Fodbold

Napoli stormer videre mod guldet

Giovanni Di Lorenzo og Victor Osimhen scorede, da Napoli vandt 2-0 ude over Salernitana i Serie A.

Meget skal gå galt for Napoli, hvis ikke den syditalienske fodboldklub skal lade sig krone som italiensk mester, når sæsonen er ovre.

Lørdag tog klubben endnu et skridt mod sit tredje mesterskab, da lokalopgøret ude mod Salernitana i sikker stil blevet vundet med 2-0 efter en scoring lige før og lige efter pausen.

Salernitana vs. SSC Napoli
0-2
FT
  1. 45' MålGiovanni Di LorenzoAssist: Andre-Frank Zambo Anguissa
  2. 48' MålVictor Osimhen

Dermed lægger Napoli yderligere pres på forfølgerne AC Milan og Inter, der først skal i aktion i Serie A's 19. spillerunde mandag og tirsdag. Indtil da har Napoli 12 og 13 point ned til de to konkurrenter.

Salernitana har hjemme i Salerno blot en kort køretur syd for Napoli, men grundet en straf fra Italiens indenrigsministerium efter et masseslagsmål på en motorvej måtte Napoli ikke have deres fans med til lørdagens udekamp.

Derfor lagde hjemmeholdets fans et vokalt pres på gæsterne, men det ebbede ud, efterhånden som klasseforskellen blev tydeligere og tydeligere på banen.

Dårlig tendens for Salernitana

I sidste uge tabte Salernitana hele 2-8 på udebane til Atalanta, hvilket kostede en fyreseddel til cheftræner Davide Nicola, men efter to døgn blev han genansat.

Spillemæssigt havde Salernitana forbedret sig siden sidste uges blamage, men det blev også hurtig tydeligt, at det næppe var områdets fodboldlillebror, der ville bremse Napoli i jagten på klubbens første italienske mesterskab i 33 år.

Der gik dog næsten en hel halvleg, før Napoli endelig fik bolden i mål, hvis man ser bort fra Victor Osimhens annullerede offsidescoring i det 34. minut.

Bedst som tillægstiden for første halvleg var gået, fik Napoli scoret, og denne gang fik målet lov til at stå. Andre Anguissa sendte bolden tværs gennem feltet, og anfører Giovanni Di Lorenzo var vaks og tordnede bolden i mål via overliggeren.

Under tre minutter efter pausen fandt kampen stort set sin afgørelse. Osimhen var først over en returbold efter et stolpeskud og kunne ikke undgå at score.

Hjemmeholdet havde stort set intet at byde på i regnvejret før et stolpeskud i det 83. minut. Tættere på en reducering kom Salernitana ikke.

Serie A

Serie A
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
11916214614+3250
21911533524+1138
31911443515+2037
41912163825+1337
51911442516+937
61910543723+1435