VM fodbold

Her ankommer landsholdet til hotellet i Qatar

Danmark blev budt velkommen til hotellet med smil.

VM venter lige om hjørnet.

Det blev endnu mere tydeligt, da det danske landshold ankom til hotellet i Qatar tirsdag sidst på eftermiddagen. Her blev de mødt af en velkomstkomité, hvor flere havde klædt sig i danske landsholdstrøjer i dagens anledning.

Komitéen havde taget opstilling, lang tid inden danskerne ankom.

Da bussen med landsholdsspillerne rullede ind på hotellets grund, begyndte folkene at råbe: "Denmark, Denmark, Denmark".

Ikke længe efter trådte spillere og trænere ud af bussen. De fleste gik direkte ind, men nogle af spillerne havde overskud til smil.

Christian Eriksen og kompagni skal bo på det samme hotel hele vejen. Onsdag er der træning for første gang.

Du kan følge hele VM på TV 2's platforme.