Nations League

Hjulmand afbrød velkomst for at sende særlig hilsen til Kjær

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær er tilbage på landsholdet efter en længere skadespause.

Se Danmark mod Kroatien på TV 2 og TV 2 PLAY torsdag klokken 20.45.

- Godaften, alle sammen. Dejligt at se jer!

Onsdagens danske pressemøde begyndte som normalt. Landstræner Kasper Hjulmand bød velkommen til de fremmødte i salen, og spillerne sad pænt og ventede på journalisternes spørgsmål.

Men efter den ovenstående velkomst holdt Hjulmand en kort pause. Så drejede han hovedet, gav Simon Kjær et kærligt dask på skulderen og sendte en særlig hilsen hans vej.

- Velkommen tilbage. Dejligt at have dig her igen, lød det fra Hjulmand.

Simon Kjær kvitterede med et stort smil, som havde svært ved at forlade hans ansigt i de efterfølgende sekunder, hvor pressemødet igen blev ledt tilbage i den normale rytme.

Den danske landsholdsanfører har været væk fra det rød-hvide nationalmandskab siden november sidste år, hvor Danmark mødte Skotland i VM-kvalifikationen.

AC Milan-spilleren har siddet ude med en alvorlig korsbåndsskade, som han blev ramt af 1. december.

Inden da var han en - og er stadig - en vigtig del af det danske landshold som anfører og forsvarsgeneral. Derfor er det langtfra ulogisk, at Hjulmand lige ville sende en ekstra tanke af sted til den tilbagevendte profil.

Torsdag kan Simon Kjær gøre comeback på landsholdet, når Danmark møder Kroatien i en vigtig Nations League-kamp. Læs alt om scenarierne og kampens betydning her.

UEFA Nations League A Grp. 1

UEFA Nations League A Grp. 1
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1641186+213
2640295+412
3612357-25
46114610-44