VM fodbold

Hjulmand håber på forbedring - men hvad sker der, når lyset slukker i Qatar?

Landstræner Kasper Hjulmand er skeptisk, men håber, at VM-slutrunden kan være katalysator for bedre forhold i Qatar.

Se interviewet med Kasper Hjulmand på TV 2 PLAY.

Kummerlige og umenneskelige arbejdsforhold har været én af de mest omfattende punkter i debatten frem mod VM-slutrunden i Qatar senere på året.

Tusindvis af migrantarbejdere er ifølge diverse rapporter afgået ved døden i forbindelse med udarbejdelsen af de otte stadioner, VM-værtskabet har krævet. Ydermere har utallige arbejdere fået tilbageholdt den løn, de havde fået lovning på, ligesom mange har været pålagt adgangsforbud, der har frarøvet dem muligheden for at se sine børn eller familie.

Frygten er selvfølgelig, hvad der sker, når lysene slukkes. Men kunne man forestille sig, at det her er en katalysator for forbedringer? Det er svært at sige nu. Det tror jeg først, vi ved om fem år

Kasper Hjulmand, landstræner

Det er altså et sted med et helt andet samfundssyn end det, vi kender herhjemme, der venter de danske fodbolddrenge til november og december.

Dette er Kasper Hjulmand blevet forholdt flere gange, og på TV 2 SPORTs spørgsmål om, hvorvidt oplysninger som disse burde føre til en eventuel fratagelse af VM-værtskabet, svarer han:

- Åh, det ved jeg ikke. Det har jeg ikke beskæftiget mig så meget med. Jeg har det med at lave argumenter imod absolutter. Dem, der mener, at de har de absolutte sandheder, dem, der siger, at det hele bare er noget lort, og at de skal fratages det hele.

- Så sætter jeg mig altid i det andet hjørne og stiller spørgsmål. Jeg har haft møder med internationale fagforeninger, som repræsenterer migrantarbejderne, der fortæller, at de forbedringer, der er sket fra 2017 og frem til nu, er historisk store, siger Hjulmand.

Du kan høre mere om debatten i programmet MODSPIL på TV 2 NEWS torsdag klokken 18.20 eller på TV 2 PLAY.

Peger fingeren mod FIFA

I stedet mener landstræneren, at organisationerne bag de store værtskaber bør kigges efter i sømmene, og at det er her, det store arbejde skal gøres.

- Selvfølgelig er der en større mening med de her værtskaber. Ikke kun i Qatar, men også hvis man kigger lidt tilbage i tiden på Sochi, Beijing, Rusland og så videre. Så ser det ud til, at de store organisationer hælder imod autokratier, der kan opfylde de betingelser, som de gerne vil have. Jeg tror, at presset skal øges på FIFA (det internationale fodboldforbund, red.) og IOC (den internationale olympiske komité, red.) i forhold til at tildele de her værtskaber. Og det er dér, jeg synes, den største problemstilling er.

- Når jeg rejser rundt i verden som privatmenneske, så respekterer jeg de kulturer, der er. Ellers kunne jeg bare lade være med at tage dertil. Jeg er meget fascineret af Mellemøsten. Men når vi taler om værtskaber, så synes jeg, det er en anden historie, og dér synes jeg, at presset skal øges, så det her ikke sker igen. Vi ved jo, at der er korruption og så videre bag beslutningen frem mod 2010.

- Jeg synes, at værtskaber skal filtreres i menneskerettigheder i de 17 verdensmål. Jeg synes, at det store pres i fodboldens verden skal lægges på FIFA, forklarer landstræneren.

Midt i de opridsede dårligdomme, og som Hjulmand påpeger undervejs, forlyder det dog, at en række positive tiltag, heriblandt et opgør mod det berygtede Kafala-system, har set dagens lys i Doha og omegn, siden værtskabet røg deres vej.

