Fodbold

Lewandowskis udvisning forbavser Bruun: - Et groft overfald

Barcelona vandt tirsdag aften 2-1 over Osasuna på baggrund af et stort comeback i undertal, efter Robert Lewandowski blev sendt tidligt i bad.

Barcelona er LaLigas tophold efter endnu en sejr. En sejr, der ikke ligefrem lå i kortene efter den første halve time af tirsdagens kamp mod Osasuna.

Her var Xavis mandskab nemlig kommet bagud 1-0, mens Robert Lewandowski havde fået rødt kort. Et rødt kort, der var helt på sin plads.

- Han har virket ved siden af sig selv. Og det dér er jo mere klodset, end det er decideret ondsindet. Dommer Jesús Gil Manzanos vurdering er rigtig. Der er klar udvisning, og den er til direkte rødt. Det er virkelig et groft overfald. Det er helt, helt gennemtænkt, lyder vurderingen fra TV 2 SPORTs fodboldekspert Morten Bruun.

Lewandowski fik sit første gule kort efter 11 minutter af opgøret, mens det andet gule kort faldt efter 31 minutter.

Begge kort var på sin plads, og faktisk kunne det sågar have været et direkte rødt kort til polakken, da da han sendte Osasuna-spilleren i græsset efter en halv time.

- Han kører albuen direkte op i ansigtet på David Garcia. Det ligner ham altså ikke. Det er fuldstændig vanvittigt gjort, siger Bruun og fortsætter:

- Det er lige før, at VAR skulle kigge den igennem og sige, at den er til direkte rødt kort, for så risikerer han jo at få en længere karantæne end nu. Det er faktisk næsten uartigt, at han går ud på den måde - fuldstændig overbærende hovedrysten.

Rødt kort i sidste kamp

Lewandowski var ikke den eneste Barca-spiller, der så rødt tirsdag aften.

Gerard Pique, den 35-årige klublegende, der havde sin afskedskamp mod Osasuna, brokkede sig så voldsomt på vej ned i omklædningsrummet efter første halvlegs afslutning, at dommeren så sig nødsaget til at give forsvarsspilleren et direkte rødt kort.

Dermed lukkede Pique sin mangeårige Barca-karriere af med at sidde på bænken og få et rødt kort.

Gerard Pique brokkede sig til dommer Jesús Gil Manzano, da der var fløjtet til pause i kampen mellem Osasuna og Barcelona. Det udløste et rødt kort til Pique i hans sidste fodboldoptræden. Video: TV 2 SPORT

Trods de store problemer undervejs leverede Barcelona et rigtig flot comeback.

Mål af Pedri og Raphina gav storholdet en 2-1-sejr, hvorfor de ikke kan undgå at overvintre på LaLigas førsteplads:

LaLiga

LaLiga
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1191621397+3250
21914324016+2445
31912342818+1039
41910452816+1234
5199462114+731
6199462116+531