VM fodbold

Her er stjernerne, der misser VM

Der er kort tid til VM i fodbold, og vi kender allerede nu flere, der misser turneringen på grund af skader.

VM er årets højdepunkt for de fleste fodboldspillere.

Men der er allerede flere spillere, hvor drømmen er bristet, og som ikke kommer med til Qatar. TV 2 SPORT har her samlet en liste over spillere, der ikke kommer med til VM.

Opdateret 19. november 2022.

Haaland, Ramos og Salah mangler også

Skader og uheld er dog ikke det eneste, der holder flere store stjerner fra slutrunden.

Der er også nogle stjerner, der slet ikke er udtaget for deres respektive VM-nationer.

TV 2 SPORT har herunder lavet en opstilling med de stjerner, der slet ikke er udtaget.

  • Målmand: David de Gea (Spanien)
  • Forsvar: Fikayo Tomori (England), Mats Hummels (Tyskland), Sergio Ramos (Spanien), Ferland Mendy (Frankrig)
  • Midtbane: Jadon Sancho (England), Thiago Alcantara (Spanien), Renato Sanches (Portugal), Gerard Moreno (Spanien)
  • Angreb: Roberto Firmino (Brasilien), Ivan Toney (England)

Dertil har lande som Norge, Italien og Egypten slet ikke formået at kvalificere sig - og på de landshold er der adskillige stjerner, der skal se til fra sofaen.

TV 2 SPORT har derfor også lavet en opstilling med stjerner fra landene, der ikke er kvalificeret.

  • Målmand: Jan Oblak (Slovenien)
  • Forsvar: Juan Cuadrado (Colombia), David Alaba (Østrig), Giorgio Chiellini (Italien), Leonardo Spinazzola (Italien)
  • Midtbane: Marco Veratti (Italien), Martin Ødegaard (Norge), Jorginho (Italien)
  • Angreb: Mohamed Salah (Egypten), Erling Haaland (Norge), Pierre-Emerick Aubameyang (Gabon)

Colombia, Sverige, Chile, Nigeria og Skotland er heller ikke at finde ved VM.

VM i fodbold indledes søndag 20. november og kan føles på TV 2 og TV 2 PLAY.