Fodbold

United-fans raser mod ejere i åbent brev

Glazer-familien, ejerne af Manchester United, får hård kritik fra klubbens fangruppe Manchester United Supporters Trust.

Det står skidt til i Manchester United. Rigtig skidt til.

Og når en klub i den størrelse taber en kamp med fire mål, er det sjældent populært blandt fansene. Lørdagens fadæse mod Brentford er ingen undtagelse, og fangruppen Manchester United Supporters Trust råber nu på handling.

I et statement skriver de:

Vi kommenterer normalt ikke kampe, men ekstraordinære tider kræver en anden tilgang.

Det, vi har været vidne til i aften, er en forlegenhed - nej, det er en ydmygelse - for Manchester United-fans. Alligevel var det på mange måder ikke en overraskelse. Det føles som en kulmination på en langsigtet rejse.

Primært ejerne af klubben SKAL holdes ansvarlige for dette nye lavpunkt i vores årti med tilbagegang. Sir Alex (Ferguson, red.) formåede at skjule revnerne, men siden 2013 har konsekvenserne af vores ejere været tydelige.

På vegne af alle Manchester United-fans kræver vi en akut og radikal forandring. Vi som fans - alle sammen - skal stå sammen. Fans med én stemme rettet mod ejerne og klubben er lige nu en nødvendighed mere end nogensinde.

Endelig, som fansene viste på stadion i dag, vil vi altid støtte trøjen, støtte holdet og forsvare klubben. Vores flag er rødt, og vi vil aldrig dø.

På de sociale medier er en række Manchester United-fans begyndt at opfordre til at boykotte den kommende hjemmekamp for at gøre klubbens ejere, den amerikanske Glazer-familie, opmærksom på, at det ikke er godt nok i øjeblikket. Det gør de via hashtagget ##EmptyOldTrafford.

Glazer-familien har ejet Manchester United siden 2005. De senere år er de blevet mere og mere upopulære blandt klubbens fans.

"Det er virkelig desperat"

Manchester United har tabt de første to kampe i denne sæson. 1-2 til Brighton og 0-4 til Brentford.

Klubben har til denne sæson hentet den tidligere Ajax-cheftræner Erik ten Hag, og de har hentet spillere som Lisandro Martinez, Tyrell Malacia og danske Christian Eriksen.

Men det er tilsyneladende ikke nok. Gary Neville, tidligere Manchester United-spiller og nuværende ekspert for Sky Sports, er ikke i tvivl om, at der er brug for yderligere forstærkninger for at leve op til fansenes altid store forventninger - spørgsmålet er bare, om det kan lade sig gøre.

- Tidligere har United altid besvaret fansenes vrede ved at bruge penge på transfermarkedet. Problemet er nu, at der ikke er nogen, der vil tage deres penge. Det er et kæmpe problem. De kan ikke bruge pengene.

- Det er en stor fodboldklub. Det er en magisk fodboldklub. Den har været det største i mit liv, og jeg kunne ikke være mere stolt over at støtte klubben i øjeblikket, men det er virkelig desperat, siger Gary Neville.

Manchester United ligger efter to kampe sidst i Premier League.

Premier League

Premier League
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
11412113311+2237
21410224014+2632
3158612911+1830
4159243121+1029
5148242020026
6146442817+1122