Hooligans samarbejder på tværs af landegrænser
Danske hooligans allierer sig i stigende grad med udenlandske klubber i optøjer, vurderer Københavns Vestegns politi.
De danske fodboldfangrupper samarbejder mere og mere på tværs af landegrænser, når det kommer til sammenstød og optøjer.
Sådan lyder vurderingen fra Mogens Lauridsen, der er politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi.
- Vi ser, at betydeligt flere af de her fodboldfans i dag har udenlandske relationer, siger han til TV 2.
Senest skete det for et par uger siden i Dortmund, hvor det tyske hold Borussia Dortmund spillede mod F.C. København.
FCK imod Dortmund – men også Brøndby
Et romerlys røg i en bue fra en af de tyske tribuner. Målet var nogle af de danske FCK-fans’ sæder. Her blev der straks antændt fyrværkeri i den modsatte retning som modsvar.
På ingen tid var Signal Iduna Park i Tyskland forvandlet til et hav af romerlys og fyrværkeri, mens tribunepladserne langsomt forsvandt i grå røg.
Politiet greb hurtigt ind og fik sat en stopper for urolighederne imellem fansene på stadionet. Kort efter kunne dommeren fløjte kampen mellem Borussia Dortmund og F. C. København i gang.
Kampen, der blev spillet 6. september, endte med en 3-0 sejr til Dortmund. De tyske fans kunne dermed fejre sejren. Ikke kun med dem selv, men også med de fremmødte Brøndbyfans.
Aftenen forinden havde 50-70 personer fra Dortmund og Brøndbys fangrupperinger i fællesskab stået for et sammenstød, der var rettet mod FCK-fans i storbyen. Sådan lød meldingerne efterfølgende fra tysk politi.
Episoderne viser, at de to danske ærkerivaler, FCK og Brøndby, også har sammenstød, der rækker ud over de danske landegrænser.
Flere og mere alvorlige episoder
Urolighederne, der fandt sted for et par uger siden i Tyskland, er langt fra et enestående eksempel på sammenstød mellem fodboldfans.
I efteråret har der været en række tilfælde med hooligans, der står bag optøjer – både herhjemme og i udlandet.
Ifølge politiinspektøren ved Københavns Vestegns Politi er det især efter coronapandemien, at aktivitetsniveauet blandt udvalgte fangrupper generelt set har fået et nøk op.
- Der er kommet flere kampe med problemer, og problemernes karakter er blevet langt mere alvorlige, siger Mogens Lauridsen til TV 2.
Han hæfter sig særligt ved, at de mere radikale fanmiljøer i stigende grad udveksler fans og hjælper hinanden på tværs af landegrænser.
- Vi har selvfølgelig set en fanudveksling før, men jeg kan simpelthen ikke mindes, at jeg har set det i samme grad som nu.
Mogens Lauridsen påpeger, at både interessen og mobiliteten blandt hooligans har ændret sig.
Venskabsklubber i udlandet
Flere fans rejser netop rundt og støtter hinanden i udlandet hos såkaldte venskabsklubber. Her er der tale om en række danske fangrupper, der er kendt for at samarbejde med fans i udlandet.
Ifølge politiinspektøren er det blandt andet voldelige fodboldgrupperinger tilknyttet fodboldklubben Brøndby, der samarbejder med tyske fans fra Borussia Dortmund.
Relationen mellem klubbernes fans sås da også senest i og omkring stadionet i Tyskland for et par uger siden, hvor fangrupperingerne netop rottede sig sammen.
- De tager mere frem og tilbage og hjælper hinanden med at lave ballade i udlandet, siger Mogens Lauridsen.
Og det er ikke kun Brøndbys voldsparate fans, der samarbejder med udenlandske fangrupperinger. FCK-fans har blandt andet også et kendt samarbejde med voldelige grupperinger fra Hamburger SV.
Et nyt lavpunkt på vej
Mogens Lauridsen har tidligere udtalt sig om "et historisk lavpunkt", der var relateret til fodboldkulturen herhjemme. Det var i efteråret 2021, hvor der efter en fodboldkamp var rekordmange sårede politimænd.
I dag argumenterer han for, at et muligt lavpunkt kan være på vej igen.
- Det virker til, at flere arbejder på et nyt lavpunkt med alle de dårlige oplevelser, vi har oplevet på det seneste, siger politiinspektøren.
Mogens Lauridsen fortæller, at det aldrig helt er til at forudse, hvilke fodboldkampe der ender i de store kaosscener og uroligheder. Nogle gange er sammenstødene nøje planlagte og velorganiserede. Andre gange opstår de helt tilfældigt i og omkring stadions.
I spørgsmålet om, hvad politiinspektøren ser som årsag til de udenlandske optøjer, lyder svaret:
- Det virker mest af alt bare som om, at fangrupperne prøver at genere hinanden mest muligt indbyrdes.
Samtidig påpeger han, at det også kan spille en rolle for nogle fans, at de ikke risikerer karantæner fra stadions herhjemme, når de hjælper venskabsklubberne med slåskampe og optøjer i udlandet.
Det er på trods af, at politiet også samarbejder internationalt.
- Vi oplyser blandt andet til udenlandsk politi, hvilke af vores fans der har nationale karantæner, siger Mogens Lauridsen.
Udvalgsarbejde i gang
Christian Rothmann er bestyrelsesformand i Danske Fodboldfans, der repræsenterer 50.000 fodboldfans fra i alt 32 danske fanklubber rundt om i landet.
Han fortæller, at udvalgte fangrupper i dag befinder sig i en ond spiral, når det kommer til det generelle niveau af optøjer og sammenstød.
- Grupperne hævner sig på hinanden, og vi ser lige nu, at vold blot avler ny vold, siger han til TV 2.
Der er ifølge Christian Rothmann ikke plads til den slags grupperinger i fodbolden. Han henviser til, at der fremover skal gøres en større indsats for at sætte en stopper for volden herhjemme. Det skal et ekspertudvalg, som Danske Fodboldfans blandt andet er en del af, meget snart komme med konkrete bud på.
Ekspertudvalget er 14. august nedsat af justitsminister Mattias Tesfaye (S). Han erklærer sig enig i, at der skal ske handling på området.
Hvad der helt konkret skal ske, vil hverken Tesfaye eller Christian Rothmann præcisere. Men de konkrete forslag præsenteres af udvalget 4. oktober i forbindelse med Folketingets åbning.
Tesfaye henviser nemlig til, at der er en meget lille procentdel, der ikke kan finde ud af at overholde reglerne. Men de skal ifølge ham lettere kunne pilles ud, ryge i karantæne og straffes, når der er behov for det.
- De 99 procent af os, der tager på stadion for at have en fest, skal fremover kunne forsætte festen, konkluderer han.