Læs alt om Danmarks VM-spillere

Her kan du blive klogere på Danmarks VM-spillere og læse fodboldekspert Morten Bruuns vurdering af hver enkelt.

Danmarks trup

VM 2022

Kasper Schmeichel

  • Position: Målmand
  • Trøjenummer: 1
  • Alder: 36 år
  • Klub: Nice
  • Landsholdsdebut: 6/2-2013
  • Landskampe: 86
  • Clean sheets: 41
  • Slutrundekampe: 10

Morten Bruun, fodboldekspert: Truppens alfahan. Danmarks ubetinget bedste spiller ved VM-slutrunden i Rusland i 2018. Den præstation må han gerne gentage. Stor udstråling. Enormt reaktionsstærk. Bedst på målstregen.

Sæsonen i Nice

  • Kampe: 18 ud af 23
  • Clean sheets: 3
  • Mål lukket ind: 21
  • OBS: Andenmålmanden har fået spilletid i to ligakampe og tre europæiske
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Oliver Christensen

  • Position: Målmand
  • Trøjenummer: 16
  • Alder: 23 år
  • Klub: Hertha Berlin
  • Klubkampe/mål i denne sæson: 16/0
  • Landsholdsdebut: 11/11-2020
  • Landskampe: 1
  • Clean sheets: 1
  • Slutrundekampe: 0

Morten Bruun, fodboldekspert: Da han spillede for OB, blev 'Gribben fra Kerteminde' kåret til sin klubs bedste spiller i hver anden kamp. Er blevet modnet i Bundesligaen. Spillet med hænderne er godt. Med fødderne knap så godt.

Sæsonen i Hertha Berlin

  • Kampe: 16 ud af 16
  • Clean sheets: 2
  • Mål lukket ind: 26
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Frederik Rønnow

  • Position: Målmand
  • Trøjenummer: 22
  • Alder: 30 år
  • Klub: Union Berlin
  • Landsholdsdebut: 31/8-2016
  • Landskampe: 8
  • Clean sheets: 3
  • Slutrundekampe: 0

Morten Bruun, fodboldekspert: Har i mange år været den andenmålmand, vi næsten aldrig får brug for. Har været flyvende på klubplan i efteråret 2022, hvor han har ageret en stærk sidste skanse for Bundesligaens sensationshold, Union Berlin.

Sæsonen i Union Berlin

  • Kampe: 18 ud af 23
  • Clean sheets: 8
  • Mål lukket ind: 12
  • OBS: Sad ude med en muskelskade i de sidste tre Bundesliga-kampe før VM-pausen
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Simon Kjær

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 4
  • Alder: 33 år
  • Klub: AC Milan
  • Landsholdsdebut: 6/6-2009
  • Landskampe/mål: 121/5
  • Slutrundekampe: 15

Morten Bruun, fodboldekspert: Befandt sig på sin karrieres højdepunkt, da han for et år siden røg ind i en alvorlig knæskade. Har kæmpet sig tilbage og nærmer sig fuld styrke. Nærkampsstærk og forudseende. Har en stor mental betydning for resten af holdet.

Sæsonen i Milan

  • Kampe: 9 ud af 21
  • Mål/assists: 0/0
  • Spilletid (gennemsnit): 69 min/kamp
  • OBS: Startede sæsonen på bænken efter sin korsbåndsskade. Missede fire kampe i oktober med en muskelskade
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Andreas Christensen

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 6
  • Alder: 26 år
  • Klub: FC Barcelona
  • Landsholdsdebut: 8/6-2015
  • Landskampe/mål: 58/2
  • Slutrundekampe: 10

Morten Bruun, fodboldekspert: Hans efterår som Barcelona-spiller har ikke været nemt. Har til tider virket en smule overvældet. Hans evne til at skifte mellem midterforsvaret og den defensive midtbane gør ham til en af Kasper Hjulmands absolutte nøglespillere.

