VM fodbold

Tysk profil udskammet efter duel

Ved seneste verdensmesterskab røg Tyskland ud efter det indledende gruppespil. Nu har de igen fået en dårlig start.

Tyskland sad på spillet i første halvleg af kampen mod Japan.

Verdensmestrene fra 2014 var også foran, da Antonio Rüdiger i det 64. minut overlegent sprintede fra japanske Takuma Asano og fulgte bolden ud over den tyske baglinje.

Forsvarsspillerens høje knæ falder dog ikke i god jord hos landsmanden Dietmar Hamann.

- At nedgøre modstanderen har aldrig været i spillets ånd. Der er kun én ud af de to spillere, der griner i aften, og det er ikke Rüdiger. Uprofessionelt og arrogant, skriver Hamann, der i sin karriere blandt andet spillede i Bayern München, Liverpool og Manchester City, på sin Twitter.

I september forklarede Rüdiger løbestilen.

- Jeg gør det, fordi jeg mener, at jeg løber hurtigere på den måde. Hvis folk finder det underholdende, griner jeg gerne med dem, sagde han til Sport1.

Japansk fightervilje

Om det var Antonio Rüdigers sprint eller ej, så fik japanerne ild i øjnene.

Den sidste halve time kæmpede de sig tilbage i opgøret og endte med at nuppe alle tre point mod et ukoncentreret tysk mandskab – her scorede netop Asano til kampens endelige resultat, 2-1.

Og måske det leder tankerne hen på VM for fire år siden, hvor Tyskland tabte åbningskampen til Mexico.

På et nederlag til Sydkorea endte tyskerne med ikke at gå videre fra gruppespillet.

Modstanden i næste kamp er Spanien, der suverænt slog Costa Rica med 7-0 i første runde.

VM gruppe E

VM gruppe E
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1320143+16
2311193+64
3311165+14
43102311-83