Nations League

Ekspert er rystet over Eriksens første halvleg

På baggrund af en sprudlende offensiv scorede Danmark to gange i første halvleg mod Frankrig.

Danmark spillede en forrygende første halvleg, hvor flere viste sig flot frem.

TV 2 SPORTs fodboldekspert David Nielsen er specielt imponeret over Christian Eriksen, der var centrum for meget af det flotte danske spil.

- Christian Eriksen er en maestro. Jeg er rystet over, at han kan komme tilbage og spille på det her niveau, efter det der skete med ham. Jeg er så imponeret, sagde David Nielsen i pausestudiet.

Eksperten forklarede uddybende, at det har været fantastisk at se, hvordan Danmark har spillet offensivt.

Specielt Damsgaard, Skov Olsen, Dolberg og Eriksen får ros for deres offensive kvaliteter af David Nielsen.

Kasper Dolberg bragte Danmark foran 1-0 mod Frankrig. Video: TV 2 SPORT

Eriksen var blandt andet med i Danmarks første mål, hvor han med flot overblik fandt Mikkel Damsgaard, der lagde bolden ind til Dolberg, der bragte Danmark i front.

Danmark endte med at vinde opgøret med 2-0, og de endte på andenpladsen i Nations League-gruppen bag Kroatien, der slog Østrig i den sidste kamp.

UEFA Nations League A Grp. 1

UEFA Nations League A Grp. 1
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1641186+213
2640295+412
3612357-25
46114610-44