VM fodbold

Irans kampe kan komme til at handle om meget mere end fodbold

af Jeppe Tholstrup Bach

Siden store protester brød ud i Iran, har flere atleter og landshold støttet demonstranterne. Nu står fodboldlandsholdet på den største scene ved VM.

Der findes næsten ikke et større udstillingsvindue end herrernes fodbold-VM.

Mens politiske budskaber i den grad er frabedt under slutrunden i Qatar, der begynder søndag, så findes der alligevel mere subtile måder at protestere på, som sender et tydeligt budskab.

Det har flere iranske atleter og landshold gjort brug af i støtten til de udbredte demonstrationer, der siden september har fundet sted i landet, blandt andet ved at tie under nationalmelodien.

Derfor er der udbrudt protester i Iran

I månedsvis har Iran været præget af store bølger af protester mod det iranske præstestyre.

Det tog fart efter 16. september, hvor 22-årige Mahsa Amini døde efter at være blevet tilbageholdt af det religiøse sædelighedspoliti i Teheran. Hun skulle angiveligt være tilbageholdt, fordi hendes hovedtørklæde dækkede for lidt af hendes hår.

I henhold til Irans sharialove skal kvinder dække deres hår til og bære lange, løsthængende klæder. Hvis påbuddene ikke efterleves, kan det føre til offentlig ydmygelse, bøder og anholdelse.

Myndighedernes forklaring på dødsfaldet var et "pludseligt hjertestop", men ifølge flere meldinger blev hun slået i hovedet med knipler og fik hovedet slået mod en af politiets biler. Ifølge Mahsa Aminis familie var hun sund og rask.

Under hendes begravelse tog kvinder deres hijab af og protesterede i kor mod præstestyret. Det har siden spredt sig, hvor kvinder sætter ild til deres hijab og klipper deres hår af.

BBC citerer Human Rights Activists News Agency for, at et estimeret 15,800 antal demonstranter har været tilbageholdt og 341 er blevet dræbt under protesterne.

Der har samtidig været mange videoer og meldinger om, at sikkerhedsstyrker har skudt med tåregas og skarpe skud mod demonstranter og tæsket dem knipler.

I november har præstestyret udstedt den første dødsdom over en demonstrant.

På mandag står Irans fodboldlandshold så foran seere fra hele verden, når de møder England i holdenes åbningskamp.

Flere spillere har udtrykt støtte til protestbevægelsen, og derfor bliver der spekuleret i, om landsholdet eller enkelte spillere vil udnytte det enorme udstillingsvindue til deres egen protest.

Anfører siger hverken ja eller nej til protester

Ved et pressemøde op til mandagens kamp blev Irans anfører Alireza Jahanbakhsh netop adspurgt til nationalmelodien og fejringer.

Her lød det fra anføreren, at fejringer er ”meget personlige, og hver spiller har hver deres fejring”. Samtidig undlod han at svare konkret på, om spillere planlægger at tie under nationalmelodien.

- Det er noget, der bliver besluttet indenfor holdet, og som vi allerede har talt om, og som alle naturligvis taler om, sagde han og tilføjede:

- Men vi vil aldrig gøre en stor ting ud af det, for det eneste, som alle tænker på og taler om, er fodbold.

Altså hverken et klart ja eller nej til, om vi mandag kommer til at se en form for politisk markering hos spillerne. Men noget kunne tyde på, at der kan være noget i vente.

Protesterne splitter landsholdet

Ifølge Shahin Aakjær, der er forfatter og kandidat i mellemøststudier, består landsholdet af iranere med forskellige holdninger til regimet.

- En del er oprørte, men der er også regimeloyale spillere, og så er der nogle, hvor det er svært at sige, hvor de står, fordi de spiller i den iranske liga, siger han til TV 2.

Det har der op til slutrunden været tydelige eksempler på.

Før de drog afsted til Qatar, var landsholdet, med undtagelse af spillere fra udenlandske klubber, samlet hos Irans præsident, Ebrahim Raisi. Det medførte kritik blandt regimekritikerne, særligt da der spredtes billeder af, at spillerne Roozbeh Cheshmi og Alireza Beiranvand bukkede for præsidenten.

I den anden ende har landsholdet samtidig gjort flere ting, der tolkes som støtte til protestbevægelsen. Da de 27. september, 11 dage efter Mahsa Aminis død, skulle spille venskabskamp mod Senegal, iførte samtlige spillere sig sorte overtrækstrøjer, der dækkede for det iranske flag og fodboldlogo. Først da spillerne gik på banen, tog de trøjerne af.

I et nyere eksempel undlod alle bortset fra to spillere at synge med på nationalmelodien i en venskabskamp mod Nicaragua 10. november.

- Fodbold er gigantisk i Iran. Store dele af landsholdet er faldet i unåde blandt særligt unge, men de vil kunne vinde noget tilbage ved at gøre noget opsigtvækkende, og det tror jeg, nogle af spillerne vil have i baghovedet. Jeg tror, det kan være samlende for holdet, men også splittende, hvis de ikke er enige, siger Shahin Aakjær.

Der er særligt én spiller på landsholdet, som har gjort sig bemærket i forbindelse med protesterne. Han bliver af flere kaldt ’den iranske Messi’.

Stjernespiller går mod regimet

27-årige Sardar Azmoun, der til daglig spiller hos tyske Bayer Leverkusen, er en af Irans helt store stjerner. Og siden protesterne brød ud, har han via sin Instagram vist sin støtte til demonstranterne og iranske kvinders rettigheder.

25. september, få dage før de iranske spillere iførte sig de sorte dragter, skrev han:

- I værste fald bliver jeg smidt af landsholdet. Intet problem. Det ofrer jeg gerne for ét hår på iranske kvinders hoveder. Denne story bliver ikke slettet. De kan gøre, hvad de vil. Skam jer for at slå så let ihjel; længe leve iranske kvinder.

Iran er blandt landene med flest Instagram-brugere, og derfor fylder det og andre sociale medier meget i protestbevægelsen, forklarer Shahin Aakjær.

Han mener derfor, at spilleres eventuelle protester sandsynligvis vil blive censureret på iransk stats-tv, men alligevel vil sive ud gennem sociale medier. Og protesterne vil ikke være uden risiko, lyder det.

- Azmoun har fordelen, at han ikke er bosat i Iran, men han har selvfølgelig familie der. Mit indtryk er, at spillerne i den hjemlige liga er under et større pres. Der er flere ting, de skal frygte for.

Ifølge BBC har spillere i den iranske liga i månedsvis været forbudt at juble efter scoringer. For at sikre dette klipper Irans stats-tv over til holdet, som målet er gået ind på.

Da en engelsk journalist spurgte Irans portugisiske landstræner Carlos Queiroz ind til mulige protester, svarede han, at spillerne er frie til at lave protester, så længe det overholder FIFA’s regler.

- Alle har ret til at udtrykke sig. Jeres spillere er vant til at gå på knæ, og nogle er enige, andre er uenige. I Iran er det præcis det samme, sagde han ifølge Reuters.

Flere protester blandt iranske sportsfolk

Den iranske klatrer Elnaz Rekabi og bueskytten Parmida Ghasemi har også vakt opsigt ved at optræde ved sportsbegivenheder uden hijab. Begge har siden forklaret det som fejl, men mange regner det som forklaringer, der har været presset ned over dem.

Irans landshold i basketball, vandpolo, siddende volleyball og strandfodbold har alle afholdt sig fra at synge med på nationalmelodien – med enkelte spillere som undtagelse.

Mest bemærkelsesværdigt var strandfodboldlandsholdet triumf ved Intercontinental Cup i Dubai, hvor Irans Saeed Piramoon efter en scoring i finalen efterlignede at klippe sit hår af – en klar henvisning til protestbevægelsen, hvor kvinder netop har klippet deres hår af.

Deres afmålte fejring er ligeledes blevet tolket som en støtte til protestkampen i landet.

Det er netop symbolske markeringer som dette, der fylder i protestbevægelsen, siger Shahin Aakjær.

- De protester, vi ser, er enormt symbolbevidste, og de sociale medier er en parallel slagmark, hvor de unge har overtaget. Hvis de får flere symboler at arbejde med ved VM, vil det være et boost til demonstranterne.

Frem til åbningskampen ser det ud til, at mange iranske spillere ikke er bange for at vise deres støtte. Men det kan endnu kun blive til gisninger.

Svaret få vi mandag, når de træder på banen med en hel verdens øjne rettet mod sig.