Fodbold

To danskere nomineret til fornem pris

Landsholdsspillerne Pierre-Emile Højbjerg og Philip Billing har begge mulighed for at vinde prisen som månedens spiller i Premier League.

Pierre-Emile Højbjerg og Philip Billing har god grund til at smile for tiden.

For det første er de begge en del af det danske landshold, der torsdag møder Kroatien i Nations League. For det andet er de nomineret til den prestigefyldte pris som månedens spiller i den engelske Premier League.

Sidstnævnte er blevet offentliggjort torsdag, hvor de to danskere altså er en del af puljen på i alt seks nominerede spillere for september.

På Premier Leagues hjemmeside fremhæves det, at Pierre-Emile Højbjerg scorede det afgørende mål i kampen mod Fulham og leverede et oplæg til mål mod Leicester.

Samme sted begrundes Philip Billings nominering med, at han har scoret halvdelen af Bournemouths mål i september med scoringer mod både Nottingham Forest og Newcastle.

De to danskere har altså spillet afgørende roller for deres respektive klubber.

Udover Højbjerg og Billing er både Kevin de Bruyne, Marcus Rashford, Alex Iwobi og Jacob Ramsay nomineret.

Vinderen findes næste uge, når et udvalg af fodboldeksperter - kombineret med fansenes stemmer - har valgt deres favorit.

Højbjergs Tottenham ligger nummer 3 i Premier League, mens Billings Bournemouth holder til på 12.-pladsen.

Premier League

Premier League
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
18701208+1221
27520236+1717
385211910+917
47421148+614
574121010013
6640288012