VM fodbold

Slimane storroser Danmark

Brøndby-spiller Anis Ben Slimane, der repræsenterer Tunesien, når bolden triller, har stor respekt for det danske landshold.

Én spiller fra Danmarks kommende VM-modstander får ikke svært ved at huske navnene på de danske spillere, når han tirsdag eftermiddag skal forsøge at gøre livet svært for dem.

Anis Ben Slimane, der spiller på Tunesiens landshold, er nemlig født i Danmark og spiller til daglig for Brøndby IF. Og respekten for det danske landshold er stor. Det er ifølge den 21-årige midtbanespiller gruppe D’s bedste hold.

Hvem er stærkest af Frankrig og Danmark?

- Altså hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg sige Danmark. Og nu er det ikke, fordi jeg er født i Danmark eller skal have noget support fra danskerne, men jeg synes, at Danmark er et stærkere landshold end Frankrig, siger Anis Ben Slimane til TV 2 SPORT.

Hvorfor?

- Det har først og fremmest bevist over to gange. De mødte dem i juni og igen her for to måneder siden. Danmark har et stærkere kollektiv end Frankrig, hvor de måske har nogle større navne og større stjerner.

Anis Ben Slimane hentyder her til Nations League-kampene, der både i Danmark og i Frankrig endte med dansk sejr.

Vil overraske alle

Siden 2020 har Slimane været en del af Tunesiens A-landshold, og hans tid i rødt og hvidt kulminerer i disse dage i Qatar, hvor troen på egne evner er stor.

- Vores plan og mål er at overraske alle. Jeg tror ikke, der er nogen, der kigger på den gruppe og tror, at Tunesien går videre. Men var har en klar plan og strategi, og vi vil rigtig gerne videre fra gruppen, siger Slimane.

Tunesien og Danmark spiller tirsdag klokken 14.00.

VM gruppe D

VM gruppe D
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1320163+36
2320134-16
331111104
4301213-21