VM fodbold

Prognosen har ændret sig – her er Danmarks vej til VM-finalen

Analysefirmaet Nielsen har tidligere givet Australien favoritværdigheden mod Danmark.

Danmarks VM-skæbne bliver afgjort onsdag.

Avancement til ottendedelsfinalerne kræver som minimum en sejr over Australien.

TV2 SPORT har tidligere skrevet, at Australien – ifølge analysefirmaet Nielsen – var favorit til at slutte på den adgangsgivende andenplads i gruppe D.

Da havde analysefirmaet spået Australien til at gå videre med 48 procents sandsynlighed, mens dansk avancement var sat til 45 procents chance.

Den prognose har analysefirmaet nu justeret, da de i deres store, forkromede forudsigelse for resten af VM har sat Danmark i ottendedelsfinalen, hvor Argentina venter.

Her er den nedslående nyhed set med danske briller, at Argentina slår Eriksen og kompagni ud med 67 procents sandsynlighed.

Danmark møder Frankrig i finalen

Ovenstående er jo "bare" tal og spækket med usikkerheder, og alt kan som bekendt ske i fodbold. Så hvem skal Danmark slå for at gå hele vejen til VM-finalen i Qatar, hvis vi leger med det scenarie?

Det har analysefirmaet også givet sit bud på. Her er den mest sandsynlige vej:

  • Ottendedelsfinalen: Argentina
  • Kvartfinalen: Holland
  • Semifinalen: Brasilien
  • Finalen: Frankrig

Danmark møder Australien klokken 16.00. Frankrig og Tunesien spiller samtidig.

Danskerne går videre med en sejr over Australien, medmindre tuneserne slår Frankrig og slutter med en bedre målscore. Ender Danmark og Tunesien på samme pointantal (4), samme målforskel og samme antal scorede mål, lurer en vanvittig afgørelse. Bliv klogere her. Uafgjort eller et nederlag til Australien vil sende Danmark tidligt hjem fra Qatar

Du kan følge begge kampe på SPORT.TV2.DK.

VM gruppe D

VM gruppe D
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1320163+36
2320134-16
331111104
4301213-21

Hør mere om VM i Qatar i TV 2s nyhedspodcast Dato