EM fodbold

Alt om alle i Danmarks EM-gruppe

Mandag den 4. juli rejste Danmark til England for at møde Tyskland, Finland og Spanien i EM-gruppespillet. Læs om alle spillerne fra de fire hold her.

Danmark skal kæmpe sig videre fra en svær gruppe, hvis medaljerækken fra de seneste europamesterskaber skal gøres komplet.

Bronze i 2013, sølv i 2017 og guld i 2022? Det kræver minimum en andenplads i Gruppe B, hvor Danmarks program er:

Herunder kan du læse om samtlige spillere i gruppen. Profilerne udgives i samarbejde med The Guardian og en lang række andre medier.

DANMARK

Spillerbeskrivelser: Sofie Engberg Munch, TV 2 SPORT.

Danmarks EM-trup

Lene Christensen
  • Fødselsdag: 04.02.2000
  • Position: Målmand
  • Klub: Rosenborg BK

Her er en spiller, der forstår at gøre sin entré på den store scene! Efter et coronaudbrud på det danske hold før EM-kvalifikationskampen mod Italien i december 2020, der tvang den nu pensionerede Katrine Abel til at gå i isolation, greb 20-årige Lene Christensen chancen. Hun holdt målet rent og blev kampens spiller – og så havde Danmark den nye nummer 1 på plads.

I 2020 blev hun kåret som årets talent i Danmark, og året efter var hun blandt UEFA’s ti talenter at holde øje med i 2021. 167 centimeter høje Christensen kommer sandsynligvis til at holde Danmark i sikre hænder både ved EM og i mange år frem.

Katrine Svane
  • Fødselsdag: 17.03.1998
  • Position: Målmand
  • Klub: AGF

Trods efternavnet Svane lægger hun ikke alle sine æg i samme rede. Ved siden af fodboldkarrieren læser hun nemlig medicin på Aarhus Universitet, så den ene karriere kan afløse den anden.

Hun er vokset op i Assens på Fyn, men siden 2015 har hun spillet i Danmarks næststørste by, Aarhus. I dag er hun anfører og en meget vigtig spiller for AGF. Landsholdsdebuten fik Katrine Svane den 12. juni mod Østrig.

Laura Frederikke Worsøe Nielsen
  • Fødselsdag: 28-10-2001
  • Position: Målmand
  • Klub: Odense Q

Den 20-årige målmand er vant til at steppe op. Som spiller i den næstbedste række kom hendes debut som lidt af en overraskelse, at hun fik landsholdsdebut i testkampen mod Østrig 12. juni, hvor Lene Christensen og Kathrine Larsen ikke var med.

Odense-keeperen har spillet college-fodbold i USA, og efter pausen i testkampen mod Østrig viste hun, at hun fortjener pladsen frem for Kathrine Larsen. Hendes lillebror er også målmand. Han står i OB.

Katrine Veje
  • Fødselsdag: 16.06.1991
  • Position: Forsvarer
  • Klub: FC Rosengård

Da Veje senest scorede for Danmark, endte holdet i EM-finalen (som Holland dog vandt). Veje scorede nemlig det eneste mål i den sidste gruppekamp, selvom hun ellers ikke er kendt for at score mange mål. Katrine Veje er derimod kendt som en meget alsidig spiller, der er rykket fra venstre kant til wingback og ind som den venstre spiller i et tremandsforsvar. Hun er vild med at drible og har et fortræffeligt venstreben.

Da hun var yngre, spillede hun med både Rasmus Falk og Christian Eriksen i Middelfart. Nu står hun foran sit fjerde EM som en af de bedste forsvarsspillere i den svenske liga.

Luna Gevitz
  • Fødselsdag: 03.03.1994
  • Position: Forsvarer
  • Klub: BK Häcken

Luna Gevitz er kun noteret for 16 landskampe, selvom hun har været med omkring holdet siden sin debut i 2014. Hun var også med i truppen, da Danmark vandt EM-sølv i 2017.  

Ved siden af fodboldkarrieren har hun uddannet sig til arkitekt, og faktisk lister hun den titel før fodboldspiller på sin Instagram-konto. I løbet af de seks års uddannelse nåede Gevitz at spille som professionel i tre forskellige lande.

- Jeg kan lide at have mange bolde i luften, har hun sagt. Bolde i luften har hun også i svenske Häcken, hvor hun blev en del af holdets anførergruppe i 2022.

Sara Thrige
  • Fødselsdag: 15.05.1996
  • Position: Forsvarer
  • Klub: AC Milan

Som et tog vil Sara Thrige drøne frem og tilbage på Danmarks højre kant, men i AC Milan, hvor hun skiftede til sidste sommer, har hun mest været brugt som wingback.

Hun er rolig på bolden og har altid øje for en god aflevering. Derfor laver hun mange oplæg til mål, og generelt vil hun gerne være med i det offensive spil.  

Thrige er født i Farsø, og hun er ikke familiens eneste fodboldspiller. Hendes tvilling, Sofie, spiller i B.93 i den næstbedste række i Danmark.

- Jeg havde aldrig rigtigt et idol, da jeg voksede op, fortalte hun i forbindelse med skiftet il Milan.

- Jeg ville bare være så god, jeg kunne.

Simone Boye Sørensen
  • Fødselsdag: 03.03.1992
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Arsenal

Hun begyndte at spille fodbold som syvårig, og siden har hun udviklet sig til at være en af de bedste forsvarsspillere i Europa – både fysisk og mentalt. Desværre har hun også været uheldig med nogle skader, men når hun er klar, tager hun masser af ansvar på banen. Ved EM 2017 sikrede hun eksempelvis Danmark en plads i finalen, da hun afgjorde straffesparkskonkurrencen mod Østrig med en sikker afslutning helt oppe i hjørnet.

Simone Boye bruges ofte som midterforsvarer, men hun kan også spille på den defensive midtbane.

- Jeg er en leder, når tingene er svære, udtalte hun, da hun skiftede fra Bayern München til Arsenal i 2021.

Stine Ballisager Pedersen
  • Fødselsdag: 03.01.1994
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Vålerenga

Ballisager, eller bare 'Ballis', elsker at forsvare.

- Der findes ikke noget bedre end en perfekt, glidende tackling, siger hun.

Ballisager er en fighter og en leder, og hun har været anfører i både VSK Aarhus (nu AGF) og Vålerenga. Landsholdsdebuten kom i 2013, og i 2017 var hun med ved EM uden dog at komme på banen. Denne gang bliver rollen noget større, efter at hun har spillet sig ind i Lars Søndergaards startopstilling. Det har krævet både dedikation, hårdt arbejde og en hel del tålmodighed. Ballisager måtte vente mere end fem år mellem landskamp nummer to og tre.

Rikke Sevecke
  • Fødselsdag: 15.07.1996
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Everton

Endnu en leder på det danske hold. Der gik ikke lang tid, fra hun skiftede til franske FC Fleury 91, før hun blev anfører, og på landsholdet er hun vicekaptajn. Normalt spiller hun i det centrale forsvar, hvor hun brillerer ved at sparke næsten lige godt med begge ben.

