Mæhle afslører: - Min skulder gik af led

Joakim Mæhle ærgrer sig over, at Danmark ikke formåede at drage fordel af det pres, der blev lagt i første halvleg.

Der var lagt op til en fodboldfest af de helt store, da Danmark fredag aften tog imod Kroatien.

Men efter to flotte udesejre i træk, blev der lagt låg på den gode stemning, da de kroatiske gæster med et tilfældigt mål 20 minutter før tid fik fuld valuta af turen til Parken i den danske hovedstad.

Danmark vs. Kroatien
0-1
Ft
  1. 69' MålMario Pasalic

Langt hen ad vejen var Danmark i kontrol, men de sidste manglede på de afgørende øjeblikke.

- Vi er selvfølgelig skuffede. Det er klart. Vi pressede på til mere, men i momenter i kampen blev vi alt for passive. I de første fem minutter af 2. halvleg rørte vi slet ikke bolden. De er også et godt hold med mange gode boldspillere, siger Joakim Mæhle til TV 2 SPORT.

Skulderen gik af led

I kampens afsluttende fase fik den danske wingback problemer med sin skulder.

- Den gik af led.

Så du fik selv sat den på plads derinde?

- Ja, jeg fik selv sat den på plads, siger Joakim Mæhle og fortæller, at det er sket et par gange tidligere i karrieren.

Fik to mål annulleret

To gange i løbet af kampen fik Danmark bolden i netmaskerne, men begge gange blev målet annulleret. Inden pausen var det Andreas Cornelius, der scorede, men det blev trukket tilbage, da Joakim Mæhle havde lavet frispark i forbindelse med oplægget.

Kort før tid var det så Jonas Wind, der scorede. Linjedommeren var dog hurtig til at hejse flaget og markere for offside.

Trods nederlaget er Danmark fortsat alene i spidsen i Nations League-gruppen, men efter denne spillerunde forspringet selvsagt skrumpet.

UEFA Nations League A Grp. 1

UEFA Nations League A Grp. 1
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1641186+213
2640295+412
3612357-25
46114610-44