VM fodbold

VM er kronen på værket, men i årevis har Qatar vasket hænder gennem sporten

VM bliver klimakset på en længerevarende strategi - udført med stor præcision - af embedet i oliestaten. Planen rækker dog langt ud over VM-trofæet.

Det blev annonceret for mere end et årti siden, og i årevis har folkene bag proklameret, at vinterens VM-slutrunde i Qatar bliver en oplevelse aldrig set før.

Og før bolden har rullet sine første omgange, er flere af profetierne da også allerede blevet indfriet. Det er således første gang, at et mellemøstligt land har sikret sig værtskabet til én af klodens største begivenheder, ligesom den enorme hede i oliestaten har skubbet tidspunktet for turneringen væk fra de velkendte måneder i juni og juli.

Qatars sportslige strategi er en af de mest sofistikerede i hele verden

Stanis Elsborg, Play the Game

Fodboldslutrunden i Qatar bliver på mange måder en førstegangsoplevelse og noget, man med garanti vil tale om om 10, 50 og 100 år.

Migrantarbejdere under slavelignende forhold, korruptionsanklager mod nogle af embedets højeste folk og noget nær umulige indlogeringsforhold har, med rette, fyldt en masse. Dog har ét udtryk forplantet sig i vores bevidsthed mere end noget andet og skabt en ny dagsorden i spændingsfeltet mellem sport og politik.

Sportswashing ved middagsbordet

Sportswashing er efterhånden blevet et alment kendt begreb rundt omkring i de sportsinteresserede stuer. Og særligt VM-slutrunden senere på året har skubbet til udbredelsen af den engelske betegnelse.

I ordets reneste forstand dækker sportswashing over en proces, hvor stater eller nationer forsøger at forbedre deres renommé gennem kulturelle begivenheder - såsom et verdensmesterskab i fodbold.

Sportswashing stødte man på allerede i 1936, da nazi-Tyskland afholdte de olympiske sommerlege. Og siden da er listen af begivenheder med stærke undertoner og forsøg på at renskue deres image via store sportsbegivenheder blevet lang.

Som flere nok er bekendt med, stammer den qatarske velfærd fra undergrunden. Som verdens tredjestørste reservetank af olie udgør netop den industri op mod 75 procent af landets årlige indtægt. Olien gør alene Qatar til ét af de ti rigeste lande i verden målt på indkomst per indbygger. Økonomien i Qatar er dog også forbundet med én af de største ulighedsgrader i verden, hvor især den udenlandske arbejdskraft knokler under kummerlige forhold.

Den enorme velstand er derfor centraliseret om ganske få, og i bestræbelserne på at udvide formuen og listen af internationale samarbejder har embedet, anført af kongefamilien Al Thani, søgt mod sportens verden.

Store stjerner bidrager

Som et effektivt trumfkort har embedet hyret højtragende ambassadører til at tale sin sag, og stjernenavnene har stået i kø for at profilere og glorificere værterne med det blakkede ry. Det inkluderer alt fra David Beckham, Samuel Eto'o, den nuværende FC Barcelona-træner Xavi samt flere kendte ansigter fra bokseverdenen.

Modsat uddelingen af velstand har Qatar dog spillet på flere heste, når det kommer til udbredelsen af den bløde magt, forklarer Stanis Elsborg fra organisationen Play the Game - et initiativ under Idrættens Analyseinstitut, der arbejder for ytringsfrihed, åbenhed og demokrati i international sport.

- Blød magt giver os et indblik i, hvorfor mange statsmagter bruger sporten som et politisk værktøj.

- Idrætshistorien er rig på eksempler på, hvordan sporten er blevet brugt som et politisk værktøj, ikke mindst i håb om at vinde goodwill både internationalt og i sin egen befolkning, men også til at skabe nye diplomatiske forbindelser, netværk og alliancer, forklarer Elsborg.

Det husker TV 2 SPORTs mangeårige håndboldekspert Bent Nyegaard også fra slutrunden i 2015, hvor de tomme haller i puljespillet blev erstattet af lokale folk, købt til at agere ellevilde fans af foretagendet.

- Der var ingen tilskuere til at begynde med, men det ændrede de i et snuptag. Det var surrealistisk. Det er svært at sætte ord på, men surrealistisk var det.

- Samme ord kan man putte på hele slutrunden. Qatar havde købt sig til et stærkt hold og endte også, ved hjælp af en række kontroversielle kendelser, med at komme hele vejen til finalen.

- Snakken (om Qatars politiske planer, red.) eksisterede allerede dengang. På daværende tidspunkt havde de sikret sig rettigheder til 17 forskellige mesterskaber. Skaleringen og kendskabet var nok bare anderledes dengang, end hvad vi oplever nu, siger Nyegaard.

Nichernes håndlangere

Fodboldslutrunden senere på året er uden tvivl oliestatens strategiske kirsebær, men i kulissen har arbejdet altså stået på længe.

Gennem årtier har Qatar gradvist trådt på speederen og gjort sig til, når der skulle uddeles værtskaber i sportens verden.

Allerede seks år før tildelingen af VM i fodbold - i 2004 - husede Qatar det asiatiske mesterskab i håndbold samt hold-VM i bordtennis. I de efterfølgende år blev der afholdt VM i vægtløftning, internationale sejladser, det såkaldte Asian Games, ligesom der i nyere tid er blevet afholdt større begivenheder som VM i landevejscykling, atletik og herrehåndbold i den golde ørken.

Til sammenligning har sammenlignelige lande målt på areal og indbyggertal som Luxembourg, Moldova, Nordmakedonien og Albanien afholdt ganske få eller ingen internationale sportsbegivenheder. Igen opererer Qatar i sin helt egen liga.

Førnævnte sportsgrene tilhører alle forbund med masser af år og en rig historie bag sig. Som et led i strategien har Qatar-styret bevæget sig ned i hierarkiet og engageret sig i en lang række mere nichebetonede sportsgrene med stort vækstpotentiale.

- Mange forbinder formentlig Qatars engagement i sportsverdenen med afholdelse af store sportsbegivenheder og sponsorater af klubber og turneringer, men deres sportslige strategi er en af de mest sofistikerede i hele verden, siger Stanis Elsborg, og tilføjer.

- Deres økonomiske ressourcer gør, at de også kan engagere sig i mindre sportsgrene, som vi for eksempel ser med kitesurfing eller den nye fremadstormende sportsgren padel. Det udbreder kendskabet til Qatar via sportens magnetfelt, og det gør de bedre end nogen anden.

- De sættes i forbindelse med en masse positive værdier, som sporten rummer, i stedet for deres mangel på helt basale menneskerettigheder. Det er alt sammen en del af den langsigtede, strategisk plan for styret, som blandt andet omhandler blød magt, diplomatiske forbindelser, nye netværk og handelsaftaler. Qatar ved godt, at olie- og gasressourcerne slipper op, så de er nødt til at diversificere deres økonomi og kigge efter andre indtjeningsmuligheder for fremtiden, afslutter han.

Som Elsborg nævner, kom det i foråret frem, at Qatar Airways overtog navnesponsoratet på World Touren inden for kitesurfing. I den sportsgren er Danmark repræsenteret ved Nick Jacobsen, der gennem årene har deltaget ved flere store events og forbløffet verden med sin frygtløshed.

I pressemeddelelsen fremgår Jacobsens navn på listen over ambassadører for den nye World Tour. TV 2 SPORT har forsøgt at få Nick Jacobsen i tale, men efter flere henvendelser har den danske kitesurfer blot vendt tilbage med følgende svar i en kort mail:

- Jeg har intet med Qatar eller Qatar Airways at gøre længere.

Hvad det dækker over, står altså hen i det uvisse, men bekræfter blot tesen om, at det qatarske styre er villige til at gå gennem ild og vand i bestræbelserne på at fremme omtalen af nationen i Den Persiske Bugt.