Sevecke er vokset op i Nykøbing Falster, og hun begyndte at spille fodbold allerede som treårig. Hun spillede med drenge, indtil hendes forældre skabte et pigehold.

Sara Holmgaard
  • Fødselsdag: 28.06.1999
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Turbine Potsdam

Nøjagtigt som sin tvilling Karen er Sara en spiller med stort potentiale. Hun har været uheldig med skader, efter at hun skiftede fra Fortuna Hjørring til Turbine Potsdam i 2021, men når hun er klar, er Sara Holmgaard en teknisk god midterforsvarer. Hun er, ligesom sin søster, rolig på bolden og afbalanceret under pres, og så kan hun godt lide at gå med frem.

Janni Thomsen
  • Fødselsdag: 16.02.2000
  • Position: Midtbanespiller/wingback
  • Klub: Vålerenga

Ved siden af fodbolden nyder den altid smilende Thomsen godt af at spille i Norge, hvor hun kan stå på langrendsski i fritiden. Under den første lockdown begyndte hun også at strikke, og med pizzabagning som en tredje interesse og en titel som ernæringsvejleder er hun meget alsidig uden for banen. Inde på banen spiller Thomsen hovedsageligt højre kant, hvor hun har en farlig højre fod og gerne bidrager med driblinger offensivt og tacklinger defensivt. Dermed kan hun faktisk dække flere positioner.

Karen Holmgaard
  • Fødselsdag: 28.06.1999
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Turbine Potsdam

I hele sit fodboldliv har Karen Holmgaard spillet med sin tvillingesøster, Sara. Fra Vejle til Fortuna Hjørring til Turbine Potsdam og det danske landshold.

Karen Holmgaard er en stærk, venstrebenet midtbanespiller med et godt blik for spillet. Desværre har hun været ramt af nogle skader, men her i foråret scorede hun sit første mål for Danmark – tre år efter sin seneste landskamp.

Kathrine Møller Kühl
  • Fødselsdag: 05.07.2003
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: FC Nordsjælland

Kühl, eller 'Ke', har været på Goals liste over de bedste unge spillere, og det er ikke uden grund. Da hun kom på banen mod Spanien sidste år, fik hun straks fat i bolden, hvorefter hun satte Alexia Putellas af med en skarp dribling i sin blot tredje landskamp, hvor Danmark ikke havde bolden ret meget.

Som 16-årig blev hun kampens spiller, da FCN vandt pokalfinalen, og som 19-årig besidder hun en teknik i verdensklasse og et blik for spillet, hun ikke er bange for at bruge.

Sanne Troelsgaard
  • Fødselsdag: 15.08.1988
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Reading FC

Troelsgaard er en af de mest erfarne og veltrænede spillere, og når hun ikke spiller fodbold, kan du næsten altid finde hende i styrkerummet. ”Jeg er afhængig af at træne”, har hun engang sagt.

Sanne Troelsgaard har spillet fodbold, siden hun var 6 år, og nu har hun rundet 160 landskampe og 55 mål i rødt og hvidt.

Det røde felt har hun også ramt med sit iltre temperament, og engang blev hun så arrig til en træning i Brøndby, at hun forlod banen og kørte knap 240 kilometer hjem til familien i Vejen. Troelsgaard er nemlig et stort familiemenneske, og hun er tæt forbundet med sin tvilling Lotte, der også har spillet på landsholdet. I 2013 gik Troelsgaards far bort efter sygdom. Det fik Sanne til at melde fra til EM, og siden da har hun peget op mod himlen, når hun har scoret. ”Han er altid med mig på banen”, siger hun.

Sofie Svava
  • Fødselsdag: 11.08.2000
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Real Madrid

“Det bedste venstre ben i Sverige sidder på en dansker”, lød det i svenske aviser, da Sofie Svava spillede for Rosengård. Nu er hun i Real Madrid, hvor hun er lidt af en sjældenhed i kvindefodbold. 21-årige Svava er nemlig allerede blevet købt af en anden klub hele tre gange.

Svava kan løbe op og ned ad venstrekanten i timevis, og det resulterer i masser af indlæg i løbet af en kamp. Hun er teknisk god, og hun vil ofte udfordre i en-mod-en-situationerne.

Sofie Junge Pedersen
  • Fødselsdag: 24.04.1992
  • Position: Midtbane
  • Klub: Juventus

Med et stort pandebånd, der forebygger skader efter en alvorlig hjernerystelse, er Junge let at få øje på. Men spillet er også iøjnefaldende. Hun har en stor motor, som hun bruger på den centrale midtbane for både Juventus og Danmark. Junge var desuden den første kvinde, der scorede på Juventus’ mægtige Allianz Stadium i 2019.

Uden for banen laver Junge en masse frivilligt arbejde i Afrika og særligt Ghana, hvor hun er med til at udbrede fodbolden. ”Jeg har altid været interesseret i Afrikas udvikling, og det vil jeg arbejde videre med, når jeg stopper med at spille”, siger hun.

Mille Gejl
  • Fødselsdag: 23.09.1999
  • Position: Angriber
  • Klub: Häcken

Mille Gejl er vild med mål – især gode mål, men alligevel kunne hun næsten ikke tro sine egne øjne, da hun lavede et perlemål uden lige i VM-kvalen mod Rusland. Den flotte scoring helt oppe i det ene målhjørne blev fortjent kåret som årets mål af en kvindefodboldspiller.

Gejl kan både spille som 10’er og som kant, men uanset hvad er hun ikke bleg for at afslutte.

Hun har kæmpet lidt med skader, men når hun er klar, er hun næsten en garanti for mål. På landsholdet fik hun debut sammen med Snerle, Svava og Madsen i en testkamp mod Finland i 2019 – og Gejl scorede det afgørende mål.

Pernille Harder
  • Fødselsdag: 15.11.1992
  • Position: Angriber
  • Klub: Chelsea

Hvor skal man næsten begynde? To gange er hun kåret som årets spiller af UEFA. Årets spiller i Tyskland som den første udlænding. Syv gange årets spiller i Danmark. Den mest scorende for landsholdet nogensinde. Tilføj en andenplads ved Ballon d’Or og to førstepladser i Guardians top-100 i verden. Pernille Harder er tydeligvis en af sportens allerstørste stjerner.

Som ung spillede hun med Viktor Fischer og Erik Sviatchenko i FC Midtjylland, og hele vejen igennem sin karriere har hun kæmpet for at blive verdens bedste. I 2020 blev hun verdens dyreste, da hun skiftede fra Wolfsburg til Chelsea, hvor hun blev holdkammerat med sin partner, Madalena Eriksson.

Rikke Marie Madsen
  • Fødselsdag: 09.08.1997
  • Position: Angriber
  • Klub: Madrid CFF

Hvordan fejrer man sit første landholdsmål? Ifølge Rikke Marie Madsen med en flikflak!

Uden for banen smiler hun konstant, og inde på banen har hun både fart og et blik for at finde hullerne bag modstanderens forsvarer. Rikke Marie Madsen havde aldrig tænkt over at spille på landsholdet, før hun blev udtaget af Lars Søndergaard – mens hun i øvrigt stod med en Bacardi Breezer i hånden efter sæsonens sidste kamp i 2018.

