To danskere nomineret til fornem pris
Jesper Lindstrøm og Jonas Wind er nomineret til sæsonens bedste unge nytilkomne spiller i Bundesligaen.
Både Jesper Lindstrøm og Jonas Wind har klaret skiftet fra Superligaen til Bundesligaen med bravur.
Det er også blevet bemærket fra officiel side.
Begge danskere er således nomineret til sæsonens bedste unge nytilkomne spiller i Bundesligaen, der er Tysklands bedste fodboldrække.
Jesper Lindstrøm, der kom til Eintracht Frankfurt fra Brøndby i sommeren 2021, fik månedsprisen i december sidste år.
Og i februar blev Jonas Wind, der skiftede FC København ud med Wolfsburg i januar, kåret til den bedste af de unge nytilkomne spillere i Bundesligaen.
Overskygget af Szoboszlai
Ungarske Dominik Szoboszlai fra RB Leipzig er dog løbet med månedsprisen tre gange i løbet af 2021/22-sæsonen.
Sæsonens bedste unge nytilkomne spiller i Bundesligaen findes efter sæsonen, der slutter 14. maj. Fanstemmer tæller 40 procent, klubstemmer tæller 30 procent, og ekspertstemmer tæller 30 procent.
Vinderen skal findes blandt de månedlige vindere.