Myten består længere end mennesket
TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft mindes den nu afdøde fodboldlegende Pelé.
Han kom med lyset – nu er skærmen sort. Slutfløjtet har lydt, men minderne cementerer Pelés arv til det globale publikum. Om han er fodboldens historisk største, kan ikke fastslås, men debatteres. Men han var den første deciderede verdensstjerne – og myten vil bestå længere end mennesket.
Det er lidt abstrakt, det her med Pelé – for de fleste af os har ikke set ham, som vi har set Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Pelé er fra længe før den store tv-eksponering, det omfattende videomateriale, de sociale medier – han er fra før, fodbolden kom i farver.
Historien er skrevet, som var den bevidst sat i scene. Den ludfattige familie fra Três Coracôes (de tre hjerter) i delstaten Minas Gerais nord for Rio Janeiro fik en søn, formentlig den 23. oktober 1940 – præcision har aldrig været den stærke side på de kanter.
Kort forinden var det elektriske lys for første gang kommet til den lille landsby, og da den blot 16-årige Celeste fødte sønnen, bestemte farmand Joao, at han skulle opkaldes efter 'glødelampens opfinder', (Thomas) Edison. Igen kneb det med præcisionen, så det blev Edson – uden i.
Fik hurtigt sit kaldenavn
Edson Arantes do Nascimento blev hurtigt til en brasilianske specialitet, nemlig kaldenavnet Pelé. Og selvom mor Celeste frarådede det, og farmand Joao håbede det, blev fodbold livet for Pelé. I starten med sammenbundne, sure sokker som bolde.
Fodboldhistorien fik mere farve, selv i sort-hvide tider. Pelés indtræden på verdensscenen som 17-årig gav andet end brasiliansk pokalglimmer. Det blev et løft for et splittet og ulige samfund præget af korruption, slaveri, fattigdom og diskriminering.
Et af verdens største lande på randen af sammenbrud og uden selvtillid.
Fodbold skulle være det store udtryk for befolkningen. Fodbold skulle være opmuntringen, der manglede i det daglige liv. Men nederlaget i VM-finalen 1950 til naboerne fra Uruguay forstærkede i stedet følelsen af, at brasilianere faktisk bare var dømt til at være fiaskoer.
Men i 1958 blev det hele vendt – om ikke på hovedet, så dog vendt. For Brasilien blev verdens bedste med sejr over og i Sverige, og selvom der var flere bag triumfen, så var det den spektakulære entré fra Pelé, de talte om.
I Sverige kom de unge, lyshårede svenskere tæt på Pelé og aede ham på kinderne.
- De ville prøve at se, om jeg smittede af, udtalte Pelé i den dokumentar, Netflix viste i 2021.
10'eren blev født med Pele
Men netop hans teenage-gennembrud i det svenske og den generelle brasilianske succes fik øget kendskabet til Bossa-Nova-kulturen, til den latinske fodbold, til Brasilien. Et globalt gennembrud.
Med Pelé blev 10'eren født.
Det 10-tal vi har set på ryggen af Lionel Messi, Neymar, Kylian Mbappé, Zinedine Zidane og Michael Laudrup.
Et tal, der var ledigt i 1958, fordi det manglede i den brasilianske VM-lejr. Så blev det Pelé, tre mål i semifinalen mod Frankrig og et i finalen mod Sverige – 17 år og 249 dage, den yngste målscorer i en finale i VM-historien.
Pelé blev et verdensnavn og i årene siden vedhæftet titlen som den bedste fodboldspiller nogensinde. Han blev ambassadøren for smil og sympati, stak to fredsfingre i vejret ved enhver lejlighed, rejste rundt som verdensfodboldens Pave. Tilbedt og forgudet.
Han skal huskes
Han skal huskes for det, han var bedst til – med bolden på fødderne. De tre verdensmesterskaber (1958, 1962 og 1970) mere end de mange mål han lavede i sin karriere, og som er omgærdet med mystik og spørgsmålstegn. Ingen har med sikkerhed genkendt det samlede tal, for mange af målene er formentlig scoret i private opvisningskampe.
Han skal huskes for en mageløs fodboldteknik med begge fødder, hans produktive afslutninger, hans særlige pasninger, hans legende attitude.
Han skal huskes for det, han gav fodbolden, ikke mindst ved VM i Mexico i 1970 – og det han gav tiden i New York Cosmos, hvor amerikanerne for alvor blev tændt af soccer-modellen.
Han skal huskes som symbolet på, at fodbold kan spilles uanset hudfarve, uanset økonomisk status, uanset geografisk herkomst.
Mistede fodfæste i den brasilianske befolkning
Men i sandhedens nekrolog-linjer skal det med, at han gennem årene mistede fodfæste i den ellers begejstrede brasilianske befolkning. Fordi han unuanceret støttede militærjuntaen i Brasilien i 60'erne, fordi han støttede den korrumperede FIFA-præsident Sepp Blatter, fordi han kom med udtalelser om sin egen, tvivlsomme betydning for fred i flere krigshærgede afrikanske lande.
De har set Pelé mere som et propagandaværktøj for særlige politiske motiver og handlinger og for store sponsor- og kommercielle interesser.
- Han er mere populær i Europa end i Brasilien, som der stod i en Rio-avis for nylig.
Han er citeret for alt på den politiske palet, for og imod. Uanset hvad. Fordi han ville tækkes alle.
- Pelé ved siden af en fattig sort mand er hvid, sagde den brasilianske antropolog Roberto da Matta til O'Globo og henviste til de skizofrene udtalelser for og imod ...
Vi har fulgt Pelé på afstand – som fodboldspiller. Fordi han var en del af fortiden, hvor mediedækningen var sparsom. Vi har fulgt Pelé noget tættere de seneste år – fordi medierne var med i sygesengen.
- Jeg har spillet 90 minutter – nu er jeg i gang med tillægstiden, sagde han, da cancer blev hans sidste modstander – hans livs sidste tackling.
Det er omsonst at 'kåre' historiens bedste fodboldspiller. Men Pelé fik vist fodboldens betydning. Han var en fremtrædende repræsentant for det Brasilien, der ånder fodbold, drømmer fodbold, der lever fodbold.
Englænderne opfandt fodboldspillet, brasilianerne perfektionerede det, Pelé blev synonym for det smukke spil.