Irriteret Kjær: - De får to pismål
Efter nederlaget mod Kroatien er gruppen helt åben inden sidste runde.
Danmark tabte med 2-1 til Kroatien i torsdagens Nations League-topbrag.
I anden halvleg var kroaterne det bedste hold på banen, og danskerne manglede skarphed, mener Simon Kjær.
- Vi smider nogle dumme bolde væk i omstillinger, som vi ikke skal smide væk, siger landsholdets anfører efter kampen.
Selvom danskerne sjuskede, var kroaterne ikke uheldige med deres mål, lyder det fra Kjær.
- De får to pismål.
Christian Eriksen bankede kortvarigt håb ind i de danske spillere med en kongekasse, men hurtigt svarede kroaterne igen og vandt kampen.
Værterne havde marginalerne på deres side.
- Vi mangler noget på den sidste tredjedel og til at komme ind på den sidste tredjedel.
- Det er små detaljer i kampen, der afgør det. Vi vil begge gerne have bolden, men de behandler den bedre, end vi gør, siger den danske forsvarsgeneral.
Mens Kroatien slog Danmark, vandt Frankrig over Østrig, og dermed er gruppen helt åben inden sidste runde.
Søndag står Danmark overfor Frankrig i den sidste puljekamp.