Signe Bruun
  • Fødselsdag: 06.09.1998
  • Position: Angriber
  • Klub: Manchester United/Lyon

Signe Bruun elsker at score mål, og hun er god til det. Som U17-landsholdsspiller scorede hun engang otte mål for Danmark, og på A-landsholdet nettede hun i oktober 2021 fem gange mod Bosnien og Hercegovina.

Som 16-årige flyttede hun hjemmefra for at spille i Fortuna Hjørring, hvorefter hun tog til PSG og Lyon i Frankrig. I 2021 blev hun kåret som årets spiller i Danmark, og i foråret var hun lejet ud til Manchester United.

Stine Larsen
  • Fødselsdag: 24.01.1996
  • Position: Angriber
  • Klub: Häcken

Ved det seneste EM spillede Larsen, der også er ingeniør, en helt anden rolle end nu. Dengang blev hun brugt i forsvaret, hvor hun gjorde det så godt, at hun stadig blev placeret i den bagerste kæde, selvom hun spillede angriber på klubplan.

Hun begyndte at spille fodbold i Ejby, og som 12-årige skiftede hun til Brøndby. Her endte Larsen som vægmaleri i klubhuset sammen med Riza Durmisi. Ideen var at inspirere andre til at arbejde hårdt for at indfri drømmen om at spille på klubbens førstehold.

Nadia Nadim
  • Fødselsdag: 02.01.1988
  • Position: Angriber
  • Klub: Racing Louisville

Hun blev født i Afghanistan og flygtede til Danmark, efter at hendes far blev dræbt af Taliban. Planen var at rejse til London, men familien endte i Randers, hvorefter Nadim fik øjnene op for fodboldspillet. Det blev Nadia Nadims levevej, og hun har spillet i nogle af verdens største klubber, mens hun har uddannet sig som læge og lært otte forskellige sprog. ”Tro det eller ej, men jeg er ret klog.”

På banen er hun ikke bleg for at prøve nogle ting af, og uden for banen markerer hun sig også – blandt andet som officiel ambassadør for det udskældte herre-VM i Qatar.

Sofie Bredgaard
  • Fødselsdag: 18.01.2002
  • Position: Angriber/midtbanespiller
  • Klub: Rosengård

Bredgaard kan sammenlignes med Pernille Harder, der også forlod Danmark for at spille for Linköpings. I dag regnes Bredgaard som et af de største offensive talenter i dansk kvindefodbold, og hun har allerede været til prøvetræning i Manchester City.

I øjeblikket spiller hun for Rosengård i Sverige, hvor hun altid er klar til at udfordre sin direkte modstander med sin fascinerende teknik og sine gode skud. Har spillet på alle ungdomslandsholdene og fik debut på A-landsholdet i april.

FINLAND

Spillerbeskrivelser: Ville Väänänen, STT

Finlands EM-trup

Tinja-Riikka Korpela
  • Fødselsdag: 05.05.1986   
  • Position: Målmand
  • Klub: Tottenham Hotspurs  

’Tinni’, som hun kaldes, er en meget erfaren keeper. Hun har spillet over 100 landskampe, og hun har været førstevalg i næsten 15 år. I løbet af sin karriere er hun blevet både norsk mester med Lilleström og dobbelt tysk mester med Bayern München. Senest har hun spillet for først Everton og nu Tottenham i England, hvor det blev til 11 ligakampe i 21/22-sæsonen.

Korpela har tidligere været en habil basketballspiller for Finland, mens hendes bror har spillet ishockey i den næstbedste række. Derudover kan Korpela prale af ekstra støtte fra privaten, da hendes partner Emilia er musiker og har været med til at indspille en sang for det finske hold.

Anna Tamminen
  • Fødselsdag: 30.10.1994
  • Position: Målmand
  • Klub: Hammarby IF  

En målmand med gode reaktionsevner, der udnytter sin højde til at dominere feltet. Hun er i gang med sin anden sæson i Hammarby, som hun skiftede til efter at have vundet det finske mesterskab med Åland United. Derudover har hun tidligere været i svenske Hovås Billdal i 2017. Hun er stolt af at være veganer og ligner den oplagte afløser for Korpela, når hun engang lægger handskerne på hylden. when

Katriina Talaslahti
  • Fødselsdag: 21.9.2000
  • Position: Målmand
  • Klub: FC Fleury 91  

Talaslahti var kun 13 år, da hun flyttede fra Finland til Tyskland for at blive en del af Bayern Münchens akademi. Hendes vej til toppen har ikke været lige, men efter fire sæsoner i Bavaria og to i Lyon – uden at spille officielle kampe – er hun nu nummer 1 i FC Fleury 91. Derefter fulgte hendes første landskamp for Finland, hvor hun holdet målet rent mod Georgien.

Natalia Kuikka
  • Fødselsdag: 01.12.1995 
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Portland Thorns  

De seneste to år har ’Natu’ fået prisen som årets kvindelige spiller i Finland. Det understreger hendes status i finsk fodbold, hvor hun fik landsholdsdebut som 17-årig under EM 2013. Nu er hun fyldt 26 og spiller det bedste, hun har gjort i sin karriere med både et svensk mesterskab i 2020 og et skifte til Portland Thorns til følge.

Anna Westerlund
  • Fødselsdag: 09.04.1989 
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Åland United  

Tænk sig, at den lille by Parainen har skabt en af Finlands bedste fodboldspillere hele to gange! Westerlund er fulgt i fodsporene på Jonatan Johansson, der spillede mere end 100 kampe for herrelandsholdet – og faktisk er hun også gået forbi ham. ’Wese’ er den spiller, der på tværs af køn har spillet flest landskampe for Finland, efter hun i februar 2022 spillede sin landskamp nummer 138. Som barn var hun desuden en talentfuld skiløber.

Anna Auvinen
  • Fødselsdag: 02.03.1987 
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Sampdoria  

‘Anis’ er en hård spiller, der har en fortid som angriber og en nutid som forsvarer. Hun er god med hovedet og vinder mange dueller mod spillere, der er højere end hende. I 2017 scorede hun også det afgørende mål i mesterskabskampen for FC Honka på et hovedstød, hvor hun bragede sammen med en modstander og blev helt sort om øjet.

Før hun blev professionel, arbejde hun som lærer.

Elli Pikkujämsä
  • Fødselsdag: 24.10.1999 
  • Position: Forsvarer
  • Klub: KIF Örebro  

En af fremtidens spillere for Finland – og en meget alsidig spiller, der hovedsageligt spiller i midterforsvaret, men hun kan også bruges som back eller på midtbanen.

Ud over fodbold er hun også god på snowboard, og Elli har faktisk vundet sølv ved ungdoms-OL i slopestyle plus et par guldmedaljer ved U-VM i slopestyle og big air. ”Snowboarding er lidt af en kamp, men det hjælper med koordination, balance og styrke i benene,” har hun sagt.

