Fodbold

På under to minutter viste Eriksen det, som danskerne har savnet allermest

Christian Eriksen fik landsholdscomeback og scorede, da Danmark tabte med 2-4 til Holland i en venskabskamp.

Her har I mig tilbage, kunne Christian Eriksen med rette brøle ud over Amsterdam.

Halvandet minut inde i sit comeback viste den danske midtbanespiller det, som danskerne har savnet allermest, da han elegant lagde bolden over i det lange hjørne.

Holland 4 - 2 Danmark

  • 1-0: Steven Bergwijn (16')
  • 1-1: Jannik Vestergaard (20')
  • 2-1: Nathan Ake (29')
  • 3-1: Memphis Depay (36' - straffespark)
  • 3-2: Christian Eriksen (47')
  • 4-2: Steven Bergwijn (71')
  • Thomas Delaney og Yussuf Poulsen udgik begge med skader i første halvleg

Resultatet, et nederlag på 2-4 til Holland, kunne han ikke forhindre, men han efterlod det bedste indtryk, selv om det kun blev til 45 minutter.

I startopstillingen havde Victor Nelsson, Jesper Lindstrøm og Alexander Bah samme mulighed for at imponere Kasper Hjulmand i kampen om VM-billetter.

Men man skal bringe noget ekstra, hvis man vil med til de ugræssede og sportsligt uværdige enge i ørkenstaten til vinter, og vurderet ud fra det danske output på Johan Cruijff Arena lørdag aften, så var der en del, som nok ikke skal bekymre sig over den lange flyvetur.

Men ikke Christian Eriksen. Han vil til VM, og det kommer han.

Målene væltede ind

Kasper Hjulmand havde på forhånd kommunikeret, at det ikke ’bare’ var en testkamp, og mens de to hold gjorde klar til at teste hinanden med de samme fodboldregler som sædvanlig, så blev der gjort plads til et sammensurium af både glædelig og triste begivenheder.

Christian Eriksen blev hilst velkommen, den afdøde hollandske legende Wim Jansen fik et minuts applaus, der blev taget afstand fra Ruslands krig i Ukraine, mens et orkester, fuld trut og lovende takter, marcherede over banen.

Ja, hvis ikke man fulgte ordentligt med, så risikerede man helt at glemme, at der også skulle spilles fodbold.

Ingen af holdene var i fare for at overskride hastighedsbestemmelserne i området, da aftenens hovedbegivenhed endelig indfandt sig.

Faktisk var det i kampens indledning nærmest så hyggeligt, at ordet ’venskabskamp’ burde bringes tilbage i rotation, selv om det ville forstyrre illusionen om en sport, hvor der altid er noget at spille for.

Danskerne var endda så flinke, at Steven Bergwijn, banens mindste mand, efter et kvarter fik lov til at spadsere ind blandt titaner som Jannik Vestergaard og Joachim Andersen, hvor han nemt kunne heade hjemmeholdet foran.

Ikke engang Kasper Schmeichel, der normalt kan måles på Richter-skalaen i den slags øjeblikke, lod til at være særlig berørt af situationen.

Så var ulykken heller ikke større, og da Jannik Vestergaard i den anden ende tre minutter senere brugte hovedet på et indlæg fra Joakim Mæhle, så blev lydtapetet i Johan Cryijff Arena igen så tilpas dæmpet, at man kunne have sig en samtale med sidemanden om tulipaner, Virgil van Dijk eller halveringstiden på beriget uran.

Tankerne vandrede, det samme gjorde Thomas Delaney, da han efter en præstation til glemmebogen forlod opgøret efter 25 minutter.

Dem var der nu en del af i første halvleg fra dansk side, hvor også Nathan Aké og Memphis Depay kom på tavlen.

Det danske landshold, der skulle bruge lørdag aften på at måle sig med det bedste, var i den grad ved at lære, hvad det kræver.

Eriksen stjal showet

Allerede i slutningen af første halvleg blev Kasper Dolberg, Andreas Skov Olsen og Christian Eriksen kaldt til samtale hos Kasper Hjulmand.

Der manglede tempo, gnist, nogen med en mission om at vise sig frem.

Han skulle snart vise sig.

Og nu var der jo ikke dårlig stemning denne aften i Amsterdam, det hele var som førnævnt venskabeligt og hyggeligt, men det må siges at høre til sjældenhederne, at hele stadion jubler, når udebaneholdet scorer.

Sådan tog det sig ud, da Christian Eriksen først blev hyldet stadion rundt ved sin indskiftning, og det blev kun bedre, da danskeren et minut og 50 sekunder senere sagde tak for gæstfriheden ved at banke bolden over i det lange hjørne.

Hans landskampsmål nummer 37, det mest specielle hidtil, hvilket i øvrigt bringer ham op på siden af Michael Laudrup.

Sidstnævnte forventes ikke at udbygge sin målkonto, men det kan Christian Eriksen uden problemer stile efter. Med rette.

Og mon ikke, at det allerede bliver på tirsdag mod Serbien, hvis niveauet, han viste frem på sin gamle hjemmebane i Amsterdam lørdag aften, skal stå til troende.

Så betød det mindre, at Steven Bergwijn lukkede opgøret 20 minutter før tid, for det var igen Christian Eriksen, som sugede luften ud af stadion, da han med et drøn fra distancen ramte træværket.

Ja, Danmark tabte, skuffede måske en anelse undervejs, men Christian Eriksen og det danske landshold vandt i høj grad visheden om, at den bedste danske fodboldspiller gennem de seneste ti år ikke skal bruge yderligere tid på at løbes i gang.

Han er klar.

Velkommen tilbage, Eriksen.