VM fodbold

Derfor forsvandt målmand efter nationalsang

Marokko prøvede for alt i verden på at få deres målmand klar til Belgien-kampen, men måtte opgive i sidste øjeblik.

Det var en noget usædvanlig scene, der udspillede sig søndag eftermiddag, da Marokko mødte Belgien.

Marokkanernes førstemålmand, Yassine Bounou – også kaldet Bono, gik nemlig på banen med sit hold og sang nationalsang. Men da kampen startede, var han på bænken, mens andenmålmanden Munir startede inde.

Walid Regragui, der er Marokkos landstræner, kommer nu med en forklaring på skiftet kort inden startfløjt.

- Han fik et slag mod Kroatien, og han var lidt ustabil, siger Regragui ifølge beIN Sports.

- Vi forsøgte indtil det sidste øjeblik, men efter opvarmningen - lige inden kampen - havde han det ikke godt, og han gav pladsen til en anden.

Andenmålmanden strålede

Derfor kom Munir på banen. Han holdt målet rent, da Marokko vandt med 2-0.

- Hvis du skal være i min trup, skal du være på 100 procent. Bono forstod det, og han gav pladsen til Minur, der spillede en god kamp, siger landstræneren.

Ifølge Football-Addict tog det BBC’s kommentatorer 38 minutter at opdage, at Bono, der til dagligt står i Sevilla, var blevet erstattet af Minur.

VM gruppe F

VM gruppe F
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1321041+37
2312041+35
3311112-14
4300327-50