Nations League

Engelske medier svinger øksen efter historisk nederlag

De engelske medier er i chok efter en forfærdelig Nations League-kampagne, der sluttede med nul sejre, ét mål i fire kampe og et historisk nederlag.

Harry Kane klappede ud til tilskuerne og forsøgte at vise, at han var glad for opbakningen fra de 28.000 fremmødte fans.

De gengældte dog langt fra Kanes klappen. De fans, der ikke var udvandret, sendte i stedet adskillige buhråb ned mod de engelske spillere, der netop havde lidt det største nederlag på hjemmebane siden 1928 – altså i 94 år.

England vs. Ungarn
0-4
FT
  1. 16' MålRoland Sallai
  2. 70' MålRoland Sallai
  3. 80' MålZsolt Nagy
  4. 82' Rødt kort ved to gule kortJohn Stones
  5. 89' MålDaniel Gazdag

Denne store fiasko kommer i slutningen af en række miserable Nations League-kampe, hvor England kun har hentet to point i fire kampe og kun har scoret ét mål. Det imponerer langt fra i de engelske medier dagen derpå, der er begyndt at stille store spørgsmål ved det engelske landshold.

Sky Sports: - Ulykkelige England blev ydmyget af Ungarn. Holdet så usammenhængende ud og risikerer nu at rykke ned fra det øverste lag i Nations League. Mere bekymrende er det, at det sker i et VM-år. England har fået nul sejre i de fire kampe og har kun scoret ét mål – på straffespark.

- Men det var ikke kun en fiasko inde foran mål, men et historisk kollaps – det største nederlag på hjemmebane, som holdet har lidt i 94 år.

Daily Mail: - England lider et ydmygende 4-0-nederlag til Ungarn – det værste nederlag på hjemmebane siden 1928. De ender en forfærdelig Nations League-kampagne med endnu en nedtur og sætter pres på Gareth Southgate.

- Tag ikke fejl. De mentale ar fra dette vil holde ved. Men mest uundgåeligt er det, at det vil rejse spørgsmål. Er vi så gode, som vi tror? Kan vi egentlig vinde VM?

BBC: - Englands dystre Nations League-kampagne fortsatte, da de led deres største hjemmebanenederlag siden 1928 mod hensynsløse Ungarn. De kunne ikke gøre andet end at overgive sig til et ydmygende og potentielt skadende nederlag, hvor publikum buhede af spillerne og stillede spørgsmålstegn ved Southgates job.

- Det giver en brutal afslutning for spillerne inden sommerferien. De vil være taknemmelige for en lang pause, inden de skal tilbage til klubberne.

The Guardian: - Sikke noget rod. Gareth Southgate vidste, at han skulle bruge en sejr for igen at sikre fred efter en meget lidt overbevisende start på Nations League. Det, den engelske træner fik, var et nyt og indlysende lavpunkt.

- Fansene var begyndt at se efter udgangen, da Roland Sallai scorede sit andet mål og bragte Ungarn foran med 3-0. Buhråbene kom, og det hele faldt sammen for Saouthgates mandskab.

The Sun: - Hvis man vurderede det på stemningen blandt de 28.000 tilskuere på Molineux, ville Gareth Southgate pakke sine tasker og bede om en fratrædelsesordning denne morgen. Det burde ikke være sket, når man ser på, hvordan det så ud for bare 11 dage siden.

- Southgate er den mest succesfulde træner siden sir Alf Ramsey, efter at han har bragt holdet i VM-semifinalen og EM-finalen. Men bare to kampe inden VM er dette Englands dårligste periode siden VM i 2014 i Brasilien. Ja, den slutrunde, hvor vi blev slået ud, inden spillerne var færdige med at tage malariapillerne. Ja, så dårligt er det ved at blive.

UEFA Nations League A Grp. 3

UEFA Nations League A Grp. 3
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1421173+47
2413085+36
3412157-25
4402216-52