Sæsonen i Barcelona

  • Kampe: 8 ud af 20
  • Mål/assists: 0/0
  • Spilletid (gennemsnit): 67 min/kamp
  • OBS: Missede otte kampe med en ankelskade. Gjorde comeback 5. november
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Joachim Andersen

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 2
  • Alder: 26 år
  • Klub: Crystal Palace
  • Landsholdsdebut: 15/10-2019
  • Landskampe/mål: 19/0
  • Slutrundekampe: 3

Morten Bruun, fodboldekspert: Har haft et kongeefterår i Premier League. Og har været utroligt stærk på landsholdet i hele 2022. Det bliver meget svært for Hjulmand at fravælge den formstærke stopper til sin startformation. Slår de flotteste lange afleveringer.

Sæsonen i Crystal Palace

  • Kampe: 13 ud af 18
  • Mål/assists: 1/0
  • Spilletid (gennemsnit): 90 min/kamp
  • OBS: Missede tre kampe med en lægskade i september og oktober. Blev sparet i Liga Cuppen
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Victor Nelsson

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 3
  • Alder: 24 år
  • Klub: Galatasaray
  • Landsholdsdebut: 11/11-2020
  • Landskampe/mål: 7/0
  • Slutrundekampe: 0

Morten Bruun, fodboldekspert: Allerede da han spillede for FC København, spåede jeg, at han ville ende i Premier League. Det tror jeg stadig. Kompromisløs og omhyggelig. Stærk i hovedspillet. Og bedst af alt: Aldrig skadet.

Sæsonen i Galatasaray

  • Kampe: 13 ud af 15 kampe
  • Mål/assists: 0/0
  • Spilletid (gennemsnit): 90 min/kamp
  • OBS: Blev sparet i to pokalkampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Joakim Mæhle

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 5
  • Alder: 25 år
  • Klub: Atalanta
  • Landsholdsdebut: 5/9-2020
  • Landskampe/mål: 31/9
  • Slutrundekampe: 6

Morten Bruun, fodboldekspert: Hans fortolkning af venstre wingback har været revolutionerende. Tænk at lave så mange mål fra den position. Det er helt vildt. Ekstremt opportunistisk. På klubplan har hans 2022 pænt sagt været noget hakkende.

Sæsonen i Atalanta

  • Kampe: 14 ud af 15
  • Mål/assists: 0/1
  • Spilletid (gennemsnit): 57 min/kamp
  • OBS: Er startet inde i otte kampe – heraf tre af de sidste fire før VM-pausen
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Jens Stryger Larsen

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 17
  • Alder: 31 år
  • Klub: Trabzonspor
  • Landsholdsdebut: 31/8-2016
  • Landskampe/mål: 49/3
  • Slutrundekampe: 9

Morten Bruun, fodboldekspert: Den loyale backup-spiller. Dækker begge backs. Var ubesejret på landsholdet i årevis. Det er han ikke længere. Men han er stadig en vigtig del af truppen. Bliver sikkert overhalet inden EM-slutrunden 2024.

Sæsonen i Trabzonspor

  • Kampe: 21 ud af 22
  • Mål/assists: 1/0
  • Spilletid (gennemsnit): 83 min/kamp
  • OBS: Er startet inde i 19 kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Rasmus Nissen Kristensen

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 13
  • Alder: 25 år
  • Klub: Leeds
  • Landsholdsdebut: 4/9-2021
  • Landskampe/mål: 10/0
  • Slutrundekampe: 0

Morten Bruun, fodboldekspert: Godstoget på højrekanten. Kolossalt dynamisk. Udstråler en voldsom appetit på fodbold. Klart bedre som wingback end som back. Har fået sit landsholdsgennembrud i 2022.

Sæsonen i Leeds

  • Kampe: 12 ud af 18
  • Mål/assists: 0/1
  • Spilletid (gennemsnit): 86 min/kamp
  • OBS: Missede tre kamp i september med en mindre skade. Blev sparet i Liga Cuppen
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Daniel Wass

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 18
  • Alder: 33 år
  • Klub: Brøndby
  • Landsholdsdebut: 9/2-2011
  • Landskampe/mål: 44/1
  • Slutrundekampe: 5

Morten Bruun, fodboldekspert: Meget tyder på, at han er udtaget som en slags altmuligmand. Stor rutine fra sine mange år i den spanske liga. Sikker på bolden og stærk taktisk. Bedre offensivt end defensivt.

