Er de dumme i FC Barcelonas ledelse?
TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker skriver hver uge om de største begivenheder i fodboldens verden.
Ugens observation: FC Barcelona med endnu et salg til Atlético
At transferforbindelsen mellem Spaniens to største klubber er lige så kold, som nattetemperaturen er det over Danmark i disse dage, er velkendt.
Linjen mellem Catalonien og den rød/hvide del af Madrid er dog anderledes varm, og fredag indgik FC Barcelona og Atlético Madrid så endnu en handel, da Memphis Depay rev teltpælene op i øst og satte kursen mod den centrale del af Spanien.
At Memphis var utilfreds med den rolle, han havde fået siden Xavis ankomst, var ingen hemmelighed, og FC Barcelonas træner bekræftede da også, at det netop var grunden til, at den hollandske angriber søgte udfordringer andetsteds. Flere ting i handlen mellem de to storklubber virker dog himmelråbende dumt – hvis vi anskuer handlen fra den sælgende klubs side – og som om folkene i FC Barcelonas (sportslige) ledelse ikke har lært noget som helst det seneste årti.
Først og fremmest har Memphis Depay ikke været en skuffelse i sin tid i Barca. Han var manden, der skulle udfylde de gigantiske sko efter Lionel Messi, og selvom den opgave var praktisk talt umulig at løfte, så beviste han i sin allerførste kamp for Blaugrana, at han ikke var bleg for at gøre forsøget. Hollænderen storspillede i debutkampen mod Real Sociedad, og i de 90 minutter glemte fansene på Camp Nou, at deres magiske angrebs-Tridente ikke længere blev udgjort at Neymar, Messi og Suárez, men derimod af Braithwaite, Depay og Griezmann.
BDG-trioen lød dog mere som en forkortelse for et tvivlsomt irsk boyband, og savnet efter den sidste komponent i MSN-angrebsmaskinen blev større og større, efterhånden som sæsonen skred frem.
Depay sluttede dog sæsonen med respektable 13 scoringer og var blandt andet manden, der afgjorde Xavis første kamp i spidsen for FC Barcelona, da hans enlige scoring var forskellen i lokalopgøret mod Espanyol.
Den tidligere midtbanegeneral søgte dog hurtigt efter alternativer til Depay, og i januar 2022 blev Ferran Torres og Aubameyang hentet til Catalonien sammen med hurtigløberen Adama Traoré. Den indviduelle spillestil fra Depay tiltalte ikke Xavi, og i sommerens transfervindue blev det så krystalklart, at Hollands største stjerne var landet på et sidespor i klubregi, da Robert Lewandowski overtog pladsen – og trøjen – som Barcas nye angrebshåb.
På baggrund af ovenstående virker salget af Memphis Depay derfor ikke helt hen i vejret, men en pris på sølle tre millioner euro samt en ildevarslende dårlig præstation fra de offensive spillere i kampen mod Getafe denne weekend får mig alligevel til at stille spørgsmålet: Har Atlético Madrid igen-igen snydt FC Barcelona på det kræmmermarked, vi i daglig tale kender som transfermarkedet?
Et kig på de seneste ti års store transfers mellem Atlético Madrid og FC Barcelona har nemlig én overskyggende fællesnævner. Los Rojiblancos har i samtlige tilfælde været den store vinder, når historien på bagkant er blevet skrevet.
Nedenfor følger et par lysende eksempler:
David Villa
Barca ➔ Atlético i 2013
Spaniens all-time topscorer skiftede i sommeren 2013 Camp Nou ud med Vicente Calderon. Neymar var hentet til Catalonien som den nye store stjerne, og derfor var David Villa ikke længere i kridthuset hos de høje herrer i FC Barcelona. Transferen af Villa til Madrid skulle dog vise sig at være afgørende i striden om LaLiga-titlen i den kommende sæson, hvor skæbnen ville det, at Atlético Madrid sikrede sig sit første mesterskab i 18 år på David Villas gamle hjemmebane. Et par uger efter var Villa og holdkammeraterne sekunder fra at lægge hænder på den fineste pokal i europæisk sammenhæng, men Sergio Ramos ville det som bekendt anderledes, og dermed blev afslutningen på sæsonen bittersød for den lille måltyv, der en måneds tid efter den dramatiske aften i Lissabon også måtte forlade Brasilien og VM med bristede drømme i Spaniens mislykkede titelforsvar.
Arda Turan
Atlético ➔ Barca i 2015
Den tyrkiske midtbanespiller var en afgørende brik i Diego Simeones puslespil, da Atlético Madrid hjemførte titlen i 2014. Barcelona så sig varme på den elegante offensivspiller, og i sommeren 2015 blev Turan købt fri for mere end 200 millioner kroner. Grundet en transferkarantæne kunne tyrkeren dog først iklæde sig Barcelonas spillertrøje i januar 2016, og opholdet i Barca blev en lang nedtur for den iltre mand fra Istanbul, der endte sin sidste sæson uden et eneste spilleminut.