Emma Koivisto
  • Fødselsdag: 25.9.1994
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Brighton & Hove Albion  

En moderne back, der er glad for at gå med frem. Koivisto kan spille både i venstre og højre side, men hun foretrækker det sidste. Hun er blevet både finsk og svensk mester, og i Brighton scorede hun direkte på hjørnespark og lagde op til et mål i sin debut. Fik landsholdsdebut i 2012, men missede slutrunden i 2013. I maj gennemførte hun en master i økonomi ved Svenska Handelshögskolan i Finland.  

Nora Heroum
  • Fødselsdag: 20.7.1994 
  • Position: Forsvarer
  • Klub: SS Lazio   

Voksede op i en multikulturel familie med en far fra Marokko og en mor fra Finland. Hun er en dygtig spiller med et meget hårdt skud, og ifølge ’Snöge’ selv blev hun inspireret af sin bror Samir, da han spillede på gaden som barn. ”Mine søstre og jeg begyndte at spille med, og sådan startede det hele,” har hun fortalt. ”Jeg har altid været vild med sporten, og min mor har sagt, at jeg altid havde en fodbold med mig. Også når jeg skulle i seng.” I en alder af 27 har hun spillet i Finland, Danmark, England og Italien. Ved siden af fodbolden læser hun sport management.

Tuija Hyyrynen
  • Fødselsdag: 10.3.1988
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Juventus  

En grundsten på det finske hold i mere end ti år. Hyyrynen fik debut tilbage i 2007, og hun blev fast mand ved EM i 2009. Hun spiller som regel højre back, men hun kan også spille i venstre side.

Hendes søster Sari var også en lovende fodboldspiller, og de spillede faktisk sammen på det finske U-19-landshold. ”Jeg er en genert person, og havde det ikke været for fodbolden, var jeg nok aldrig flyttet til udlandet.”

Emmi Alanen
  • Fødselsdag: 30.04.1991
  • Position: Midtbanespiller
  • Kristianstads DFF  

Alanen er en vigtig boks-til-boks-spiller for Finland, der har haft en lidt atypisk vej til tilværelsen som fodboldspiller. Hun er vokset op i Ostrobothnia, hvor brydning er den foretrukne sport, og hendes far har vundet otte nationale mesterskaber. Alanen har selv vundet både sølv og bronze ved ungdoms-EM i brydning. ”Til sidst valgte jeg fodbold, fordi jeg følte en lidt større gnist – men det var ikke noget let valg,” har hun sagt.

Ria Öling
  • Fødselsdag: 15.9.1994
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: FC Rosengård  

27-årige Öling har haft en karriere med masser af action. Hun spillede i Finland frem til 2017, hvor hun rykkede til Santa Teresa i Spanien. Derefter vendte hun kortvarigt hjem, inden hun tog til Danmark og derefter Sverige. Hun er bedst i en central rolle, hvor hun kan skabe angrebene med sine præcise afleveringer bag modstanderens forsvar.

Ved siden af fodbolden er hun glad for at læse, male og strikke. ”Jeg vil gerne have andet i mit liv end fodbold – så spiller jeg bedre,” har hun engang sagt. Öling vil desuden gerne studere sociologi for at kunne hjælpe andre efter sin karriere.

Olga Ahtinen
  • Fødselsdag: 15.8.1997 
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Linköpings FC  

Olga er en boks-til-boks-spiller, der kæmper for en plads i startopstillingen med Emmi Alanen, Eveliina Summanen og Essi Sainio. Hun er anfører for en af de største klubber i Sverige, Linköpings, og i en alder af 24 er Ahtinen en tydelig leder. Derudover har hun en løbekapacitet ud over det sædvanlige.

Essi Sainio
  • Fødselsdag: 09.09.1986
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: HJK Helsinki

Essi Sainio har inspireret mange ved at kæmpe sig igennem både depression og anoreksi, og nu er hun tilbage på toppen. Problemerne stod på i nogle år, og i 2012 kom hun på hospitalet med en vægt på 38 kilo. ”Mit håb er, at folk ikke vil læse denne historie kun om Essi Sainio, der har været igennem dette. De skal læse den, fordi det kan ske for alle,” har hun fortalt.

På banen spiller hun på den offensive midtbane – både centralt og på kanten.

Eveliina Summanen
  • Fødselsdag: 29.05.1998
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Tottenham Hotspurs  

Holdets dødboldsekspert. Hun har en formidabel skudteknik, og hovedparten af hendes landsholdsmål er efter dødbolde. Derudover kan hun bidrage med nogle hårde tacklinger.

Uden for banen er hun blandt andet glad for at klatre. ”Jeg har klatret på det højeste bjerg i Afrika, og jeg udforsker gerne nye steder.”

Adelina Engman
  • Fødselsdag: 11.10.1994
  • Position: Midtbanespiller/angriber
  • Klub: Hammarby IF 

‘Adde’ er fra Åland, der er en lille ø mellem Finland og Sverige. Hun er åbenhjertig og glad – og flydende på både svensk og finsk, hvilket er lidt usædvanligt for folk fra Åland.

Hun fik landsholdsdebut i 2012 og er en nøglespiller med sin høje fart.  

Jutta Rantala
  • Fødselsdag: 10.11.1999
  • Position: Midtbanespiller/angriber
  • Klub: Vittsjö GIK 

Hun har øje for målet, uanset om hun spiller på midtbanen eller helt i front. I 2019 blev hun topscorer i den finske liga med 22 mål, og i sin debut for Finland scorede hun også.

Hendes brødre Juuso og Joonas spiller også fodbold – i den næstbedste række i Finland.

Da hun spillede i HJK, arbejdede hun også på en skole. ”Det hjalp mig,” har hun sagt. ”Det er perfekt for mig at kombinere træning og arbejde, og at arbejde med børn er fedt.”

Juliette Kemppi
  • Fødselsdag: 14.05.1994
  • Position: Angriber
  • Klub: IFK Kalmar 

‘Juke’ er fra Kaarina, en lille by ved Turku, hvor hun spillede som ung. Derefter rykkede hun til Åland, AIK i Sverige samt Kolbotn og Lilleström i Norge. Hun har også været i Bristol og London City Lionesses i England, men nu er hun tilbage i Sverige – i Kalmar. Hun er en hurtig angriber, der både har været til U19-EM og U20-VM i fodbold, og så har hun vundet U19-VM i flootball.

Sanni Franssi
  • Fødselsdag: 19.03.1995
  • Position: Midtbanespiller/angriber
  • Klub: Real Sociedad 

27-årige Franssi er alsidig, og hun kan spille både på midtbanen og i angrebet, hvor hun udnytter sin hurtighed og sine præcise afslutninger. Hun har for nylig forlænget sin kontrakt med Real Sociedad til 2024.

Inden skiftet til Spanien har hun vundet mesterskabet i både Italien (med Juventus) og i Danmark (med Fortuna Hjørring). Derudover har hun spillet i Schweiz.

Linda Sällström
  • Fødselsdag: 13.07.1988
  • Position: Angriber
  • Klub: Vittsjö GIK 

Alle tiders topscorer på det finske landshold med 50 mål i 113 kampe. Det er imponerende i sig selv, men med tre korsbåndsskader viser statistikken virkelig, hvor god hun er.

Tidligere har hun også dyrket atletik – især 100 meter hæk og stangspring.

