Fodbold

Onsdag kan blive Mourinhos endeligt som toptræner

TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker skriver hver uge om de største begivenheder i fodboldens verden.

Det skal vi glæde os til i den kommende uge

Conference League finale

Når Roma og Feyenoord spiller historiens første finale i Conference League, er der langt mere end det 11 kilo tunge trofæ på spil.

En af fodboldhistoriens største trænere står nemlig ved en skillevej onsdag aften, når aftenheden i Tirana byder José Mourinho velkommen i de mest ydmyge rammer, han til dato har oplevet til en finale.

Forude venter 90 afgørende minutter for Mourinhos fremtid i toppen af europæisk fodbold

Portugiserens trackrecord er perfekt i de fire store europæiske finaler, han har coachet sit hold fra sidelinjen.

I 2003 vandt den – dengang – ukendte træner UEFA Cup med FC Porto, inden han året efter løftede den største pokal af dem alle med det samme mandskab.

Smagen af sejr i en Champions League-finale blev udskudt i nogle år, men i 2010 var det igen Mourinho-tid, da Inter kronede den bedste sæson i klubbens historie med CL-pokalen som den sidste del i trofæ-treenigheden det år.

Syv år senere stod Mourinho så for sidste gang i en europæisk finale, denne gang igen på anden klasse, da Manchester United kunne hjemføre Europa League trofæet i 2017.

Ovenstående bedrifter kombineret med den forestående finale med AS Roma gør sønnen af den tidligere portugisiske landsholdsmålmand Felix Mourinho unik. Ingen anden træner har tidligere stået i spidsen for fire forskellige hold i europæiske finaler, og tæller man FC Barcelonas sejr i 1996-97 i den hedengangne Pokalvindernes turnering med – og tro mig, det gør José – så er Mourinho oppe på en håndfuld sejre allerede.

Toget og udviklingen for det moderne fodboldspil har simpelthen forladt perronen, uden at Mourinho stod på for snart et par år siden

På det tidspunkt var han assistenttræner for Sir Bobby Robson, og triumfen sikrede Mourinho en forlængelse af kontrakten, selvom den karismatiske englænder forlod Blaugrana efter blot en enkelt sæson. Louis van Gaal overtog roret i Barca og hans indflydelse kan ikke undervurderes for, at José Mourinhos valgte at videreudvikle sig til at blive cheftræner.

En rød tråd til den finale Mourinho, står i et kvart århundrede senere, har ikke meget med Ronaldos enlige straffesparksmål at gøre den majaften i 1997. Ej heller det faktum at hans senere trænerkonkurrenter Pep Guardiola og Luis Enrique var med til at sende PSG tomhændet hjem til Paris.

Derimod var det omgivelserne og rammerne, det skete i, nemlig dem, hans kommende finalemodstander kender bedre end nogle andre. De Kuip var – paradoksalt nok – det stadion, hvor en ung Mourinho skulle få sit første europæiske finalefix, og dermed synes ringen sluttet, når netop Feyenoord er modstanderen i endnu en finale på den europæiske tredjeklasse.

Den afgørende forskel fra den aften i Rotterdam til den, der venter forude i Albaniens hovedstad, er dog de omvendte fortegn.

Dengang lå verdenen for fødderne af den veltalende, charmerende og uhyggeligt velforberedte Mourinho, der stik imod alle odds havde arbejdet sig op til Robsons højre hånd efter en startposition som tolk under samme Robsons ledelse i Sporting Lissabon år forinden.

90 afgørende minutter venter forude

Mourinho erobrede Europa de næste to årtier efter han endelig fik sin cheftrænerpost i efteråret af dette årtusinde i Benfica. Med mesterskaber, pokaltitler og europæiske pokaler er José fra Setúbal en af de mest vindende trænere i fodboldens historie, men den voldsomme hamstring af trofæer er stille og roligt aftaget de senere år.

Et halvt årti er det siden, at Mourinho løftede Europa League-trofæet i Stockholm, og siden den aften er fortællingen om “garantien for et trofæ” ved at ansætte José Mourinho, blevet mere og mere udfordret.

Forude venter 90 afgørende minutter for Mourinhos fremtid i toppen af europæisk fodbold, i det de seneste jobtilbud allerede har indikeret, at de helt store topklubber går uden om den flamboyante og – i mine øjne – outdatede portugiser.

Toget og udviklingen for det moderne fodboldspil har simpelthen forladt perronen, uden at Mourinho stod på for snart et par år siden, og Guardiola, Klopp, Tuchel, Pochettino, Conte, Nagelsmann og de øvrige trænernavne har efterhånden skabt så mange dimensioner i såvel spil som moderne ledelse, at en sejr onsdag aften er vital for Mourinho, hvis han fortsat skal omtale sig selv som en toptræner med en vis grad af troværdig stemmeførelse.

Han har udtalt, at Conference League finalen svarer til en Champions League-finale for AS Roma, og den sammenligning kan passende bruges om det pres, Mourinho har på sine skuldre, inden han skal forsvare sin sublime rekord som ubesejret feltherre på de europæiske fodboldbaner.

Se Conference League-finalen onsdag klokken 21.00 på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

Weekendens højdepunkt

Scudettoen fik ny ejer

Søndag aften fik støvelandet endelig forløst mange måneders spænding, da AC Milan hjemførte klubbens 19. mesterskab i sikker stil mod Sassoulo.

På intet tidspunkt kom sejren i fare, og Giroud og Leao viste sig igen at være guld værd for I Rossoneri, da de lagde låg på alle nerver med to scoringer inden for kampens første halv time.

Begge gange var stortalentet fra Portugal i oplæggerens rolle, og ligesom det var tilfældet mod Inter, Napoli og Lazio i dette forår, var Giroud manden med den afgørende sidste fod på bolden.

Inter vandt ligeledes deres opgør uden de store problemer, og mens Milano sidste år var klædt i de blå-sorte farver, så var det altså tid til, at AC Milan efter 11 års ventetid kunne lade sig hylde i timevis på det lille Mapei Stadium, hvor hjemmeholdets fans var reduceret til statister, efter at udeholdets fans havde opkøbt stort set samtlige billetter.

AC Milan er italiensk mester for første gang i 11 år. Video: Signe Aagaard Boysen

En fremragende defensiv har været fundamentet for det nye mesterhold i Italien, og Piolis evne til at få alle spillere til at kigge i samme retning har også spillet en afgørende rolle. På midtbanen er Sandro Tonali trådt ud af det beskyttede prædikat som talent og ind på scenen som en ægte leder på banen, alt i mens Giroud og Leao har været en evig trussel mod de øvrige forsvar i ligaen.

Om dette Milan-hold kan konkurrere i Europa, som er scenen, den klub for alvor spejler deres selvforståelse i, skal vise sig i den kommende sæson. Det har de seneste år været utrolig svært for Scudetto-vinderen at bide skeer med de øvrige topklubber i Europa, men måske selvtilliden fra et mesterskab og et comeback til vores danske landsholdsanfører kan tippe tingene i italiensk favør næste år.

Ligegyldig hvad, så fortjener Kjær, Pioli, Zlatan og de øvrige Milan-spillere et stort tillykke med et mesterskab, som de færreste – undertegnede inklusiv – havde troet, de kunne snuppe.