- På en måde satte jeg livet på spil for at komme tilbage til VM

En punkteret lunge og to brækkede ribben.

Alligevel kom William Kvist tilbage til VM-lejren i Rusland og trænede med fem dage efter. Den bedrift, han er mest stolt over, selvom han ikke kom til at spille mere i en fodboldkarriere, der rakte ud over 14 år på topplan.

- Jeg er stolt af den rejse, for den viste, hvem jeg er. På en måde satte jeg livet på spil, men jeg ville tilbage og have det sidste med, siger William Kvist, tidligere anfører i FC København og fem gange på landsholdet i sine mere end 250 kampe for københavnerklubben og 81 i den rød-hvide dragt.

Det var VM-slutrunden i Rusland 2018.

Kvist havde været med i 19 af Åge Hareides 23 kampe som landstræner og – bortset fra to kampe – med fra start. En vigtig spiller for nordmanden og landsholdet.

Danmark mødte Peru i den første VM-kamp i Saransk, 1500 kilometer fra den danske lejr i Anapa.

Fløjet hjem til Danmark

Kvist, Thomas Delaney og Christian Eriksen skulle agere på midtbanen som så ofte før. Men efter 31 minutter ved 0-0 røg Kvist ind i Jefferson Farfans knæ. Båret ud – færdig med det, der viste sig at være en punkteret lunge og to brækkede ribben.

- Jeg havde svært ved at trække vejret på hospitalet i Saransk. Min bror var der heldigvis, men lægerne sagde, at jeg skulle blive, og med udsigten til ti dage i de omgivelser insisterede jeg på at komme hjem til Danmark, siger William Kvist til TV 2 SPORT.

Et fly bragte ham til Danmark under store smerter og direkte til behandling på Rigshospitalet.

- Men da jeg landede i København, besluttede jeg, at jeg ville tilbage uanset hvad.

Kom tilbage i træning

I 18 timer i døgnet havde William Kvist behandlere rundt om sig, blandt andet for at optimere åndedrættet. Men han insisterede trods lægernes advarsler på, at han ville retur til Rusland.

- Jeg syntes, det var hårdt at sige farvel til holdkammeraterne, og sådan skulle det ikke slutte. Men fem dage efter det voldsomme uheld insisterede jeg på at være tilbage – og det kom jeg. Dagen før Danmark skulle møde Frankrig.

William Kvist ikke kun kom tilbage, han deltog i træningen og var igen en del af holdet, selvom det ikke var realistisk, at han kunne spille kampe på ny.

- Men det vigtigste var, at jeg selv tog den beslutning om at vende tilbage. Jeg arbejdede mentalt og fysisk med det, som jeg altid har gjort, og det viste, at jeg kunne trods andres betænkeligheder – ikke mindst de lægelige – kunne returnere.

Og det er det, William Kvist kalder “sit livs rejse” – tilbage til VM-virkeligheden.

- Fodboldlivet blev på den måde sat på spidsen, og jeg viste, hvem jeg var.

"Ikke længere kun tilskuer"

Ingen i den danske lejr havde regnet med at se Kvist tilbage. “Han skal hjem, det er synd for ham, men vi skal arbejde videre”, sagde Hareide, da Kvist var indlagt i det russiske. Ole Sønnichsen, forfatter til bogen 'Jagten på frihed' om William Kvist, sagde: “Spørgsmålet er, om han ude på den anden side af denne her kulkælder vil blive sulten og kæmpe sig tilbage”.

Det var så det, der skete i William Kvists anden VM-slutrunde.

- EM er stort, men VM har helt klart mere. Du er blandt verdens bedste spillere, der er andre eksotiske lande med, andre udtryk – lande fra så forskellige dele. Colombia, Australien, Japan, Nigeria … livet skal ikke leves ens, men her er fodbold fælles.

Han var med i 2010 som 25-årig, men uden at spille.

- Jeg husker, at jeg sad på hotelværelset og så åbningskampen. Der blev jeg dreng igen. Jeg var ikke kun tilskuer længere, jeg var med.

William Kvist spillede ikke flere landskampe efter sit alvorlige uheld i Rusland. Men han fik alligevel den største sejr. Da han vendte tilbage på trods …

Danmarks VM sluttede i ottendedelsfinalen efter et nederlag i straffesparkskonkurrence til Kroatien.