Hun gør det ikke alene, men i aften skal Danmarks galionsfigur vise, hvad hun er lavet af

- Oh, she is phenomenal, siger de lokale vagter, når hun vader forbi for at passe sit arbejde.

På Kingsmeadow, med den grønne plæne og de blå tribuner, Danmarks holdeplads i London.

Her, i den danske anførers territorie, er det som om, at det er solen, der kredser omkring den 29-årige midtjyde, og ikke omvendt.

Det hele står og falder med Pernille Harder, galionsfiguren på det danske skib lastet med EM-drømme.

For hun er fænomenal til sit job, smilende, med fødderne støbt solidt ned i den jyske muld, så hun aldrig svæver væk.

Sådan siger de alle sammen. Holdkammeraterne, vennerne, selv vagterne. Popularitetskonkurrencen på anlægget ligner et afgjort klassement.

Det er derfor, at unge poder får tårer i øjnene, når de scorer en autograf og et billede med den danske anfører, og det er derfor, at presset på Pernille Harder inden lørdagens skæbnekamp mod Spanien er til at føle.

Altid et kamera på

Selv om hun er vant til forventningerne, så er der alligevel noget anderledes over Pernille Harder i disse dage.

For 13 år siden debuterede hun som 16-årig på det danske landshold med et hattrick, som hun efterfølgende beskrev som ’udmærket’. Ydmyghed, så det drev ned ad væggene.

I dag er rollen som ledestjerne den, som fylder mest. Man så det klarest, da Danmark kom bagud til Tyskland i EM’s første gruppekamp.

Den danske anfører samlede sit hold i en rundkreds på egen banehalvdel, forlangte deres opmærksomhed.

I omklædningsrummet efter 0-4 nederlaget talte hun igen til sine holdkammerater, og bad dem om at holde fanen højt. At indtage gulvet, vise karakter med andet end mål og assists, falder hende naturligt.

Man kan diskutere, om Pernille Harder nogensinde været bedre, men hun har i hvert fald aldrig været vigtigere, og det mærker hun selv.

- Der er pres, forventninger og øjne på mig hele tiden. Det er noget, man skal håndtere.

- Hvis man piller sig i næsen under en kamp, så ser folk det, fordi kameraet er på mig. Det er da pisse irriterende nogle gange, men det har jeg arbejdet med hele karrieren, siger Pernille Harder.

Har nærmest indfriet alle drømmene

Selv om hun bare er Annie og Mogens datter, vokset op i Tulstrup, som er en af de byer, de fleste kun kan placere geografisk ved at nævne afstanden til nærmest metropol, så har hun de seneste 13 år vokset sig til en samlende figur i danske kvindefodbold.

Engang drømte hun om at spille en masse landskampe, vinde titler og etablere sig som en af de bedste i verden.

I dag kæmper hun lige så hårdt uden for banen for, at de næste generationer af kvindefodboldspillere står bedre og stærkere end hun selv gjorde.

Vinde vil hun stadig, men i takt med, at drømmene er blevet indfriet, er der noget andet, som tæller.

- Jeg har nået nærmest alle de ting, jeg drømte om. Hvis jeg vidste dengang, hvor jeg ville være i dag, så ville jeg synes, at det var en rimelig god karriere.

- Rejsen og minderne i karrieren er nærmest det vigtigste. De fantastiske venskaber og oplevelser. Ja, jeg er blevet kåret som Europas bedste to gange, men jeg tror, at når jeg er færdig, så er det oplevelserne, jeg vil huske, siger Pernille Harder.

Udviklet sig fantastisk som leder

Hun har vundet mesterskaber i Sverige, Tyskland og England syv år i træk. Tabt tre Champions League-finaler, sågar en EM-finale.

Smagt på succes og skuffelser, som alle andre, der linedanser på den absolutte elites tråd.

Og spørger man den danske landstræner Lars Søndergaard, så kan man ikke undervurdere den erfaring og kvalitet, som Pernille Harder af samme årsag bringer til det danske landshold.

Især lederrollen nyder han at se hende udfolde sig i. Det er der, hvor der virkelig er sket noget.

- Som leder har hun udviklet sig helt, helt fantastisk. Hun træder i karakter som anfører. Hun er ikke en højtråbende spiller, men hun er en, som de andre har en voldsom respekt for, med alt det hun har præsteret.

- Vi vil gerne, at det er os, holdet, der skal fungere, men uden sådan en individualist, sådan en anfører, så ville vi være et dårligt hold, siger Lars Søndergaard.

Efter nederlaget til Tyskland var landstræneren heller ikke sen til at påpege, at det for ham skinnede igennem på banen, at Pernille Harder som den eneste dansker begår sig på højeste niveau til dagligt.

- Hun kan selvfølgelig ikke gøre det alene, men det ville være unaturligt at sige, at hun ikke er et niveau over hendes medspillere, for hun er en af verdens bedste spillere.

- Men vi har behov for, også mod Spanien, at se en Pernille, der river dem op, siger Lars Søndergaard.

Vil ikke stille sig tilfreds

Og så lander vi der, hvor det er tydeligt, ikke bare i handlinger på banen, at der er sket noget med Pernille Harder.

Den slags rosende vendinger om at være et niveau over sine holdkammerater vil for altid skure i en ydmyg midtjydes ører, og der er heller ikke noget antræk til lemfældig omgang med janteloven at spore, men det er som om, at hun med alderen har fået nemmere ved at acceptere sin status.

- Det er jo et faktum, hvad Lars siger, siger Pernille Harder, inden ydmygheden kryber tilbage.

- Men jeg kan ikke vinde kampe selv. Jeg har en vigtig betydning, men alene går det ikke. Hele holdet skal være med, og have det godt.

- Jeg har været på toppen ret længe, så jeg tænker ikke så meget over det. Jeg har et mål om at være på det niveau, hvor jeg er nu, og ikke stille mig tilfreds, siger Pernille Harder.

Glad, fokuseret. Klar til at rive Spanien op, rive holdkammeraterne med, som landstræneren forventer at se under det afgørende EM-bal mod Spanien på Brentford Community Stadium lørdag aften.