Hun har tidligere spillet i Paris FC, hvor hun blev overrasket over alle kindkyssene. ”Jeg ville gerne gøre det rigtigt, så jeg måtte google det. Hvor mange kys? Og hvilken kind først?”

Jenny Danielsson
  • Fødselsdag: 30.08.1994
  • Position: Midtbanespiller/angriber
  • Klub: AIK 

’JD’ er fra Finlands næststørste by, Espoo, og hun begyndte sin karriere i den lokale klub HooGee. Hun har et godt skud og er altid farlig på dødbolde. AIK er hendes tredje klub, efter hun også har været i Kristianstads DFF og Kungsbacka.

Heidi Kollanen
  • Fødselsdag: 06.06.1997
  • Position: Midtbanespiller/angriber
  • Klub: KIF Örebro 

Hun indledte karrieren som angriber, og i 2014 blev hun topscorer i den finske liga med 24 mål. Senere er hun også blevet brugt på midtbanen, så antal mål per kamp er dalet en smule. Hun har international erfaring fra både USA og Italien, og nu spiller hun i Örebro, hvor hun flere gange har været i oplæggerens rolle.

Amanda Rantanen
  • Fødselsdag: 11.5.1998
  • Position: Angriber
  • Klub: KIF Örebro 

Begge hendes forældre har spillet fodbold, og de har trænet Amanda og hendes tvillingebror Daniel, der i dag spiller i den næstbedste række i Finland. Amanda Rantanen fik en uforglemmelig debut for Finland, hvor hun kom på banen i tillægstiden og gjorde sig bemærket i et kontraangreb. Hendes afslutning ramte først målmanden, derefter hende selv i hovedet – og så netmaskerne, så Finland slog Skotland.

SPANIEN

Spillerbeskrivelser: Amalia Fra, AS

Spaniens EM-trup

Sandra Paños
  • Fødselsdag: 04.11.1992
  • Position: Målmand
  • Klub: Barcelona

Hendes far er tidligere fodboldspiller, og hendes mor er tidligere atletikudøver, så Sandra Paños har dyrket næsten al sport som ung. Hun var især glad for karate, men efter at have været målmand i skolen skrev hun kontrakt med Sporting Plaza Argel de Alicante, og derfra blev hun professionel i Levante. Som det ofte er sket i Spanien, missede Barcelona ikke muligheden for at hente hende senere, og nu er der ingen tvivl om, hun valgte den rigtige sport. Spanien har en verdensklassemålmand, der har været nomineret til Ballon d’Or, og Paños har ændret opfattelsen af kvindelige målmænd i Spanien.

Lola Gallardo
  • Fødselsdag: 10.06.1993
  • Position: Målmand
  • Klub: Atlético Madrid

Gallardo er uheldig, at hun spiller samtidig med Sandra Paños. Skader, tid på bænken i Atlético og skiftet til Lyon, hvor hun ikke slog igennem, har også været imod hende. Alligevel ses hun altid med et smil, og den stemning arbejder hun utrætteligt på at sprede. Ingen kan dæmpe den glæde, hun giver til det spanske hold.

Misa Rodríguez
  • Fødselsdag: 22.06.1999
  • Position: Målmand
  • Klub: Real Madrid

Det var overraskende, da hun skrev under med Real Madrid, men siden er hun gået fra ukendt til et idol i Madrid. Men hun har også været udsat for ubehagelige kommentarer, efter hun tweetede et billede med herreholdets Marco Asensio med teksten ”samme passion.” Derefter fik hun opbakning fra den spanske fodboldverden og Asensio selv, der skrev: ”Samme passion – lad ikke noget eller nogen stoppe dig fra at sige, hvad du mener.”

Irene Paredes
  • Fødselsdag: 04.07.1991
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Barcelona

En sand leder, der altid giver sig fuldt ud. Hun arbejder stenhårdt – ligesom en mor. Og siden sidste år har hun kombineret sit arbejde på banen med den mest specielle opgave i livet: At være mor. Det er en opgave hun går til med samme passion og omhyggelighed, som hun gør på banen, og de kvaliteter fik Barcelona til at hente hende, da hun var anfører for PSG i 2021.

Maria 'Mapi' León
  • Fødseldag: 13.06.1995
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Barcelona

'Mapi' León er holdets kunstner – både med fødderne og med hænderne. Hun er tatovør in spe og har tegnet mange af sine egne tatoveringer selv. ”Det er min anden hobby,” har hun fortalt. ”Jeg startede på grisehud og kunstigt hud, men det er ikke det samme. Når man tatoverer, skal man vide, hvornår man trykker for hårdt, så det gør ondt.” Hun har også øvet sig på sig selv.

Andrea Pereira
  • Fødselsdag: 19.11.1993
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Barcelona

Andrea Pereira er det spanske holds juridiske hjerne. ”Siden jeg var lille, har min mor sagt, at jeg ville blive advokat for folk i nød.” Hun kombinerer studier med at spille for Barcelona og Spanien, så nogle gange er hun til eksamen, mens der er landsholdssamling.

Ivana Andrés
  • Fødselsdag: 13.07.1994
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Real Madrid

Hun er en del af fodboldhistorien i Spanien som den første kvindelige anfører for Real Madrid. Det hele begyndte, da hendes forældre meldte hende ind i en lokal klub, efter de havde set hende sparke til flasker.

Leila Ouahabi
  • Fødselsdag: 22.03.1993
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Barcelona

Leila Ouahabi er Spaniens mest eksotiske spiller. Hun er født i Catalonien af marokkanske forældre, så det er noget særligt over hende – inklusive tatoveringen i hendes nakke, hvor hendes navn står på arabisk. I 2016 afviste hun Marokkos forsøg på at få hende til at repræsentere landet. Hun holdt fast i Spanien, fordi hun mente, det ville blive en lettere vej at fortsætte i sit fødeland.

Ona Batlle
  • Fødselsdag: 10.06.1999
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Manchester United

Ona Batlle er nok Spaniens bedste overlever. Hun besluttede sig for et karriereskifte på det sværest mulige tidspunkt: Under pandemien. Nyt land, nyt sprog, ny liga, nye holdkammerater… og en skade for lige at gøre det hele lidt mere besværligt, da hun skiftede til Manchester United i 2020. Hun begyndte til psykolog og har efterfølgende udtalt: ”Det er sjovt, for at tale om mine følelser på et andet sprog fra let.” Intet kan stoppe hende.

Olga Carmona
  • Fødselsdag: 11.06.2000
  • Position: Forsvarer
  • Klub: Real Madrid

Et af de mest lovende talenter i spansk fodbold. Hun fik debut for Sevilla som 15-årig, og siden har hun leveret stabilt. ”Min far meldte mine brødre til fodbold, og hver aften tog jeg med for at se dem træne. Jeg endte med at have så meget lyst til at spille, at jeg spurgte mig selv: Hvorfor spiller jeg ikke bare med dem?”

Laia Aleixandri
  • Fødselsdag: 25.08.2000
  • Position: Forsvarsspiller
  • Klub: Atlético Madrid

Hun er en af de yngste spillere på det spanske landshold, men trods det er der allerede skrevet mange kapitler i fortællingen om hendes karriere. Det første var, da hun forlod Barcelona, fordi hun savnede muligheder. Hendes udfordring blev at erstatte Mapi og Pereira i Atlético Madrid, og det lykkedes.

