Hop til indhold
TV 2 Logo
  • Menu
VM fodbold
  • Seneste
  • Sendeplan
  • Kampprogram
  • Stilling og grupper
  • Statistik
  • Danmarks hold
  • Holdene
  • Managertips
  • 32 stjerner
  • Bagom Qatar
  • Video
VM fodbold

Nye billeder viser Ronaldos store forundring efter holdkammerats scoring

28. nov 2022 kl. 22.46
  • VM22: Rammer Ronaldo bolden?
    28. nov 2022 kl. 21.44
  • VM22: Ekstatisk Ronaldo får tilskrevet scoring - midlertidigt
    28. nov 2022 kl. 22.54
  • VM22: Ronaldo føler sig snydt for scoring
    28. nov 2022 kl. 21.38
  • VM22: Ronaldo argumenterer igen efter kampen
    28. nov 2022 kl. 22.08
  • VM22: Martinez smider bolden væk - og laver skør jubelscene
    23. dec 2022 kl. 13.24
  • Proppede veje rundt omkring Buenos Aires
    20. dec 2022 kl. 18.15
  • Argentina fejres i hjemlandet
    20. dec 2022 kl. 16.08
  • VM22: Mbappé sætter bolden i målhjørnet mod Polen
    19. dec 2022 kl. 18.10
  • VM22: Rashford brager et frispark i kassen
    19. dec 2022 kl. 18.04
  • VM22: Saudi-Arabien brager sig foran med 2-1
    19. dec 2022 kl. 18.01
  • VM22: Folkefest i Buenos Aires' gader
    19. dec 2022 kl. 16.41
  • VM22: Messi i følelsesladet øjeblik med sin mor
    18. dec 2022 kl. 22.14
Jacob Qvirin Petersen
Jacob Qvirin PetersenJournalist, TV 2 SPORT

Ramte Cristiano Ronaldo bolden, da Portugal kom foran 1-0 mod Uruguay? Officielt er svaret nej, men hovedpersonen selv har en anden holdning.

Fodbold er en holdsport, men det betyder jo ikke, at individuel succes og hæder ikke rangerer højt hos nogle spillere.

Sådan en type har Cristiano Ronaldo altid været, og det bliver der aldrig lavet om på. Det blev endnu en gang bevist mandag aften, da Portugal slog Uruguay med 2-0 og spillede sig videre til 1/8-finalerne.

Se også
Portugal i jubel - er videre ved VM

Her følte superstjernen sig nemlig snydt for et mål, der i stedet blev tilskrevet holdkammeraten Bruno Fernandes. Ophavsmanden bag det indlæg, som Ronaldo mente, han nåede at snitte videre med hovedet.

I første omgang var det da også Cristiano Ronaldo, der blev udråbt som målscorer.

Det var tydeligt, da portugiserne var færdige med at juble over scoringen, hvorefter Ronaldo flere gange kiggede ud mod sidelinjen for at få bekræftet, at han fik tilskrevet målet. Da han endelig fik bekræftelsen, lavede han flere "ekstra" ekstatiske jubelscener.

Cristiano Ronaldo nåede kortvarigt at glæde sig over en VM-scoring, som dog endte hos holdkammeraten Bruno Fernandes. Video: TV 2 SPORT

Ronaldo undrer sig

Glæden varede dog kort.

Måltavlen på Lusail Stadium viste i stedet Bruno Fernandes' navn, ligesom stadionspeakeren også annoncerede, at Manchester United-spilleren var blevet noteret for scoringen.

Det vakte stor undren hos Cristiano Ronaldo, der i et øjeblik havde mere travlt med at være forundret end at spille fodbold og glæde sig over en portugisisk føring.

Cristiano Ronaldo gav tydeligt udtryk for, at han mente, han havde ramt indlægget fra Bruno Fernandes, der gik i mål. Video: TV 2 SPORT

Ekspert bemærker særlig detalje

I TV 2 SPORTs VM-studie efter kampen havde fodboldekspert David Nielsen dog lagt mærke til en særlig detalje, der bekræftede ham i, at Ronaldo selv måtte være i tvivl om, hvorvidt han reelt ramte bolden, inden den gik i mål.

- Det er bemærkelsesværdigt, at Ronaldo ikke laver sin sædvanlige jubelsene, men løber direkte ud til Bruno Fernandes. Han må også vide, at den er lige på grænsen, sagde David Nielsen, der også forholdt sig til, at den nye teknologi med en chip i bolden burde have registreret en reel berøring i forbindelse med indlægget.

- Chippen har jo registreret, at han ikke rører den. Så kan det godt være, bolden lige rører håret, men så fintfølende er chippen dog ikke. Men hvis han havde ramt den rent med panden, så ville den have registreret det.

Se også
Hvad siger Ronaldo, når han laver sin ikoniske jubelscene?

Missede mulighed for at sparke straffespark

Cristiano Ronaldo blev for nylig historisk, da han blev den første spiller i historien til at score ved fem VM-slutrunder i træk.

Mandag aften mod Uruguay blev det dog ikke til flere landsholdsmål, selvom Portugal ovenikøbet fik et straffespark i overtiden.

Her var Ronaldo nemlig blevet pillet ud ti minutter forinden, hvorfor Bruno Fernandes kunne lade sig hylde som dobbelt målscorer.

På vej ud af banen, efter spillerne havde sagt tak for kampen, forsøgte Ronaldo lige endnu en gang - med et smil på læben - at fortælle flere i den portugisiske stab, at han altså havde ramt bolden med hovedet.

Cristiano Ronaldo gav den lige et skud mere efter kampen på at forklare, at han faktisk ramte bolden. Video: TV 2 SPORT

Med sejren over Uruguay er Portugal sikker på en plads i 1/8-finalerne inden sidste gruppekamp mod Sydkorea.

Du kan få hele overblikket over Portugals gruppe og alle de andre grupper lige her.

VM gruppe H

VM gruppe H
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1Portugal320164+26
2Sydkorea31114404
3Uruguay31112204
4Ghana310257-23
Se stillingen
Del

Se også

  • Person afbryder VM-brag med tre stærke budskaber

  • Knust komet udgår: - Stakkels dreng, han er helt utrøstelig

  • Sportsresultater

  • Vejrudsigt

  • TV-guide

  • Opskrifter

  • Services

    • Mit TV 2
    • Nyhedsbreve
    • Apps
    • TV 2 Play
  • Etik på TV 2

    • Seernes redaktør
    • Fejl og rettelser
    • TV 2 Privatlivspolitik
  • Om TV 2

    • Information om TV 2
    • Ledige stillinger
    • Presse
    • Publikum og deltagere
  • Kontakt TV 2

    • Tip os på 1234
    • Kontakt TV 2
    • Kundeservice
    • Annoncering
    • Offentlig fremvisning
TV 2 Logo
  • TV 2 Privatlivspolitik

Breaking