Sæsonen i Brøndby

Kampe: 12 ud af 14

Mål/assists: 0/5

Spilletid (gennemsnit): 85 min/kamp

OBS: Én karantænedag i Superligaen, sparet i pokalen

Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Alexander Bah

  • Position: Forsvar
  • Trøjenummer: 26
  • Alder: 24 år
  • Klub: Benfica
  • Landsholdsdebut: 11/9-2020
  • Landskampe/mål: 4/1
  • Slutrundekampe: 0

Morten Bruun, fodboldekspert: Der var ingen vej udenom. Selvfølgelig skulle Bah med. Er i gang med et sensationelt flot internationalt gennembrud i den portugisiske storklub Benfica. Blev omskolet til back/wingback i sin tid i SønderjyskE. Godt set, Glen Riddersholm.

Sæsonen i Benfica

  • Kampe: 21 ud af 25
  • Mål/assists: 0/6
  • Spilletid (gennemsnit): 62 min/kamp
  • OBS: Startet inde i 14 kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Christian Eriksen

  • Position: Midtbane
  • Trøjenummer: 10
  • Alder: 30 år
  • Klub: Manchester United
  • Landsholdsdebut: 3/3-2010
  • Landskampe/mål: 117/39
  • Slutrundekampe: 10

Morten Bruun, fodboldekspert: Virker utroligt nok endnu bedre, end før han faldt om i Parken for halvandet år siden. Han virker mere bevidst om sin styrende rolle nu end tidligere. For Christian, det er jo bedst for Danmark, at du har bolden!

Sæsonen i United

  • Kampe: 20 ud af 23
  • Mål/assists: 1/6
  • Spilletid (gennemsnit): 75 min/kamp
  • OBS: Missede en kamp i oktober grundet sygdom. Startet inde i 17 kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Pierre-Emile Højbjerg

  • Position: Midtbane
  • Trøjenummer: 23
  • Alder: 27 år
  • Klub: Tottenham
  • Landsholdsdebut: 28/5-2014
  • Landskampe/mål: 60/5
  • Slutrundekampe: 6

Morten Bruun, fodboldekspert: 70 procent af jordens overflade er dækket af vand. Pierre-Emile dækker resten. Kender tilsyneladende ikke til begrebet træthed. Er vokset kolossalt i de senere år. Kan stadig have visse placeringsvanskeligheder, men også det er blevet bedre.

Sæsonen i Tottenham

  • Kampe: 21 ud af 23
  • Mål/assists: 4/4
  • Spilletid (gennemsnit): 87 min/kamp
  • OBS: Missede en kamp i oktober med en mindre skade. Startet inde i samtlige kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Thomas Delaney

  • Position: Midtbane
  • Trøjenummer: 8
  • Alder: 31 år
  • Klub: Sevilla
  • Landsholdsdebut: 15/10-2013
  • Landskampe/mål: 71/7
  • Slutrundekampe: 10

Morten Bruun, fodboldekspert: Engang løb han 30 kilometeren på literen. Men det gør han ikke mere. Det er bekymrende, at hans løbekapacitet er svundet sådan ind, for det var en af hans styrker. Vigtig mand ved dødbolde. Skal kæmpe for sin plads i startopstillingen.

Sæsonen i Sevilla

  • Kampe: 12 ud af 21
  • Mål/assists: 0/0
  • Spilletid (gennemsnit): 44 min/kamp
  • OBS: Kun startet på banen i fem kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Christian Nørgaard

  • Position: Midtbane
  • Trøjenummer: 15
  • Alder: 28 år
  • Klub: Brentford
  • Landsholdsdebut: 8/9-2020
  • Landskampe/mål: 17/1
  • Slutrundekampe: 5

Morten Bruun, fodboldekspert: Hvis han havde været skadesfri i denne sæson, havde Nørgaard kunnet true Thomas Delaneys plads på landsholdet. Nu må han nøjes med at være førstereserve på midtbanen. Har udviklet sig enormt i tiden i Premier League, ikke mindst fysisk.

