Fodbold

Officielt: FCM fyrer Bo Henriksen

Ifølge TV 2 SPORTs oplysninger er der store ting under opsejling fra klubben på Heden bare fire kampe inde i den nye sæson.

Opdateret: På pressemødet klokken 12.00 har FC Midtjylland bekræftet fyringen af Bo Henriksen.

FC Midtjyllands start på sæsonen har ikke levet op til de store forventninger, klubben traditionelt har til sig selv.

Det tager de nu konsekvensen af ifølge TV 2 SPORT. Torsdag formiddag har klubben udsendt en pressemeddelelse, hvori der står, at de indkalder til et pressemøde klokken 12.

Ifølge TV 2 SPORTs oplysninger vil de her meddele, at cheftræner Bo Henriksen ikke længere kommer til at stå i spidsen for vicemestrene. Direktør Claus Steinlein og sportschef Svend Graversen vil være til stede på pressemødet, meddeler FCM.

Assistenttræner Henrik Jensen overtager som midlertidig cheftræner, og Michael Silberbauer bliver midlertidig assistenttræner.

Sportschef Svend Gravesen ved ikke, hvornår de er klar til at annoncere en ny cheftræner. Det kan blive om en uge eller om tre måneder, lyder meldingen.

Selvom FC Midtjylland reddede et europæisk gruppespil hjem, da de tirsdag sendte AEK Larnaca ud efter straffesparkskonkurrence, var det tydeligt at se, at Bo Henriksen ikke var tilfreds med holdets præstation. Umiddelbart efter det sidste spark satte den karismatiske træner med et tomt blik kurs mod omklædningsrummet.

Bo Henriksen har været cheftræner for FC Midtjylland siden sommeren 2021.

FC Midtjylland har spillet fire tællende kampe i denne sæson. Deres næste opgave er i Superligaen på udebane mod OB fredag aften.

3F Superligaen

3F Superligaen
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1541082+613
25311106+410
3531163+310
4523074+39
5530297+29
6522154+18