Alexia Putellas
  • Fødselsdag: 04.02.1994
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Barcelona

Når det kommer til Alexia Putellas, snakker alle om Ballon d’Or og FIFA The Best Award for ikke at nævne alle de andre priser, den spanske anfører har fået. Men hendes succes bygger på et fundament, der er støbt for længe siden. Hendes far drømte om at se hende få succes i Barcelona, men desværre gik han bort efter et sygdomsforløb. ”Hvor end du er, er den her til dig, far,” sagde Alexia Putellas, da hun modtog Ballon d’Or-trofæet.

Patricia Guijarro
  • Fødselsdag: 17.05.1998
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Barcelona

Hvis den spanske landstræner har en favorit, er det fair at pege på Patri Guijarro. Hun blev en del af VM-holdet i 2019, selvom hun gik ind til turneringen lige efter en skadespause. Hun kender Jorge Vilda fra tidligere, og hun har altid levet op til hans tillid.

Aitana Bonmatí
  • Fødselsdag: 18.01.1998
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Barcelona

Når man snakker om midtbanespilleren fra Barcelona er det oplagt at nævne hendes efternavn. ’Bonmati’ har hun fra sin mor, selvom det i Spanien er normalt at bruge sit faderlige efternavn. ”I mange situationer gives kvinder en sekundær rolle,” har Bonmati sagt. ”Men jeg lader mig aldrig skubbe til en side.”

Hun har været inspireret af Xavi Hernandez, og ligesom ham har hun tilbragt hele sin karriere i Barcelona. Her har hun gjort det så godt, at hun i 2021 blev kampens spiller i Champions League-finalen.

Athenea del Castillo
  • Fødselsdag: 24.10.2000
  • Position: Angriber
  • Klub: Real Madrid

”I det sekund de ringede, sagde jeg farvel til alle andre hold. Jeg har været Real Madrid-fan, siden jeg var ung, og jeg vil spille for denne klub.” Så klart sagde Athenea del Castillo det, da hun blev spurgt om sin fremtid, og i denne sæson har hun været en åbenbaring på kanten.

Mariona Caldentey
  • Fødselsdag: 19.03.1996
  • Position: Angriber
  • Klub: Barcelona

Mariona Caldentey smiler konstant – selv når hun er skadet, eller da hendes far for nylig gik bort. ”Han var en grundpille og en styrke i mit liv,” siger hun. ”Min passion for fodbold kommer fra ham, og jeg savner at snakke med ham efter kampene.”

Ved siden af fodbolden spiller Caldentey klaver. Det virker terapeutisk for hende. ”Min bedstemor, Maria, lærte mig at spille, så når jeg sidder ved klaveret, minder det mig om at være hjemme.”

Esther González
  • Fødselsdag: 08.12.1992
  • Position: Angriber
  • Klub: Real Madrid

Esther González er det spanske landsholds arbejdshest. Selvom hun var ligatopscorer, blev hun udeladt fra landsholdet til VM i 2019, men hun blev ved med at score mål, og nu er situationen vendt. ”Hun er født i en hårdtarbejdende familie,” siger landstræneren.

Claudia Pina
  • Fødselsdag: 12.08.1991
  • Position: Angriber
  • Klub: Barcelona

Pina er et lovende stjerneskud, der begyndte med at spille futsal. Hun blev hurtigt opdaget af Espanyols fodboldhold, og det tog heller ikke Barcelona lang tid at lokke juvelen fra rivalerne. I 2018 vandt hun U17-VM med Spanien, hvor hun også selv modtog Golden Ball.

Marta Cardona
  • Fødselsdag: 26.05.1995
  • Position: Angriber
  • Klub: Real Madrid

Hun tog Liga Iberdrola med storm i 2021, inden en knæskade bremsede hendes hurtige fremskridt. ”Jeg blevet ekspert i sportspsykologi,” siger hun. ”Og jeg er begyndt at få grå hår. Når sådan noget sker, lærer man at sætte pris på det, man har.”

Lucía García
  • Fødselsdag: 14.07.1998
  • Position: Angriber
  • Klub: Athletic Club

Garcia begyndte først at spille organiseret fodbold, da hun var teenager. Der fandtes ikke et hold i hendes hjemby, men som 14-årige blev hun af sin lærer opfordret til at tage til prøvetræning i Oviedo. Før det spillede hun hovedsageligt med sine søskende. ”Hvis de ikke var der, spillede jeg op ad muren,” har hun fortalt. Da hun først begyndte i en klub, måtte hun stå op klokken seks for at tage bussen i skole. Derefter fik hun enetimer, inden hun trænede med holdet og kom hjem igen ved midnat. Nu høster hun frugterne af den store indsats.

Sheila García
  • Fødselsdag: 15.03.1997
  • Position: Angriber
  • Klub: Atlético Madrid

Sheila Garcia kæmper bade på og uden for banen. ”Vi skal stoppe med at bruge vendingen kvindefodbold, for banen og reglerne er den samme,” siger hun.

I 2019 blev hun beskyldte for racisme i en kamp mod Barcelona, men beskyldningerne blev aldrig bevist, og Garcia modtog masser af opbakning.

Irene Guerrero
  • Fødselsdag: 12.12.1996
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Atlético Madrid

Irene Guerrero måtte som livslang Real Betis-fans sætter følelserne til side, da hun begyndte hos rivalerne. ”Jeg er glad for, hvad Sevilla har tilbudt mig – men da Betis skabte et kvindehold, tøvede jeg ikke med at skifte.”

Hun dedikerer alt, hvad hun opnår, til sine forældre. De sidde begge i kørestol. ”Trods det, de har været igennem, har de taget alt i stiv arm. De nægter at lade sig påvirke at omstændighederne.”

Teresa Abelleira
  • Fødselsdag: 09.01.2000
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Real Madrid

Passionen for fodbold ligger i generne på Abelleira. Hendes far er en anerkendt træner, og hendes bror spiller også fodbold. Han har været tæt på at skifte til Real Madrid, men det endte med at være Teresa, der kom til storklubben, hvor hun i dag er en nøglespiller.

TYSKLAND

Spillerbeskrivelser: Christian Spiller og Nico Horn, Zeit

Tysklands EM-trup

Merle Frohms
  • Fødselsdag: 28.01.1995
  • Position: Målmand
  • Klub: Wolfsburg

Hun begyndte at spille i haven, hvor et gyngestativ udgjorde det for et mål, som hendes storebror afsluttede mod. Det gik ikke ret godt, og derfor meldte hun sig ind i den lokale klub for at lære at stå på mål. Som teenager kom hun til Wolfsburg, hvor det kneb med spilletid på grund af Almuth Shult. Denne sommer vender hun tilbage til klubben for at erstatte netop Schult, og lige nu er Frohms formentlig den bedste af mange gode målmænd i Tyskland.

Almuth Schult
  • Fødselsdag: 09.02.1991
  • Position: Målmand
  • Klub: Wolfsburg (skifter til EC Angel City FC)

Hun blev en af de mest kendte kvindelige fodboldspillere i Tyskland, da hun var ekspert på herrernes EM i 2021 på ARD. Derudover er hun en del af intiativet Fussball kann mehr, der arbejder for lige rettigheder. Derfor er hun ikke bange for at kritisere det tyske fodboldforbund, når det kommer til ligestilling og promovering af kvinderne.

Inde på banen er hun en virkelig god målmand, der blev kåret som det bedste i verden i 2014 sammen med Hope Solo. Samme år vandt hun Champions League.

Ann-Katrin Berger
  • Fødselsdag: 09.10.1990
  • Position: Målmand
  • Klub: Chelsea

Hendes præstationer er gået lidt under radaren i Tyskland, fordi hun allerede som 23-årige skiftede til franske PSG. Hun er fremragende på straffespark, og efter skiftet til Chelsea har hun vundet tre mesterskaber i træk. I 2021 var hun blandt de nominerede til FIFAs kåring af verdens bedste målmand.

Uden for banen har hun kæmpet en stor kamp, efter hun i 2017 fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. Behandlingen bestod blandt andet af piller, der gjorde hende radioaktiv og tvang hende i total isolation i tre dage. ”Mentalt var det den hårdeste del af forløbet,” siger hun. Berger var tilbage på banen 76 dage efter sin diagnose.

Kathrin Hendrich
  • Fødselsdag: 06.04.1992
  • Position: Forsvarsspiller
  • Klub: Wolfsburg

Hun er født i Eupen, så hun kunne have spillet for Belgien, men til landstrænerens store glæde valgte hun Tyskland. Hun er hurtig, stærk i dueller og svær at drible forbi. Kort sagt: En af de bedste forsvarsspillere i Bundesligaen. Uden for banen er hun stille, men hun har alligevel udtalt, at det er nonsens at sammenligne kvinde- og herrefodbold. ”Nogle siger, at herrernes U17-hold vil slå os, men det er kun på grund af fysikken. Teknisk og taktisk er vi lige.”

Sara Doorsoun
  • Fødselsdag: 17.11.1991
  • Position: Forsvarsspiller
  • Klub: Eintracht Frankfurt

Hendes mor er fra Tyrkiet, og hendes far er fra Iran – men Sara Doorsoun er født i Køln. Hun begyndte som målmand. Derefter spillede hun kant, og nu er hun at finde i forsvaret. I januar skiftede hun fra Wolfsburg til Frankfurt for at få mere spilletid inden EM. Alt var pakket, men så måtte hun gå i coronaisolation, og hun endte med at måtte låne bestik af sine naboer for at kunne spise.

Sophia Kleinherne
  • Fødselsdag: 12.04.2000
  • Position: Forsvarsspiller
  • Klub: Eintracht Frankfurt

Hun skiftede til Frankfurt som 17-årige med en orventning om at spille på andetholdet – men i den anden del af 2017/2018-sæsonen blev hun rykket op på førsteholdet, og siden har hun ikke set sig tilbage. Trods sine 22 år er hun allerede en leder i Frankfurts defensiv.

Tidligere har hun spillet meget længere fremme på banen, og den erfaring hjælper hende nu. ”Jeg ved, hvordan angriberne tænker,” siger hun. I 2020 var hun med på UEFAs liste over de største talenter.

Giulia Gwinn
  • Fødselsdag: 02.07.1999
  • Position: Forsvarsspiller
  • Klub: Bayern München

Hun bliver oftest brugt som back, og det er ifølge nogle fodboldkendere synd, fordi hun er så god offensiv. Hun spiller hovedsageligt i venstre side, hvorfra hun rykker ind i banen og afslutter.

Uden for banen er hun populær på Instagram, hvor hun har over 250.000 følgere. Hun er glad for veteranbiler og holder fast i sine ritualer. ”Jeg går altid på banen med højre fod først. Forløbet på en kampdag skal altid være det samme.”

Felicitas Rauch
  • Fødselsdag: 30.04.1996
  • Position: Forsvarsspiller
  • Klub: Wolfsburg

Hun er kommet tilbage på holdet, efter hun missede VM 2019. ”Det føltes som dommedag. Jeg havde gjort alt for at blive udtaget,” har hun fortalt. Men denne gang er hun ikke i farezonen for at blive udeladt. I de seneste år er hun kun blevet bedre.

Ved siden af fodbolden har hun taget en bachelor i erhvervspsykologi, og nu er hun ved at læse en master i innovation og fremtidsforskning. ”Det hjælper mig i fodbolden, at jeg læser,” siger hun. ”Det er godt at kunne fokusere på noget andet, og efter en intens periode med studier glæder jeg mig altid til at komme ud på banen igen.”

Marina Hegering
  • Fødselsdag: 17.04.1990
  • Position: Forsvarsspiller
  • Klub: Wolfsburg

Hegering overraskede mange Bayern-fans ved af skifte til Wolfsburg, der tilbød en fireårig kontrakt, hun ikke kunne sige nej til. Aftalen indebærer, at hun i de sidste to år af kontrakten skal begynde at fokusere på trænerarbejdet, for hun har allerede en licens, der giver hende lov til at træne ungdomshold.

På landsholdet er Hegering lidt sent ude. Hun spillede sin første kamp som 29-årig – hovedsageligt fordi hun er blevet stoppet af skader inden.

Sara Däbritz
  • Fødselsdag: 15.02.1995
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Paris Saint-Germain

En af superstjernerne på det tyske hold, og efter skiftet til PSG i 2019 er hun kun blevet en større profil.

Teknisk er hun enormt begavet, og landstræner Martina Voss-Tecklenburg sagde for nylig: ”Jeg ville nødigt spille mod Sara Däbritz i øjeblikket.”

Som mange andre begyndte hun at spille med drenge – inklusive sin nuværende kæreste.

Lina Magull
  • Fødselsdag: 15.08.1994
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Bayern München

Hun er en leder i både Bayern München og på landsholdet, men selvhøjtidelig er hun ikke. Ifølge hendes holdkammerater er hun ret stille, men ”hun har altid fem minutter i løbet af en dag, hvor hun er helt skør,” har en af dem sagt. Før en vens bryllup vadede hun rundt på Marienplatz i München i et krokodillekostume sammen med Kathrin Heindrich. Kommer fra Dortmund, men har altid holdt med Bayern.

Lena Oberdorf
  • Fødselsdag: 19.12.2001
  • Position: Midtbanespiller/forsvarsspiller
  • Klub: Wolfsburg

På landsholdet bliver hun kaldt Obi, som den tyske bygemarkedskæde, fordi der var alt for mange Lena’er på holdet. Oberdorf er fan af Schalke 04, men da hun først blev født i december 2001, slap hun for at gennemleve de berømte minutter, hvor alle troede, at klubben havde vundet det tyske mesterskab.

I 2019 blev hun den yngste tysker, der er blevet udtaget til et VM i fodbold, og som kun 20-årig får hun formentlig en stor rolle på EM-holdet.

Alexandra Popp
  • Fødselsdag: 06.04.1991
  • Position: Midtbanespiller/angriber
  • Klub: Wolfsburg

EM og Popp har ikke gået hånd i hånd på det seneste. I 2013 og 2017 gik hun glip af turneringerne på grund af skader, og det så faktisk ud til at ske igen denne gang. I april 2021 fik hun en alvorlig knæskade, men da slutrunden blev flyttet til 2022, er hun altså med igen. Hun fik landsholdscomeback i april 2022. ”Det er ikke ofte, jeg græder, men nu løber tårerne,” sagde hun lettet i den forbindelse.

Ved siden af fodbolden er hun begyndt at uddanne sig som dyrepasser, og efter skiftet til Wolfsburg har hun arbejdet i Tierpark Essehof.

Jule Brand
  • Fødselsdag: 16.10.2002
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Wolfsburg

Da hun var barn, blev alle i klassen spurgt, hvad de ville være, når de blev store. Kammeraterne svarede blandt andet læge, pilot og advokat. Brand svarede landsholdsspiller.

Det mål har hun indfriet med stor stil, for i sin debut scorede hun efter kun to minutter på banen. ”Nogle gange ved hun slet ikke, hvad hun kan,” siger landstræneren. Brand, der skifter fra Hoffenheim til Wolfsburg denne sommer, spiller med masser af risiko. Den eneste kritik, der måske kan knyttes til hendes navn, er, at hun nogle gange spiller lidt for afslappet.

Sydney Lohmann
  • Fødselsdag: 19.06.2000
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Bayern München

Lohmanns forældre mødtes på en rejse. De har også boet i Australien, hvor de blev gift, og derfor hedder hun Sidney. Hun fik Bundesliga-debut som 16-årig, og så kan hun prale af at have scoret Bayerns mål nummer 1000. Hun er en klassisk boks-til-boks-spiller, der både kan angribe og gøre det beskidte arbejde.  

Uden for banen går hun meget op i pizzabagning, og på et tidspunkt købte hun en ekstra ovn kun for at kunne lave en bedre pizza.

Linda Dallmann
  • Fødselsdag: 02.09.1994
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Bayern München

Hun voksede op i en stor familie med seks søskende, og hun har brugt meget tid i træningslokalet sammen med sine brødre. Hun arbejder stadig meget på sin styrke, men hovedsageligt for at forebygge skader. Hun er en af de laveste spillere på holdet, men til gengæld har hun den bedste teknik i hele Bundesligaen.

Når hun ikke spiller fodbold, hygger hun sig med nogle egern i sin have. ”Jeg flyttede sidste år og opdagede dem i træerne. Jeg begyndte at træne med dem, så de kommer tættere og tættere på og får mad. Det har taget noget tid, men det bliver bedre og bedre,” siger hun.

Lena Lattwein
  • Fødselsdag: 02.05.2000
  • Position: Midtbanespiller
  • Klub: Wolfsburg

Hun spiller ofte ved siden af Lene Oberdorf på Wolfsburgs centrale midtbane, men hendes alsidighed er enorm. Hun kan også spille i midterforsvaret eller på den offensive midtbane.

Ved siden af fodbolden studerer hun forretningsøkonomi på universitetet i Mannheim. ”Det er nødvendigt at have en balance i forhold til fodbolden – noget for mit hoved,” har hun sagt.

Svenja Huth
  • Fødselsdag: 25.01.1991
  • Position: Angriber/midtbanespiller
  • Klub: Wolfsburg

Hun har vundet næsten alt, en tysk fodboldspiller kan vinde. Champions League, EM, OL, Bundesligaen og den tyske pokalturnering.

Huth er fra en anden generation end mange af sine holdkammerater, for da hun spillede sin første Bundesliga-kamp i 2007, gik mange af de andre stadig i skole. Men som rødvin er hun blevet bedre og bedre med alderen, og hun mangler jo stadig at vinde VM. Kom bare, 2023.

Hun kommer ind til slutrunden efter et går år, hvor hun vandt The Double med Wolfsburg og blev gift med sin partner inden EM-træningslejren begyndte.

Klara Bühl
  • Fødselsdag: 07.12.2000
  • Position: Angriber
  • Klub: Bayern München

Et af de største offensive talenter i Tyskland i mange år. Hun blev kåret som årets talent af det tyske forbund i 2019. Som 15-årig fik hun debut i Bundesligaen, og som 16-årig scorede hun sit første mål. Som 19-årig har hun rundet 80 kampe i den bedste række.

Lea Schüller
  • Fødselsdag: 12.11.1997
  • Position: Angriber
  • Klub: Bayern München

”Wir würden nie zum FC Bayern München gehen!” eller på dansk: “Jeg tager aldrig til Bayern.” Sætningen fra rockbandet Die Toten Hosen, der er populær i store dele af Tyskland, hang på Schüllers ungdomsværelse. Hun var stor fan af Borussia Dortmund, men efter syv sævon i Essen skiftede hun til… ja! Bayern. Det var i 2020, og nu er hun den største offensive trussel på holdet. Faktisk er hun så skarp, at folk ikke længere refererer til Gerd Müller med ”es müllert.” De siger også ”es schüllert.”

Tabea Wassmuth
  • Fødselsdag: 25.08.1996
  • Position: Angriber
  • Klub: Wolfsburg

Vi aner ikke, om det hjælper hende med at læse modstandernes forsvar, men Wassmuth har en master i psykologi og arbejder i øjeblikket på en PhD. Når hun slapper af, ser hun tv-serien Der Bergdoktor – og dermed må hun bringe gennemsnitsalderen betragteligt ned. Som Lattwein, Brand og Rall har hun været igennem Hoffenheims fodboldskole, og fra 2015-2021 spillede hun i klubben. Hun er desuden kendt som en af Bundesliagens hurtigste spillere.

Laura Freigang
  • Fødselsdag: 01.02.1998
  • Position: Angriber
  • Klub: Eintracht Frankfurt

Åben, cool og fyldt med selvtillid. Freigang er et godt bud på en spiller, der kommer til at hænge som idolplakat på mange værelser. Uden for banen kæmper hun mod eksklusion og homofobi i fodbold, og på TikTok har hun delt hadbeskeder og lavet sjov med herrefodboldspilleres Gucci-tasker.

Hun lægger ikke fingre imellem, heller ikke over for det tyske forbund, når snakken falder på lige betaling til kønnene – og hun har hvad der skal til for at blive Tysklands svar på Megan Rapinoe.

Nicole Anyomi
  • Fødselsdag: 10.02.2000
  • Position: Angriber
  • Klub: Eintracht Frankfurt

Hun har talt åbent om, at hun har været udsat for racisme i Tyskland, og efter en scoring for Essen knælede hun i solidaritet med Black Lives Matter-bevægelsen. ”Når sådan noget sker, kan man ikke bare se på uden at gøre noget,” har hun sagt.

I februar knælede det tyske landshold før en landskamp mod Canada, og i den kamp viste Anyomi, hvad hun kan på banen. ”Hun har så meget fart, at hun virkelig kan gøre ondt på modstanderen,” siger landstræneren.

Før kampene døjer hun med nerver, men alligevel kan ingen matche hendes dynamik på banen.