Emiren gjorde alt for ikke at være kontroversiel, siger ekspert
Herunder fremgår en ekspertanalyse af hele emirens åbningstale, da VM i Qatar blev sat i gang.
Tamin bin Hamad Al Thani, Qatars emir, holdt søndag åbningstale ved VM.
Sheiken bød velkommen på arabisk, inden kampen mellem værtsnationen og Ecuador skulle spilles.
Og her fremstod Al Thani som diplomatisk og udglattende, mener Helle Malmvig, seniorforsker med fokus i Mellemøsten hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Hun har analyseret talen, der er delt op i mindre bidder:
I Guds navn, den allernådigste og allerbarmhjertigste.
Fra Qatar, Arabiens land til verdensmesterskabet 2022.
Vi er mange, der har arbejdet på, at det skulle blive det mest vellykkede mesterskab. Vi har gjort en indsats og har investeret i velgørenhed for humanismens skyld.
Endelig kom vi til åbningsceremonien. Dagen i dag, som I tålmodigt har ventet på. Fra og med i aften og 28 dage frem vil vi sammen med hele verden følge den store fodboldfest i denne åbne arena, hvor vi civiliseret og menneskeligt kommer i kontakt med hinanden.
Mennesker med forskellige baggrunde, nationaliteter og ideologier vil mødes her i Qatar. Og foran skærme på samtlige kontinenter for at deltage i disse spændende øjeblikke.
Hvor er det smukt, at folk lægger det, der skiller dem, til side og glædes ved deres forskelligheder og ved det, de har til fælles.
Jeg håber for samtlige deltagende hold, at de vil vise en fremragende holdpræstation og en høj sportsmoral.
Jeg håber, at alle vil tilbringe nogle glade, spændende og smukke stunder, og at dagene vil bringe håb og fred.
Velkommen til hele verdens Doha.
Velkommen og held og lykke til alle.