Fodbold

Arsenal får perfekt sæsonstart

Arsenal scorede en gang i hver halvleg, da klubben vandt i sæsonpremieren mod Crystal Palace.

Arsenal fik en fornem start på sæsonen, da de slog Crystal Palace 2-0 på udebane.

Gæsterne startede kampen i højt tempo og skabte flere halve muligheder. Efter 20 minutter kom udbyttet, da Gabriel Martinelli headede Arsenal i front.

Afgørelsen faldt kort før tid, da Crystal Palace lavede selvmål.

Hjemmeholdet kunne sagtens have fået et point ud af anstrengelserne, men når Crystal Palace spillede sig frem til gode muligheder, var Aaron Ramsdale for stærk i Arsenals mål.

Landsholdsspilleren Joachim Andersen spillede hele kampen i Crystal Palaces centrale forsvar. Selv om han til tider var på hårdt arbejde, slap han hæderligt fra kampen.

Crystal Palace vs. Arsenal
0-2
FT
  1. 20' MålGabriel MartinelliAssist: Oleksandr Zinchenko
  2. 85' MålMarc Guehi Selvmål

De øvrige 18 hold i Premier League skal i aktion i første spillerunde enten lørdag eller søndag.