“... bli’r man rød og hvid på tælling”
TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker kigger nærmere på opbakningen til det danske fodboldlandshold og ser frem mod kvindelandsholdets kamp fredag.
I mine børns vuggestue og børnehave er dresscoden på landskampsdage forvandlet til små fodboldtrøjer med DBU på brystet.
En rundtur på Østerbro fire timer før kick-off vidner om et rød/hvidt inferno, og stemningen i Parken er på kogepunktet en hel time, førend spillerne entrerer banen til deres opvarmning.
Aftenens højdepunkt, nationalsangen, bliver afsunget med en sådan energi, at taget løfter sig, og hvis man nogensinde er i tvivl om, hvornår man føler sig som “en del af noget større”, så er det præcis i det øjeblik.
Under projektørerne i Parken - hvor den københavnske aftenhimmel står som den perfekte kontrast til det store lysbad, der omkranser nationalarenaen- forenes alle grene af det danske samfund.
Når små 40.000 mennesker sætter i fællessang og gentager Oehlenschlägers 200 år gamle fortælling om “Der er et yndigt land”, så skal man være lavet af sten, hvis ikke hårene rejser sig på armene, og en følelse af samhørighed bruser rundt i kroppen.
Sådan var det som spiller på banen, og sådan er det som tilskuer i Parken.
Forhåbentligt når dette unikke øjeblik også ud til alle seererne bag tv-skærmene. For i en tid, hvor en global pandemi satte samfundssind øverst på listen af brugte begreber, og en efterfølgende krig i Europa har ændret vores dagligdag, så er det værd (og vigtigt) at omfavne de øjeblikke, der indkapsler vores fællesskab og nationalfølelse.
Godt en uge er der nu gået, siden lysene i Parken slukkedes og Kasper Hjulmands tropper gik deres fortjente æresrunde efter sejren over Østrig.
Støvet og hypen omkring det danske herrelandshold har dog ingenlunde lagt sig, og den kredit tilfalder såvel spillerne som trænerstaben omkring holdet.
Tidligere var det noget andet
Det har dog ikke altid været så “nemt” at være populær i befolkningen for det danske landshold.
Jeg spillede i rødt og hvidt i en periode (2010-2012), hvor det danske landshold ikke samlede nationen, og distancen mellem spillere og fans var lige så lang som en cykeltur over Storebæltsbroen i modvind.
Morten Olsen var en elsket træner af sine spillere, men hans facon vandt ikke altid hjerter hos det danske folk. Hans afløser Åge Hareide gjorde netop det, men selve fodboldspillet under den sympatiske nordmands ledelse var ikke voldsomt tiltrækkende for den almene dansker.
Et stort sats
DBU tog en chance, da de ansatte Peter Møller i oktober 2018 i en stilling, der egentlig ikke eksisterede i forbundet på daværende tidspunkt.
Som fodbolddirektør skulle han udvikle spillestilen for det danske herrelandshold og samtidig bygge bro mellem de mange (potentielle) fans og spillerne på banen.
Hans første store beslutning var at hente Kasper Hjulmand ind som ny landstræner på trods af en enestående liste af gode resultater fra Åge Hareides side.
Det var et stort sats fra Møllers side, men hybridudgaven af fodboldnørden og den folkekære træner har vist sig at passe perfekt til den vej DBU valgte at gå ned af efter et lille årti, hvor udsolgte landskampe var et særsyn, og spillernes popularitet blev overgået af andre sportsfolk fra den lille andedam.
Trist udvikling blev standset
Caroline Wozniacki, Mikkel Hansen, Viktor Axelsen og andre eminente danske sportsfolk hev de unge væk fra de lokale fodboldklubber. Og trods en stigende befolkningsvækst i Danmark, faldt antallet af registrerede fodboldspillere kontinuerligt fra 2013 til 2020.
Den triste udvikling blev standset med et brag i 2021, og fortsætter tendensen, kan DBU noterer sig det højeste antal medlemmer nogensinde næste år.
Møller, Hjulmand, Mæhle, Eriksen og de øvrige har vist os, at man kan vinde fodboldkampe på banen, men udenfor kridtstregerne er Peter, Kasper, Joakim og Christian almindelige danskere, der inspirerer os alle med deres dedikation og passion for at opnå nye successer.
Kvindelandsholdet vil gentage bedriften
På fredag tændes lysene så igen i Parken, når det danske kvindelandshold tester EM-formen af inden afrejsen til England. De har deres helt egen andel i den danske fodboldhype, efter de i 2017 satte vores lille kongerige på landkortet med en udsolgt EM-finale mod værtslandet fra Holland.
Desværre var Miedema og Martens for stærke for Harder og Nadim, men døren blev sparket ind hos det danske fodboldpublikum, og fra starten af næste måned forsøger de at gentage bedriften.
Dansk landsholdsfodbold er et godt sted for tiden. Husk at omfavn det, og nyd entusiasmen, for selvom Arnesen og Dodo skabte et hit for årtier med Re-Sepp-ten, så minder Kim Larsen os også om, at “om lidt bliver her stille”.
God sommer og vel mødt i Parken på fredag og igen i september.