Fodbold

Stryger og Cornelius på måltavlen

Andreas Cornelius og Jens Stryger Larsen scorede begge i 4-0-sejren over Sivasspor lørdag aften.

Andreas Cornelius scorede to gange, og debutanten Jens Stryger Larsen kom også på tavlen, da Trabzonspor lørdag bankede Sivasspor 4-0.

Sejren på Atatürk Olympic Stadiumi Istanbul sikrede holdet den tyrkiske Super Cup-titel.

Trabzonspor var en del af finalen, efter at holdet i sidste sæson triumferede og hjemførte sit første mesterskab i 38 år efter blandt andet 15 kasser fra Cornelius.

Sivasspor agerede som forsvarende pokalvinder modstander, men spændingen var begrænset.

Efter 37 minutter fik Cornelius tid og plads til at løbe ind i Edin Viscas hjørnespark og bankede med venstreskøjten bolden i nettet.

Kort inde i anden halvleg fordoblede angriberen sin og sit holds total, da han var vågen og prikkede bolden over stregen efter en stor målmandsfejl. Kort efter blev han skiftet ud.

Og efter 64 minutter var det så Jens Stryger Larsens tur.

Højrebacken, der er kommet til fra Udinese denne sommer, var søgt med frem og bankede fra kanten af feltet en løs bold i mål.

Siden blev det også 4-0 på et straffespark, og Trabzonspor fik en optimal start på sæsonen, der om en uge byder på ligastart ude mod Istanbulspor.