VM fodbold

Qatars landshold ankom til VM i tavshed

Det Qatar-ejede medie BeIN Sports lykkedes heller ikke med at få en kommentar fra Qatar-spillerne i lufthavnen.

”Two questions for Danish TV?”

TV 2 SPORTs journalist havde søndag nat taget plads ude foran lufthavnen i Qatar. Håbet var at få en kommentar fra værtsnationens VM-spillere.

Det endte dog i en monolog, da ingen af Qatars spillere havde lyst til at tale med pressen.

Qatars landsholds vendte retur til hjemlandet efter en længere træningslejr i Spanien, hvor de har haft de sidste forberedelser forud for den omdiskuterede slutrunde, der søndag begynder i ørkenstaten, når Qatar møder Ecuador.

En efter en gik samtlige spillere dog lige forbi TV 2 SPORTs mikrofon, selvom en lang række fik muligheden for lige at svare på et enkelt spørgsmål eller to omkring slutrunden.

Det udmøntede sig heller ikke i en kommentar fra Qatars spanske landstræner, Félix Sánchez, selvom spørgsmålet blev stillet på trænerens modersmål. Også han gik direkte ind i bussen efter at have hilst på officielle personer fra Qatar.

Heller ikke det Qatar-ejede medie BeIN Sports havde heldet med sig. TV 2 SPORT forsøgte også at spørge BeIN-journalisten, om han ønskede at stille op til interview omkring VM i Qatar, men det må han ikke for sin arbejdsplads.

Hvad kan Qatar?

De fleste vil formentlig have svært ved at remse Qatars VM-profiler op, da langt størstedelen af holdets spillere slår deres folder i den hjemlige liga.

Men ifølge en fodboldekspert, en chefredaktør og en fodboldspiller, der har spillet mod Qatar, skal man ikke tage fejl af Qatars kvaliteter.

  • Mads Junker, fodboldekspert hos TV 2 SPORT: - Ud fra de resultater, vi har set de sidste par år, tror jeg, at folk skal moderere deres forventninger om, at de bare får tæsk med 10-0 i alle kampe.
  • Troels Bager Thøgersen, chefredaktør hos Tipsbladet: - De har efterhånden et ganske habilt hold. I betragtning af hvad de kom fra, og hvor underlegne de egentlig har været.
  • Frans Putros, fodboldspiller i Viborg FF og landsholdsspiller for Irak: - Jeg er overbevist om, at de nok skal levere en fin figur til VM.

VM-slutrunden er Qatars første. De spiller søndag åbningskampen mod Ecuador.

VM gruppe A

VM gruppe A
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1321051+47
2320154+16
3311143+14
4300317-60