Fodbold

40-årig er eksemplet på, at erfaringen overtrumfer talentet

TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker skriver hver uge om de største begivenheder i fodboldens verden.

Weekendens anskuelse

Erfarne målræve

Lørdag eftermiddag stod 40-årige Jorge Molina for det bedste indhop i denne sæsons LaLiga.

Med kniven for struben rejste Granada til Mallorca i jagten på tre vitale point i kampen for endnu en tur med LaLiga-karrusellen i næste sæson. Den gamle målræv blev kastet på banen med kort inde i anden halvleg og endte egenhændigt med at sikre Granada en utrolig 2-6 sejr. To oplæg og to mål blev det til for “Senor Mølle”, og præstationen inspirerede mig til at kigge lidt nærmere på det folkefærd, vi hylder mest i verdens bedste sport, nemlig målscorerne.

Erling Haaland, Kylian Mbappé, Vinicius Jr., Ansu Fati og Raphael Leao er en håndfuld af de navne, vi konstant beskæftiger os med, fordi de åbenlyst er fremtiden. Men hvad med nutiden? Et kig på topscorerlisterne i de fem største ligaer i Europa viser, at det er erfaringen, der overtrumfer talentet med undtagelse af Ligue 1 i Frankrig. Her troner vidunderbarnet Mbappé, men så stopper ungdommens succes også.

LaLigas suveræne målkonge er blevet 34 år, og grande Karim Benzema ligner en spiller, der stadig bygger på sin målfarlighed sæson efter sæson. Der er et stort spring ned til nummer to på listen, men 32-årige Iago Aspas har igen i år bevist, at målene kommer med alderen og erfaringen.

I Premier League fører den 29-årige egyptiske troldmand fra Liverpool an, mens jævnaldrende Son følger efter, inden 37-årige Cristiano Ronaldo færdiggør en yderst kompetent og erfaren målscorertrio.

Robert Lewandowski spiser topscorerpriser som drys på sin morgenmad, og det har den skarpe polak gjort i mere end 32 år nu. Samme historie finder vi i Serie A, hvor ligeledes 32-årige Ciro Immobile igen i år løber med titlen som Capocannoniere.

Selv på de hjemlige breddegrader finder vi en - i fodboldmæssig forstand - aldrende målscorer, og Nicklas Helenius på 31 år ser ud til at krone en sublim sæson for oprykkerne fra Søhøjlandet med såvel europæisk fodbold som en plads i historiebøgerne som årets topscorer.

Lærdommen af ovenstående er derfor ganske simpel: En notorisk målscorer mister ikke evnen til at udføre sit håndværk bare fordi dåbsattesten bliver en smule gråmeleret med årene. Spørg bare i Granada, hvor deres “Gamle Mølle” allerede har nettet 10 gange i denne sæson.

Weekendens comebacks

Milano-klubberne fortsætter parløbet

Fredag aften lignede det længe at det italienske mesterskab skulle afgøres, inden det forventede klimaks var nået i sidste spillerunde.

Upåagtede Empoli havde nemlig passeret Samir Handanovic to gange inden for kampens første halve time, og de forsvarende mestre fra Inter var sendt godt og grundigt til tælling. Nede 0-2 og blottet for ideer, var gode råd dyre for Simone Inzaghi, men hjælpen kom fra en uventet kant, da anfører Romagnoli gled et ufarligt indlæg i eget net for Empoli. Det antændte et udsolgt Giuseppe Meazza, og Lautaro Martinez bragte kort før halvlegens sidste slutfløjt balance i regnskabet med en fænomenal afslutning i det lange hjørne.

Herfra var sejren aldrig i fare, og Inter overtog i to døgn førstepladsen, inden AC Milan tog den korte vej til Verona for at tilbageerobre favoritværdigheden.

Det startede dog også skidt for Piolis mandskab, da hjemmeholdet kort før pausen bragte sig foran. Moralen og modstandskraften i AC Milan er dog vokset gigantisk i denne sæson i forhold til sidste år, og Sandro Tonali kopierede Lautaro med en udlignende scoring, bedst som materialemanden var gået i gang med at fylde pauseteen op i de første krus i omklædningsrummet.

I anden halvleg gjorde AC Milan arbejdet færdigt, og det begynder for alvor at dufte af guld for Simon Kjær og holdkammeraterne med blot to kampe tilbage. Scudettoen skifter hænder i Milano, hvis i Rossoneri snupper minimum fire point imod Atalanta og Sassuolo, og søndagens comeback vil utvivlsomt styrke troen på at det endelig skal lykkes for AC Milan igen at blive kongerne af italien.

Hvad skal vi glæde os til i den kommende uge

Midtugebold i Spanien

Allerede tirsdag aften står der spansk fodbold på menuen, når Valencia og Real Betis åbner 36. spillerunde.

Brikkerne er så småt ved at falde på plads i det store puslespil for årets LaLiga, og midtugen kan blive helt afgørende for den store gruppe af bundhold, der desperat prøver at forny licensen til den bedste række i Spanien.

Levante har i flere sæsoner begejstret alle LaLiga-elskere, og den lille klub fra Valencia regionen er i gang med en vanvittig slutspurt i forsøget på overlevelse. Holdet vandt ikke en eneste (!) kamp i første halvdel af sæsonen, men det er der blevet ændret kraftigt på, siden LaLiga-holdene vendte tilbage fra juleferie.

Med store profiler som Jose Luis Morales og Roger Marti i front er der masser af mål og kreativitet hos Los Granotes, men defensiven har været elendig sæsonen igennem. Kuriøst nok er Levante det mandskab, der har fået tildelt flest straffespark i LaLiga i denne sæson. Hele 13 gange har de fået spillets største mulighed, og det illustrerer fint, hvor offensivt Alessio Liscis hold går til værks.

Torsdag aften venter Real Madrid på Bernabeu, og skal fortællingen om Levantes Great Escape lykkes, er det kun passende, at et af de store kapitler bliver skrevet i landets største fodboldkatedral.

Alaves ligner et mandskab, der ikke får billet til næste LaLiga-sæson, og den lille baskiske klub vil ikke blive savnet. Cadiz, Granada og Mallorca ser ud til - medmindre Levante overrasker alt og alle - at skulle spille en alvorlig omgang sorteper frem til allersidste spillerunde.

Lige nu er det Mallorca, der holder det skæbnesvangre kort, efter Granada gav øboerne en fodboldlektion i weekenden. Onsdag aften kan Los Piratas komme et skridt tættere på afgrunden, når de sætter kurs mod Ramón Sánchez Pizjuán og et møde med Sevilla, der blot mangler en enkelt sejr for at sikre sig Champions League fodbold igen i næste sæson.

De kommende tre runder bliver præget af helte og skurke i kampen mod nedrykningsstregen, og hvor trofæer og europæiske billetter er luksusproblemer for topholdene at forholde sig til, er det kampen om overlevelse, der sæson efter sæson drager og fascinerer, som gladiatorenes kampe i Colosseum gjorde det i antikkens Rom.