Vi er rigtig ærgerlige over, at man ikke har set det rullet ud i praksis meget mere, end det egentlig er

Annette Stubkjær Rimmer, Amnesty

Det påpeger Annette Stubkjær Rimmer, politisk rådgiver hos Amnestys danske afdeling, ligeledes:

- Det er rigtigt nok, at Qatar som land er i gang med en kæmpestor reformproces, hvor de indfører nye arbejdsreformer og rettigheder for migrantarbejdere, som man ikke har haft i landet før. Og det er faktisk også første gang, at et land i Golfen går ind og udfordrer det her Kafala-system, der skaber en ulig magtbalance mellem arbejdsgiver og arbejdstager, forklarer hun, men pointerer samtidig:

- Vi oplever dog ikke, at den reformproces helt er nået ud til migrantarbejderne i praksis. Så selve implementeringen halter desværre gevaldigt. Det ser alt sammen rigtig flot ud på papiret, og vi har i Amnesty anerkendt, at det er store skridt, man har taget i Qatar. Men vi er rigtig ærgerlige over, at man ikke har set det rullet ud i praksis meget mere, end det egentlig er.

Og så har det vel reelt ingen værdi?

- For nogle, jo. Der arbejder jo omkring to millioner migrantarbejdere under en masse forskellige virksomheder. Kulturen er sådan i Qatar, at det er op til de enkelte arbejdsgivere, hvordan de behandler deres migrantarbejdere. Der har vi tidligere set, at migrantarbejderne på grund af Kafala-systemet absolut ingen rettigheder havde. Du havde ikke noget på papir, som du kunne holde din arbejdsgiver op på.

- Nu har man fået nogle nye reformer og lovgivninger, som på papiret gør, at arbejdsgivere skal behandle arbejdstagerne bedre. Nu har du som migrantarbejder det dokument at gå ud fra, men det, vi mangler at se, er, at de fleste arbejdsgivere tager det til sig og selv implementerer de her nye reformer, fastslår Annette Stubkjær Rimmer fra Amnesty.

Amnesty spår uvis fremtid i Qatar

Som så mange andre spekulerer landstræneren allerede nu på, hvad der kommer til at ske med diverse reformer og processer, når slutrunden er færdigspillet tæt ved jul, og VM-stafetten sendes videre til det nordamerikanske kontinent.

- Frygten er selvfølgelig, hvad der sker, når lysene slukkes. Men kunne man forestille sig, at det her er en katalysator for forbedringer? Det er jo svært at sige nu. Det tror jeg først, vi ved om fem år.

- Hvis det har vist sig at være en katalysator, så har det været en god historie. Og hvis det viser sig, at når lysene slukkes, så rulles det hele tilbage, og der står tomme stadions, så er svaret på spørgsmålet jo, at man skulle have taget det et andet sted hen, afslutter Hjulmand.

Samme uvished gør sig gældende i Amnesty, fastslår Annette Stubkjær Rimmer. Hun påpeger dog, at organisationen, sammen med FIFA og DBU, vil gøre sit til, at magtfulde folk i Qatar bliver holdt i ørerne.

- På spørgsmålet om, hvad vi vil se i fremtiden, kan jeg sige, at vi i Amnesty vil blive ved med at sætte fokus på Qatar og holde øje med de reformer, der er sat i gang i 2017.

- Vi håber, at nu hvor fodbold- og sportsverdenen har fået øjnene op for, hvad det er for et arbejdssystem, der er i Qatar, vil hjælpe med at fastholde et pres, så man senere hen kan sige, at VM faktisk gjorde en forskel for nogle af de migrantarbejdere, der har lidt så stor skade.

- Jeg ved, at både FIFA og også DBU vil følge op og tage til Qatar næste år og finde ud af, hvordan det ser ud i landet. Vi håber, at det pres vil gøre, at Qatar ikke ruller det hele tilbage, afslutter hun.

I 2021 bragte det britiske nyhedsmedie The Guardian et tal, der vakte opsigt kloden rundt. Avisens optællinger og estimater viste, at mere end 6500 menneskeliv var gået tabt i forbindelse med stadionbyggerierne.

I dette link fremhæver Amnesty otte punkter som har gjort årets slutrunde i Qatar til "skammens VM".