Sæsonen i Brentford

  • Kampe: 6 ud af 18
  • Mål/assists: 1/0
  • Spilletid (gennemsnit): 64 min/kamp
  • OBS: Missede 12 kampe med en skade i akillessenen. Gjorde comeback 8. november
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Mathias Jensen

  • Position: Midtbane
  • Trøjenummer: 7
  • Alder: 26 år
  • Klub: Brentford
  • Landsholdsdebut: 7/10-2020
  • Landskampe/mål: 20/1
  • Slutrundekampe: 6

Morten Bruun, fodboldekspert: Dygtig tekniker, som har lagt gode lag på sit spil gennem hverdagen i Premier League. Mangler den sidste robusthed til at stå distancen mod de allerbedste. Kasper Hjulmand er mere begejstret for ham, end jeg er, og det er jo godt for Jensen.

Sæsonen i Brentford

  • Kampe: 16 ud af 18
  • Mål/assists: 1/3
  • Spilletid (gennemsnit): 73 min/kamp
  • OBS: Startet inde i 15 kampe. Sparet i en Liga Cup-kamp
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Andreas Skov Olsen

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 11
  • Alder: 22 år
  • Klub: Club Brugge
  • Landsholdsdebut: 7/10-2020
  • Landskampe/mål: 23/8
  • Slutrundekampe: 2

Morten Bruun, fodboldekspert: Et eksempel til efterfølgelse. Gik i januar 2022 et niveau ned fra den italienske Serie A til belgisk fodbold og har været flyvende lige siden. Klassisk fløjspiller med evnen til også at opsøge afslutningerne foran mål. Sikreste kort i den danske offensiv.

Sæsonen i Club Brugge

  • Kampe: 21 ud af 25
  • Mål/assists: 8/4
  • Spilletid (gennemsnit): 65 min/kamp
  • OBS: Småskader og sygdom har holdt ham ude i tre kampe. Starten inde i 17 kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Martin Braithwaite

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 9
  • Alder: 31 år
  • Klub: Espanyol
  • Landsholdsdebut: 5/5-2013
  • Landskampe/mål: 62/10
  • Slutrundekampe: 10

Morten Bruun, fodboldekspert: Lynhurtig og pågående. Ikke specielt gode venner med bolden. FC Barcelona var og blev for høj en hylde. Espanyol passer ham bedre. I modsætning til mange af de øvrige angribere er han dygtig til at løbe dybt. Fungerer bedst som kontraspiller.

Sæsonen i Espanyol

  • Kampe: 9 ud af 12
  • Mål/assists: 3/1
  • Spilletid (gennemsnit): 78 min/kamp
  • OBS: Missede kampe grundet et rødt kort. Blev sparet i pokalen. Startet inde i alle ni kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Jesper Lindstrøm

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 25
  • Alder: 22 år
  • Klub: Frankfurt
  • Landsholdsdebut: 11/11-2020
  • Landskampe/mål: 6/1
  • Slutrundekampe: 0

Morten Bruun, fodboldekspert: Hold lige min øl, for et efterår i Eintracht Frankfurt. Han har jo brændt Bundesligaen af. Meget direkte i sit spil. Driblestærk. Træfsikker. Opererer med en ungdommelig selvsikkerhed, der er til at blive glad i låget af.

Sæsonen i Frankfurt

  • Kampe: 22 ud af 24
  • Mål/assists: 8/2
  • Spilletid (gennemsnit): 68 min/kamp
  • OBS: Missede en kamp med sygdom. Blev sparet i pokalen. Kun startet på bænken i to kampe.
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Mikkel Damsgaard

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 14
  • Alder: 22 år
  • Klub: Brentford
  • Landsholdsdebut: 11/11-2020
  • Landskampe/mål: 18/4
  • Slutrundekampe: 5

Morten Bruun, fodboldekspert: Hele Danmarks 'Damsinho' har haft det uhyre svært, siden han blev skadet i oktober 2021. EM-heltens præstationer det seneste år berettiger ham reelt ikke til en plads i truppen. Hans force er hans unikke blik for den maskerede pasning.

