Tysk politi bad om assistance fra Danmark, da FCK mødte Dortmund i Champions League. Flere Brøndby-fans var også rejst til Tyskland. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Det skabte også en ekstra opgave for dansk politi, der blev bedt om at assistere i Tyskland. Dermed er urolighederne 500 kilometer fra grænsen til Danmark et klart billede på, at fodboldurolighederne er et stigende problem for politiet.
- Vi ser vold mod politiet og stewards. Vi ser hærværk og våben, der bliver smuglet med ind på stadion. Der er tilsvininger af politifolk, og med det in mente er det vores holdning, at det her er et stigende problem, siger Heino Kegel, forbundsformand for Politiforbundet.
- Det har været stigende over en årrække, hvor politiet har kørt en henholdende indsats med vores dialogkoncept. Det har været løsningen langt henad vejen at have en dialog, men det er knækket på et tidspunkt. Der er nogle, som ikke ønsker dialogen længere, tilføjer han.
Det er som om, at det er blevet okay at skabe sig på den måde
Heino Kegel, forbundsformand for Politiforbundet
Heino Kegel fortæller, at politiet gør meget ud af forberedelserne til højrisikokampene, der både kan være mellem danske hold eller foregå med udenlandske gæster. Det sker blandt andet med efterretninger, så betjentenes fremmøde er passende.
- Mine kollegaer er ikke utrygge, men det fylder meget hos dem, at de er klar over, at de her kampe er en risiko for ballade, tilsvininger, trusler eller det, der er værre. De kan blive ramt af kasteskyts, slag eller spark – og det er nærmest blevet en hverdagsting ved de store kampe.
- Det er som om, at det er blevet okay at skabe sig på den måde – at det hører med. Det er jo det, vi skal have gjort op med, siger Heino Kegel.
Herhjemme var det seneste derby mellem FC København og Brøndby præget af uro både på og uden for stadion. Det førte til et stort møde mellem justitsminister Mattias Tesfaye (A), politiet og forskellige repræsentanter fra fodboldens verden.
Opsigtsvækkende episoder i denne sæson
2022
DBU reagerer på utrygge fans
De mest engagerede landsholdsfans står på "Den røde mur" i Parken. Billedet her er fra Nations League-hjemmekampen mod Østrig 13. juni. Foto: Unknown / Ritzau Scanpix
Under overskriften "Råd i den røde mur" har Weekendavisen fortalt om rockerrelationer i landsholdsfangruppen De danske rødder og utryghed blandt flere andre fans.
Brøndby Stadion blev i august centrum for en skærpet strafzone. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
For første gang indfører politiet en skærpet strafzone i forbindelse med en fodboldkamp. Det betyder, at kriminalitet i denne zone kan straffes hårdere end normalt. Det skete i forbindelse med Brøndbys europæiske hjemmekamp mod Basel.
Derbyuroligheder
Det gik ikke stille for sig, da udebanefans igen fik lov at komme til derby. Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix
Deres mål er at sikre mere tryghed i forbindelse med fodboldkampe.
Brøndbyfans opsøger FCK'ere i Dortmund
Tysk politi måtte gribe ind, da der opstod uro i centrum af Dortmund dagen før FCK's Champions League-kamp. Billedet her er dog fra stadion. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix