Han bankede blå mærker i den franske stolthed
TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft mener, at Andreas Cornelius fik sit internationale gennembrud mod Frankrig.
Han er kendt som 'Nordens konge' i tyrkiske Trabzon. Nu hylder hele Europa hylder ham efter den historiske aften for næsen af Eiffeltårnet. Høj, højere, Cornelius.
Han skrev fodboldhistorie som den første nogensinde, der kom på banen og lavede to mål mod Frankrig. Og 'Les Bleus' har immervæk været i nationaldragten siden 1904. Andreas Cornelius bankede blå mærker i den franske stolthed.
Uforlignelig - ikke kun med sin fysiske magtfuldkommenhed, sin evne som afslutter, sit mentale overskud. Han er en af dem, man ikke kan undgå at holde af. Fordi smilehullet signalerer en mand i balance, imødekommenhed og rappe replikker.
Cornelius fik nettet og en hel fodboldverden til at blafre to gange, fra den position han øjensynligt er bedst til på landsholdet - som indskifteren. Men mod slutningen af hans - og danskernes - store aften satte han sig pludseligt ned, med det vi kan kalde 'svie og smerte'. En udvidet halsbrand. Hvor er mine Alminox?
"Ikke underligt," sagde han bagefter. "Jeg havde jo spist tre franskmænd."
De hang på ryggen af ham, hev ham i skulderen, forsøgte at rive ham ned. Men hans højde som en garder og et voldsomt skud bred fysik gjorde Cornelius til den store som så ofte før i det direkte duelspil. William Saliba - en centimeter lavere end Cornelius - hang på, men heller ikke mere. 'Corner' nåede tæt på 0-vinklen og hamrede bolden ind foran Hugo Lloris og op mod nettaget.
Dermed kulminerede hans bedste sæson nogensinde. Fysikken, der har haft skræmmer undervejs i en lang karriere, er nu blevet hans varemærke. Dels fordi han passer bedre på sig selv og sin tilstand, men også fordi den giver ham et særligt overskud. Af selvtillid.
Det kan ikke blive større
Jeg spoler lidt tilbage i Cornelius' sygejournal fra dagene i FC København. Til 2015, hvor knoglen stak ud af benet efter en grim tackling af Dennis Flinta fra Silkeborg. Det var der, det hele begyndte, sådan cirka, med et fortløbende skadesforløb, som har delt hans karriere op i staccato-kapitler.
Han fortalte dengang om "et chok, da jeg så knoglen nærmest solo". Men typisk Cornelius fortalte han i næste sætning om den sushi og de store bøffer, han fik på Rigshospitalet af familie og venner, og som dulmede smerten mere, end den morfin han fik.
Skader har været årsag til et haltende forløb både klubmæssigt og på landsholdet. Men Kasper Hjulmand har hele vejen haft et godt øje til Cornelius. Mest brugt ham som indskifteren ud fra devisen: "Et hold skal også præstere ud fra de spillere, der starter ude, men som er en vigtig del af helheden".
Andreas Cornelius blev topscorer i den tyrkiske liga og mester med Trabzonspor fra byen Trabzon for foden af de Pontinske bjerge, han lavede de historiske to mål mod verdensmestrene på Stade de France, og han blev far i det sene efterår. Det kan ikke blive større.
Og han kommenterer gerne alt med sin sædvanlige charme. "Godt fundet på" - noget i den retning sagde han til Hjulmand om indskiftningen i Paris. Og da dele af landsholdsdelegationen strandede i en lufthavn på vej mod samlingen i Marbella tidligere i år, kom det prompte: "Jeg har en løsning, men den er dyr." Underforstået, at Cornelius pegede mod en privatfly-løsning.
Han fik sit internationale gennembrud mod Frankrig. Næste spørgsmål skal besvares mandag: Han er kommet ind i halvdelen af sine 37 landskampe. Er han med fra start næste gang?
Umiddelbart vil jeg hellere have Cornelius ind fra bænken. Der kommer bare så mange vitaminer og muligheder, når han træder an. Men det er nok for meget at ønske med en mand, der inden for kort tid har haft det samme navn på sine læber: Sønnen Hugo, målmanden Hugo (Lloris).
Den ene løfter han, den anden sænkede han.