Fodbold

Årtiers trofætørke slutter i Sevillas hede

TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker skriver hver uge om de største begivenheder i fodboldens verden.

Hvad skal vi glæde os til i den kommende uge

Europa League finale

Onsdag aften byder Eintracht Frankfurt og Rangers FC hinanden op til en tvekamp, som afgør hvem af de to klubbers spillere, der sætter et aftryk i fodboldens enorme historiebog, alt imens taberne forsvinder ud i den endnu større galakse af glemte finaletabere.

De to mandskaber er umiddelbart ikke de mest sexede på papiret, men for mig er det en langt federe og unik finale at se frem imod, end den der eksempelvis venter i Paris, når Champions League-trofæet skal fordeles mellem Real Madrid og Liverpool. De to mandskaber har vi efterhånden set på den store scene nok gange til at oplevelsen bliver en smule udvandet.

I mere end fire årtier har vi ikke set de to finaledeltagere løfte et europæisk trofæ, og det alene gør kampen til en gigantisk en af slagsen for begge hold.

Rangers FC var i finalen i samme turnering tilbage i 2008, men efterfølgende fulgte en voldsom deroute, hvor en konkurs og tvangsnedrykning i 2012 fjernede det hæderkronede Glasgow Rangers fra fodboldverdenens bevidsthed.

Sidste år førte en vis Steven Gerrard så den genopstået klub (nu uden Glasgow i deres navn) til deres 55. (!) mesterskab, og det alene bekræftede Rangers’ comeback til fodboldens bedste selskab. At klubben et år senere står i en europæisk finale havde deres tusindvis af fans nok ikke turde drømme om - særligt efter to nederlag i deres første to kampe i det indledende gruppespil.

Den brogede vej til Sevilla blev først nogenlunde farbar, da Brøndby IF forlod et gyngende Ibrox tomhændet, og Rangers’ europæiske kampagne havde fået den første snert af livskraft.

De skotske rekordmestre klarede sig lige akkurat videre fra gruppen, efter de sikrede sig et enkelt point i sidste spillerunde imod Lyon, og andenpladsen betød stærk modstand i den ekstra indlagte knockoutrunde tilbage i februar.

Her fulgte en af sæsonens mest seværdige dobbeltopgør i hele Europa, da Dortmund og Rangers placerede forsvarsspil på hylden for ligegyldige fokusområder, og netmaskerne blafrede på livet løs henover de 180 minutter. En samlet sejr på 6-4 sendte The Gers afsted mod nye europæiske aftener, om end de færreste for alvor bed mærke i, at det var et kommende finalehold, som Giovanni van Bronckhorst var ved at skabe.

Den sympatiske hollænder overtog roret i november, da Gerrard blev headhuntet til Aston Villa, og med sin fortid i Rangers, og et uventet hollandsk mesterskab med Feyenoord i 2017 i bagagen, var Gio et populært valg i den blå del af Glasgow.

Konturerne af Rámon Sánchez Pizjuán blev tydeligere for Rangers efter de først sendte Røde Stjerne ud i mørket i 1/8-finalen og sidenhen Braga i kvartfinalen. Den sidste hurdle inden gps’en kunne indstilles til Andaluciens hovedstad hed RB Leipzig, og selvom Angelino med at drømmehug sendte tyskerne godt på vej mod avancement i det første opgør, havde Yussuf Poulsen og co. gjort regning uden vært i forhold til den heksekedel, der ventede på Ibrox forrige torsdag.

En atypisk topscorer

Et inferno mødte de tyske favoritter, og med et storspillende hjemmehold eksploderede den Storbritaniens fjerdestørste by i ren fodbold eurofori, da John Lundstram sendte Rangers på finalekurs med sin 3-1 scoring kort før slutfløjtet i anden halvleg. Forinden havde Jason Tavernier noterede sig for opgørets første scoring og dermed sat sig på topscorerværdigheden i Europa League.

I sig selv er det en bedrift, at en spiller fra Rangers kan snuppe den titel. Endnu mere vildt er det, at manden er højre back! Ikke siden 1994, hvor Ronald Koeman delte topscorerværdigheden i Champions League med den ukendte angriber fra New Zealand Wynton Rufer, har en forsvarer snuppet en topscorertitel i en europæisk turnering. Og samtlige syv scoringer er notabene faldet efter jul i de otte knockout-kampe.

Rangers’ eneste europæiske titel blev vundet for præcis 50 år siden, da skotterne hjemførte Cup Winners Cup til det allerede fyldte trofæskab, så sulten efter nyt europæisk sølvtøj er efterhånden enorm i Glasgow.

Eintracht Frankfurt har dog opbygget samme sult, om end deres europæiske tørke “blot” har varet i 42 år.