Sæsonen i Brentford

  • Kampe: 11 ud af 17
  • Mål/assists: 0/1
  • Spilletid (gennemsnit): 38 min/kamp
  • OBS: Missede den sidste kamp før VM-pausen med en mindre lårskade. Kun startet inde i tre kampe, heraf to i Liga Cuppen
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Robert Skov

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 24
  • Alder: 26 år
  • Klub: Hoffenheim
  • Landsholdsdebut: 10/6-2019
  • Landskampe/mål: 11/5
  • Slutrundekampe: 0

Morten Bruun, fodboldekspert: Truppens yderste mandat. Er udtaget på sin ekstremt gode sparketeknik. Ingen dansker sparker bedre til en fodbold end Robert fra Silkeborg. Har været i god form i Bundesligaen op til udtagelsen.

Sæsonen i Hoffenheim

  • Kampe: 16 ud af 17
  • Mål/assists: 3/3
  • Spilletid (gennemsnit): 70 min/kamp
  • OBS: Missede en kamp med en mindre lårskade. Startet inde i alle kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Yussuf Yurary Poulsen

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 20
  • Alder: 28 år
  • Klub: RB Leipzig
  • Landsholdsdebut: 11/10-2014
  • Landskampe/mål: 68/11
  • Slutrundekampe: 8

Morten Bruun, fodboldekspert: Skal være glad for sin plads i truppen. Har en evne til at score vigtige mål for landsholdet. Teknisk er han nok den dårligste spiller i den danske trup. Hans forcer er dynamik, hurtighed og fysisk styrke.

Sæsonen i Leipzig

  • Kampe: 16 ud af 17
  • Mål/assists: 3/3
  • Spilletid (gennemsnit): 70 min/kamp
  • OBS: Missede en kamp med en mindre lårskade. Startet inde i alle kampe
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Andreas Cornelius

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 21
  • Alder: 29 år
  • Klub: FC København
  • Landsholdsdebut: 8/9-2012
  • Landskampe/mål: 41/9
  • Slutrundekampe: 7

Morten Bruun, fodboldekspert: Verdens bedste indskifter. Man kan vinde verdensmesterskaber, hvis man har folk med hans kompetencer. Sæt Corner ind med en halv time igen – så skal du bare se løjer. Kolossalt stærk i luften og bedre med fødderne, end mange tror.

Sæsonen i FCK/Trabzonspor

  • Kampe: 15 ud af 25
  • Mål/assists: 5/1
  • Spilletid (gennemsnit): 76 min/kamp
  • OBS: Skiftede klub i slutningen af september. Har misset mange kamp grundet muskelskader i begge lægge. Skadesfri siden slutningen af oktober
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Kasper Dolberg

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 12
  • Alder: 25 år
  • Klub: Sevilla
  • Landsholdsdebut: 11/11-2016
  • Landskampe/mål: 37/11
  • Slutrundekampe: 5

Morten Bruun, fodboldekspert: Hans efterår i Sevilla har været frygteligt. Her virker han som et fremmedlegeme. Det gør han heldigvis ikke på landsholdet. Bedømt på rene fodboldfærdigheder Danmarks bedste 9'er. Men hvad med formen?

Sæsonen i Sevilla

  • Kampe: 8 ud af 18
  • Mål/assists: 0/1
  • Spilletid (gennemsnit): 38 min/kamp
  • OBS: Kun startet inde tre gange. I ti kampe har han siddet på bænken i 90 minutter
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Jonas Wind

  • Position: Angreb
  • Trøjenummer: 19
  • Alder: 23 år
  • Klub: Wolfsburg
  • Landsholdsdebut: 7/10-2020
  • Landskampe/mål: 15/5
  • Slutrundekampe: 2

Morten Bruun, fodboldekspert: Ingen på landsholdet har en bedre førsteberøring end ham. Får altid dirigeret bolden fornuftigt videre. Dygtig afslutter. Hvis han havde mere fart i sit spil, blev han hentet til Bayern München.

Sæsonen i Wolfsburg

  • Kampe: 7 ud af 17
  • Mål/assists: 1/0
  • Spilletid (gennemsnit): 33 min/kamp
  • OBS: Missede flere kampe i starten af sæsonen med en alvorlig lårskade. Spillede ikke den sidste kamp før VM-pausen på grund af en muskelskade.
Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk