Nations League

- Han var aldeles suveræn

TV 2 SPORTs fodboldekspert Morten Bruun giver karakterer til de danske spillere og landstræner Kasper Hjulmand efter sejren over Østrig.

De danske fodboldherrer var klart, klart bedre end Østrigs og vandt fortjent 2-0 i Parken.

Herunder kan du læse mine karakterer til de danske spillere og landstræner Kasper Hjulmand.

Morten Bruuns karakterbog

Karakterskalaen
  1. 6Høj klasse
  2. 5Klasse
  3. 4Over middel
  4. 3Middel
  5. 2Under middel
  6. 1Ikke så godt
  7. 0Dumpet
  8. UBUden for bedømmelse
  • Kasper Schmeichel

    Målmand

    Manglede noget timing i et par situationer før pausen, men det var detaljer på en aften, hvor han ikke blev udfordret noget videre.

    3
  • Joachim Andersen

    Forsvarsspiller

    Jeg havde tiltroet ham at spille 90 minutter for fjerde kamp i træk, men til sidst var der udsolgt. Skal krediteres den lange aflevering, som førte til det første mål.

    3
  • Andreas Christensen

    Forsvarsspiller

    I al stilfærdighed sørgede 'AC' for at tætne den defensiv, der havde så svært ved at håndtere østrigerne i Wien. Et lille femtal, for han kunne godt bidrage mere til den danske offensiv.

    5
  • Nicolai Boilesen

    Forsvarsspiller

    Godt set af landstræneren at bringe noget så sjældent som en spiller fra Superligaen. Med sikre og konstruktive pasninger bidrog Boilesen til det flydende opspil.

    4
  • Rasmus Nissen Kristensen

    Wingback

    Den kraftfulde fyr fra Brande fungerer på mange måder som en højredrejet pendant til Joakim Mæhle. Måske knap så målfarlig. Men med samme dynamik og ungdommelige drive.

    4
  • Pierre-Emile Højbjerg

    Midtbanespiller

    Jeg tager hatten af. Løbekapacitet er en undervurderet egenskab i topfodbold. Her matcher de færreste Højbjerg. Men Tottenham-spilleren har så meget mere at byde på. Uundværlig for landsholdet.

    4
  • Mathias Jensen

    Midtbanespiller

    Meget mere troværdig indsats end i den første kamp mod Østrig for en uge siden. Når Danmark dominerer, er Jensen en nydelse at betragte med sine lækkerier. Et par sjuskefejl trækker fra.

    3
  • Joakim Mæhle

    Wingback

    Den stakkels Mæhle var nærmest grædefærdig, da han måtte trække sig med en skade. Inden da gav han sine vante bidrag til den danske offensiv, heriblandt det suveræne forarbejde til målet til 1-0.

    4
  • Andreas Skov Olsen

    Kantspiller

    Øv, at han ikke kom ud til 2. halvleg. Hans scoring var sublim, både i boldmodtagelsen og i eksekveringen. Har for alvor spillet sig ind i varmen omkring idealholdet.

    4
  • Andreas Cornelius

    Angriber

    Udfyldte rollen som forreste angriber med stor pondus. Ind imellem roder han sig ind i for mange slagsmål, men omvendt er fysikken jo også hans trumfkort.

    3
  • Jonas Wind

    Kantspiller / Kampens spiller

    Hans bedste landskamp. Fik scoret og lagt op og lavede i det hele taget meget få fejl. Aldeles suveræn i sine boldmodtagelser. En perfekt opspilsstation.

    5
  • Martin Braithwaite

    Kantspiller

    Enkelte fine detaljer. Det var et handicap for ham at komme ind i en halvleg, der i lange perioder gik i tomgang. Men jeg tror ikke rigtig på ham som VM-deltager.

    2
  • Philip Billing

    Kantspiller

    Fik omsider mulighed for at vise sit ubestridelige talent. En uortodoks spiller, der kan blive svær at indpasse på landsholdet. Men han skal vel heller ikke spille med udgangspunkt i højre side?

    2
  • Jens Stryger Larsen

    Wingback

    "SKYYYYYYYD," råbte Parken hver gang, Stryger fik bolden. Det gjorde han også en enkelt gang, men uden held. Udfyldte sin rolle uden at udvise samme dynamik som Joakim Mæhle.

    2
  • Victor Nelsson

    Forsvarsspiller

    Fik for få minutter til en bedømmelse.

    UB
  • Christian Eriksen

    Midtbanespiller

    Fik for få minutter til en bedømmelse.

    UB
  • Kasper Hjulmand

    Landstræner

    Ramte opstillingen godt, specielt med startpladserne til Nicolai Boilesen og Jonas Wind. Kampen bekræftede den enorme fleksibilitet, som Danmark har fået under Hjulmands ledelse. Holdt klædeligt nok en anelse igen med sine udskiftninger.

    5