Onsdag aften kan Jesper Lindstrøm og hans holdkammerater så træde i fodsporene på nogle af de største legender i tysk fodbold, hvis de lykkes med at hjemføre Europa League trofæet som det første tyske hold nogensinde, efter turneringen skiftede navn og format for mere end et årti siden.

Hvis Rangers tog en svær vej til Sevilla, må det samme i den grad siges om Frankurts rute til finalen. Gruppespillet bød på relativ overkommelig modstand i form af Olympiakos, Royal Antwerpen og Fenerbache, og tyskerne snuppede da også førstepladsen og dermed direkte kvalifikation til 1/8-delsfinalen.

Her ventede et formstærkt Real Betis, men en graverende fejl fra Rui Silva i Betis’ mål i det 119. minut af den forlænget spilletid blev afgørende, og sendte Frankfurt afsted til klubbens største kamp i mange mange år.

FC Barcelona stod nemlig på menuen, og selvom de færreste (undertegnede inklusiv) levnede tyskerne mange chancer for avancement, så blev Blaugrana sendt ud af turneringen på røv og albuer henover de to opgør.

Drevet frem af et fanatisk hjemmepublikum satte Frankfurt stjernerne fra Barca til vægs i første kamp, og præstationen på Camp Nou var om muligt endnu mere overbevisende fra Oliver Glasners mandskab, der også her fik gigantisk opbakning af mere end 25.000 medrejsende fans.

I semifinalen ventede West Ham, og dermed aspiranterne til Premier League’s top-6 i denne sæson. De to semifinaler var mere energiforladte og nervøse end de forrige opgør, men Aaron Creswell’s tidlige røde kort i returkampen kostede West Ham muligheden for at indhente Frankfurts føring fra kampen i London.

Nu venter klimakset så for begge mandskaber og ikke mindst de passionerede fans, der følger deres helte i tykt og tæt.

Langt størstedelen af de fans har udelukkende stiftet bekendtskab med europæisk hæder via slidte VHS bånd og fortællinger fra (bedste)forældre, men onsdag aften kan det ene holds fans endelig strækker armene op mod den varme spanske aftenhimmel med bevidstheden om, at de formentlig ikke oplever en lignende triumf igen i deres levetid. Så meget er der nemlig på spil i Sevilla.

Weekendens højdepunkt

Scudettoen stadig ikke uddelt

Næstsidste spillerunde i Serie A løb af stablen i den forgangne weekend, og den drabelig dyst om årets Scudetto blev igen udskudt til næste spillerunde. De to Milano-klubber var på en opgave af hver sin karakter, eftersom Milan skulle op imod et såret, men farligt, Atalanta mandskab, mens Inter skulle til Sardinien og undgå et fejltrin mod øens nedrykningstruede fodboldstolthed.

AC Milan brugte første halvleg på at køre Gasperinis hold trætte, og efter pausen var det holdets to største profiler (sammen med Maignan i kassen), der afgjorde sagerne for I Rossoneri. Leao viste igen målinstinkt og koldblodighed, da han først oversprintede Atalantas defensiv, inden en tunnel på Musso i målet sendte San Siro i ekstase.

Theo Hernandez scorede efterfølgende et af sæsonens flotteste mål, da han på egen hånd ræsede forbi et modløst udehold i en dribletur på over 60 meter. Den sværeste opgave, på papiret, er dermed overstået for Stefano Pioli og hans spillere, og scenerne fra San Siro efter sidst slutfløjt indikerede tydeligt, at såvel spillere som fans nu anser Scudettoen for at komme i hus i næste uge mod Sassuolo.

Festen kunne dog reelt allerede være brudt ud søndag aften, hvis ikke Inter havde vundet over Cagliari. Niveauforskellen var dog for stor kampen igennem, og selvom hjemmeholdet kortvarigt jagtede en udligning efter deres reducering i anden halvleg, så var der aldrig tvivl om udfaldet af opgøret.

Forude venter den afgørende sidste spillerunde så. Scudetto-kapløbets afgørelse kan følges fra kl 18 på søndag, i et scenarie der på alle måder ligner, at Milano skal farves rødt og sort, medmindre Berardi og Scamacca (der begge er rygtet kraftigt på vej til Inter) formår at forpurre Zlatans store fest.

AC Milan skal blot bruge et enkelt point for at tilføje det 19. mesterskab til klubhistorien, og dermed udligne det forspring bysbørnene fra Inter opbyggede i sidste sæson i den interne magtbalance i støvelandets modeby.

Efterfølgende afgører Salernitana og Cagliari så, hvem der følger Genoa og Venezia ned i serie B næste sæson.