Fodbold

Vejle henter livsvigtig sejr - og sender AGF i nedrykningsfare

Vejle vandt torsdag 1-0 over AGF og holdt liv i håbet om at undgå nedrykning fra Superligaen.

Vejle holder liv i håbet om overlevelse og haler ind på AGF, efter at de rødblusede torsdag slog aarhusianerne 1-0 i ottende runde af Superligaens nedrykningsspil på Vejle Stadion.

På 11.-pladsen har Vejle nu tre point op til AGF med to kampe tilbage.

Forsvarsspillerne fra Vejle måtte kæmpe bragt for at holde gæsterne for døren, da AGF i store perioder belejrede området foran feltet. Hjemmeholdets chancer opstod derfor ofte på kontraangreb.

Særligt i første halvleg stod der AGF på meget af spillet, selv om Vejle kom foran med kampens eneste mål efter et hurtigt og veludført opspil.

AGF sendte mange indlæg mod modstanderens felt, som aldrig blev rigtigt farlige. De helt store chancer for en udligning udeblev, og det samme gjorde Vejles chancer for udbygning af føringen. Derfor endte kampen 1-0.

Tidlig VB-scoring

Vejle kom foran 1-0, da kantspilleren Dimitrios Emmanouilidis dukkede op ved bageste stolpe efter et indlæg og sendte bolden i nettaget allerede i kampens 14. minut.

Blot to minutter senere var han tæt på at udbygge føringen, da han vendte sig fri af gæsternes forsvar og skød lige på målmanden.

Gæsternes kantspiller Jon Thorsteinsson var tæt på at udligne, da han blev spillet fri efter et fladt indlæg i kampens 48. minut.

AGF havde igen muligheden for at udligne, da midtbanespilleren Mikael Anderson fik et skud med retning mod mål blokeret i det 66. minut.

Trods belejring af Vejles felt mod kampens slutning lykkedes det ikke AGF at udligne før slutfløjt.