VM fodbold

Danmarks sidste VM-modstander er fundet

For andet VM i træk skal Danmark møde Australien i gruppespillet.

Når Danmark går på banen til den tredje gruppekamp ved VM, venter Australien på den anden side af midterlinjen.

Det står klart, efter australierne mandag aften vandt den afgørende playoffkamp om en VM-billet mod Peru. Kampen måtte ud i straffesparkskonkurrence, hvor Australien vandt 5-4.

Da der i begyndelsen af april blev trukket lod til VM, manglede Danmark endnu at kende én af modstanderne, som enten ville blive De Forenede Arabiske Emirater, Australien eller Peru.

Nu kom svaret altså langt om længe.

Danmarks kampprogram til VM

  • 22. november: Danmark-Tunesien
  • 26. november: Frankrig-Danmark
  • 30. november: Danmark-Australien

De skarpe vil bemærke, at Danmark er havnet i gruppe med to de tre modstandere, som danskerne også mødte til VM i Rusland i 2018.

Dengang var Danmark i gruppe med Frankrig, Peru og Australien.

VM i fodbold i Qatar bliver spillet fra 21. november til 18. december.