til træning fortæller så meget om strukturen i en trup. Hvad enten spillerne og træneren vil indrømme det eller ej, så sendes der hele tiden signaler. Nogen er afsted for at forsvare deres plads på holdet. Andre for at erobre en plads.

Det kraftigste signal bliver sendt, når Kasper Hjulmand uddeler overtrækstrøjer, inden spillerne går i gang med at spille 11 mod 11. Javel, der bliver ændret lidt undervejs, en trøje eller to skifter måske ejermand, men ellers er det jo sådan, at det ene hold er førsteholdet og det andet reserverne.

Sådan var det også på Marbella Football Center torsdag formiddag, da de sidste offentlige forberedelser til kampene mod Holland og Serbien fandt sted. Den sandsynlige startellever spillede i de grå t-shirts, som alle trænede i. Mens de øvrige blev udstyret med gule veste. Heriblandt Christian Eriksen. Det var den farve, man skulle undgå.

Bedømt ud fra de to træningspas, hvor Kasper Hjulmand har kunnet arbejde med hele sin trup, stiller landstræneren op i en 3-4-3-formation på lørdag mod Holland i Amsterdam:

Kasper Schmeichel - Joachim Andersen, Victor Nelsson, Jannik Vestergaard - Alexander Bah, Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Joakim Mæhle - Jesper Lindstrøm, Jonas Wind, Yussuf Poulsen. Det var primært disse 11 navne, der udgjorde det rigtige hold. De lignede Hjulmands udvalgte.

Som Richard Møller Nielsen altid sagde: ”Man skal passe på med at lade sin kone danse med en anden”

Eriksen splittede forsvaret

Men det betyder ikke, at det gule holds anstrengelser var skønne, spildte kræfter. Der bliver lagt mærke til alt. Og der er ingen tvivl om, at det bekom den sidst ankomne spiller, Christian Eriksen, rigtigt udmærket at splitte førsteholdets forsvar med en dyb stikning en af de første gange, han fik bolden. Han sagde ikke noget, men alle registrerede det. Kan I se, gutter! Jeg er stadig den bedste. Min plads på det gule hold er midlertidig.

For de etablerede spillere betyder det mindre at lave en fejl eller to. Som da Thomas Delaney sendte et indlæg bagom målet og fulgte sin brøler op med et højlydt ”pis mig i øret”-udbrud og et efterfølgende smil. Der var plads til overskud, for Delaney ved godt, at hans plads ikke er i fare. Marginalspillere ærgrer sig i stilhed i håb om, at ingen lægger mærke til deres fejl.

Christian Eriksen deltog i hele landsholdets torsdagstræning og viste, at han stadig holder højt niveau. Video: TV 2 SPORT

Det er ærgerligt med skaderne i den danske trup. Simon Kjær, Mikkel Damsgaard, Daniel Wass og Andreas Christensen havde pyntet. Omvendt bør det give en række af reservespillerne ekstra blod på tanden. Det har således været værd at bemærke, at spillere som Jesper Lindstrøm, Victor Nelsson og Alexander Bah har været blandt de bedste i de forskellige spil. De øjner alle tre muligheden for at true de stamspillere, der ikke er til stede. Som salig Richard Møller Nielsen altid sagde: ”Man skal passe på med at lade sin kone danse med en anden”. Jeg elsker det citat.

En skadespause må ikke være risikofri. Men det bliver den, hvis ingen udfordrer. Når anfører Simon Kjær igen melder sig klar til efteråret, skal Victor Nelsson og Joachim Andersen hver især have gjort, hvad de kunne for at overbevise Kasper Hjulmand om, at de faktisk er bedre. De skal ikke bare holde Simon Kjærs plads varm. De skal forsøge at overtage den. De må ikke være for beskedne.

Jeg udfordrede aldrig de etablerede kræfter. Jeg var ufarlig. Holdt mig pænt og ordentligt tilbage

Var selv alt for ydmyg

Lige præcis i denne sammenhæng ved jeg, hvad jeg snakker om. For jeg var selv alt for ydmyg, når jeg blev indkaldt til det danske landshold. Jeg udfordrede aldrig de etablerede kræfter. Jeg var ufarlig. Holdt mig pænt og ordentligt tilbage.

Det gjorde Casper Nielsen fra belgiske Union Saint-Guilloise også her på landsholdets spanske træningslejr. Han blev placeret på en uvant venstre wingback på det gule hold, da der blev spillet 11-mod-11, og herfra syntes vejen til førsteholdet unægtelig svær at overkomme. Fairplay til den nye dreng i klassen. Næste gang skal du bare være mere udfordrende.

Det danske landshold har været yderst harmonisk i de senere år. Hierarkiet på holdet har været helt på plads. Reservespillerne har i næsten overdreven grad accepteret deres rolle, men sådan behøver det ikke længere at være. EM-slutrunden 2021 er ved at være længe siden, og med Christian Eriksens genkomst til truppen, føles marts 2022 på mange måder som en ny begyndelse for landsholdet.

Det er ikke kun Eriksen, der skal være utilfreds med en plads på det gule hold.

Det skal alle.