Fodbold

Lewandowski sender Barcelona på førstepladsen

Andreas Christensen fik fuld spilletid, da FC Barcelona tog alle tre point i en kamp mod Mallorca med masser af intensitet og mange dueller.

Robert Lewandowskis speederfod må være lavet af bly. Den polske målmaskine letter i al fald ikke foden fra målscoringsspeederen.

Polakken var igen på pletten, da han med sit niende La Liga-mål sikrede Andreas Christensen og de catalanske giganter alle tre point med 1-0-sejren mod Mallorca.

Mallorca vs. Barcelona
0-1
FT
  1. 20' MålRobert LewandowskiAssist: Ansu Fati

Det fulde udbytte fra kampen må være sød musik i Barcelona-fansenes ører, da det betyder, at de igen går forbi rivalerne fra Real Madrid og overtager førstepladsen.

De forsvarende mestre fra hovedstaden har muligheden for at tilbageerobre førstepladsen, når de tager imod Osasuna søndag aften.

LaLiga

LaLiga
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1191621397+3250
21914324016+2445
31912342818+1039
41910452816+1234
5199462114+731
6199462116+531

Sådan forløb kampen

Af Ritzau

Barcelonas stjerneangriber Robert Lewandowski stod for kampens enlige mål efter 20 minutter.

Polakken modtog bolden fra Ansu Fati, og han tog et træk ind i feltet og lavede en skudfinte.

Derefter sendte Robert Lewandowski bolden hårdt ind i det fjerneste hjørne uden chance for Mallorca-målmanden. Det var et klassemål.

Robert Lewandowski bringer Barcelona foran med et flot skud over i det langehjørne Video: TV 2 SPORT

Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen spillede hele kampen i Barcelonas centrale forsvar.

Danskeren modtog et gult kort, da han kom for sent i en tackling. Men han gjorde det generelt fint i Barcelona-forsvaret ved siden af Gerard Pique.