Italiens store festdag blev med ét til sorgens dag
Grazie, Gianluca. Eva Ravnbøl mindes en af de største italienske fodboldspillere nogensinde.
- Han var Løvernes Konge på banen og uden for banen.
Sådan skriver premierminister Giorgia Meloni i kølvandet af fodboldspilleren Gianluca Viallis død.
Vialli var en af de helt store. Hans alt for tidlige død udløser sorg og fortvivlelse fra Alperne i Nord til Sicilien i syd. Han var født i Cremona – ikke langt fra Milano. Han var kendt for sin tid i Sampdoria og Juventus og ikke mindst for sin indsats som spiller på landsholdet.Han var højt respekteret overalt. En gentleman med karisma og udstråling, en flittig, talentfuld, kærlig og tænksom mand. Nærmest en filosof.
En særlig mand
Superlativerne hagler ned over Vialli. Politikere, sportsfolk, skuespillere, sangere og masser af andre poster billeder og smukke ord om deres idol. Mens jeg læser om ham overalt i de italienske aviser og på sociale medier, er jeg nødt til at tage en kleenex frem.
Italien fejrer helligtrekonger i dag, og alle har fri. Men denne festdag er blevet en sorgens dag for mange millioner fodboldfans. Og ikke bare fans, men almindelige italienere, som alle havde et forhold til denne mand, der var noget helt særligt.
Hans kræftsygdom var han ærlig om, og da han fik tilbagefald for noget tid siden, vakte det stor fortvivlelse. Da han valgte at holde pause som koordinator på landsholdet i december, var vi mange, der blev nervøse. Det var et bekymrende tegn på, at hans tilstand var forværret.
Oprejsning på Wembley
Vialli vil blive husket for en uendelig lang række bedrifter, for sit livsmod og for sit vindende væsen. Men det billede, der vil stå mejslet fast i vores fælles hukommelse, var den hjertelige omfavnelse mellem ham og landstræner Roberto Mancini efter Italiens uventede Europa-mesterskab i 2021. Finalen vandt de over England på Wembley.
De to, der omtrent 30 år tidligere netop på Wembley tabte finalen i Champions League mellem Sampdoria og Barcelona, fik endelig oprejsning! Tårerne flød på banen, på stadion og rundt omkring storskærmene på den varme sommeraften i Italien og rundt om ved tv-apparaterne i hele verden.
Vialli havde en særlig rolle i sine sidste år på landsholdet. Han var Mancinis højre hånd. En indpisker. En talisman. Makkerparret fra dagene i Sampdoria fik lov at stå sammen til det sidste.
Vialli vil blive husket, og han vil få en helt særlig plads i millioner af italienske fodboldhjerter.
Grazie, Gianluca.