Fodbold

FCM sælger angriber

FCM har solgt Luca Pfeiffer til Stuttgart, efter at angriberen havde succes med lejeophold i Darmstadt.

FC Midtjylland har tirsdag solgt den høje tyske angriber Luca Pfeiffer til bundesligaklubben Stuttgart.

Det er to år siden, at den nu 25-årige Pfeiffer kom til FCM, hvor han dog aldrig slog igennem.

I sidste sæson blev Pfeiffer udlejet til Darmstadt i Tysklands næstbedste række og her blev det til 17 mål i 32 ligakampe, hvilket nu har fået Stuttgart til at hente ham.

Det er derfor også lykkedes for FCM at få en god pris for Pfeiffer.

- Luca har vist sig flot frem i den tyske 2. Bundesliga sidste sæson, og derfor kan han nu tage endnu et skridt i sin fodboldkarriere med skiftet til Bundesligaen.

- Samtidig indgår vi en rigtig god økonomisk aftale, der gør skiftet til en succes for både os såvel som for Luca, siger Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

Luca Pfeiffer blev noteret for 17 kampe og to scoringer for FCM.