Luis Suárez
Barca ➔ Atlético i 2020
En af FC Barcelonas bedste angribere i klubbens lange historie blev jaget på porten, da Ronald Koeman overtog tøjlerne efter den historiske 2-8-ydmygelse mod Bayen München i 2020. Suárez var for langsom og passede ikke ind i den spillestil, der nu skulle praktiseres hos Barca, men Diego Simeone stod klar med åbne arme, da den uruguayanske målmaskine kvit og frit kunne booke billet til det samme tog, der syv år tidligere fragtede David Villa mod Madrid.
Historien gentog sig, og Luis Suárez spillede en vital rolle i Atlético Madrids mesterskab ti måneder senere, alt imens FC Barcelona igen stod tilbage til spot og spe for fodbold-Europa.
Griezmann tur-retur
Atlético ➔ Barca i 2019 og Barca ➔ Atlético i 2021
En af LaLigas allerstørste stjerner flirtede allerede med et skifte til Blaugrana i sommeren 2018, inden han – i den bizarre dokumentarfilm 'The Decicsion' – afslørede, at han forblev tro mod Atlético Madrid. Det varede dog kun en enkelt sæson, inden FC Barcelona trak den helt store pengepung frem og udløste den franske verdensmesters frikøbsklausul og sendte i omegnen af en milliard danske kroner ned i klubkassen hos Atlético Madrid. Opholdet i FC Barcelona var ikke en udpræget fiasko, men Messis skygge var umulig at træde ud af for den franske playmaker, og reelt var der først plads til Griezmanns kvaliteter, da Messi pakkede kufferten og satte kurs mod Paris.
Griezmann var dog blevet så træt af tingenes tilstand, at han bad om et skifte, inden transfervinduet lukkede i sommeren 2021, og to år efter klubbens største salg hentede El Cholo den fortabte søn tilbage til Atlético Madrid for en tiendedel af salgsprisen. Efter en svær første sæson i de vante rammer er Griezmann igen dirigenten i Atlético Madrids offensiv, og i weekenden var han for alvor i hopla med en eventyrlig assist og en scoring i Atlético Madrids pligtsejr over Real Valladolid.
Memphis Depay
Atlético ➔ Barca i 2023
Den hollandske stjerne kommer ikke til at lave en 'Villa' eller 'Suárez', dertil er Atlético Madrid for langt efter de to fodboldmastodonter i toppen af LaLiga.
Men til en uhørt lav pris og med masser af mod på at bevise, at han hører til i toppen af den europæiske fodboldpyramide, så kan Memphis være den næste spiller i rækken, som udstiller FC Barcelona som uskarpe fagfolk og – i endnu højere grad – elendige købmænd.
Ugens skuffelse: Juventus og Serie A igen i problemer
For snart 17 år siden blev fodboldverden rystet i sin grundvold, da Calciopoli-skandalen i 2006 skyllede ind over støvelandet som en altødelæggende tsunami.
Serie A og italiensk fodbold bliver aldrig det samme igen efter den gennemgribende skandale, der involverede massevis af klubber og folk øverst i hierarkiet i italiensk fodbold.
Påvirkningen af dommerpåsætningerne i de foregående sæsoner blev blotlagt i et enormt omfang, og skandalen voksede dagligt i den sorte maj måned i 2006 for Italiens vigtigste sportsgren.
Dønningerne efter Calciopoli havde da også langt fra lagt sig, da Fabio Cannavaro i et vanvittigt kontrastfyldt paradoks hævede VM-trofæet en sen aftentime mod den tyske nattehimmel i starten af juli, og selv det første verdensmesterskab i mere end 24 år kunne ikke rette op på den skade, som de omfattende afsløringer havde påført Serie A og Serie B.
Med det in mente var nyheden fredag aften om, at Juventus var blevet fratrukket 15 point grundet uregelmæssigheder i bogføringer af transfers og spilleres værdi, en regulær bombe, der detonerede for alle fans af italiensk fodbold. Juventus var den klub, der blev straffet hårdest efter Calciopoli-skandalen, og selvom denne sag ikke er relateret til Calciopoli, så har 'Den Gamle Dame' på ny fået dybe ridser i (image)lakken. At noget ulmede, blev tydeliggjort for små to måneder siden, da formand Andrea Agnelli og resten af bestyrelsen trådte tilbage i ly af VM-slutrunden i Qatar, og rygterne om regnskabsfusk tog til i styrke inden, kalenderen endegyldigt viste 2023.
Juventus har appelleret dommen, og dermed er det sidste ord langt fra sagt i sagen, men efter en periode med otte sejre i træk uden at indkassere et eneste mål imod er korthuset på kort tid faldt sammen for de zebrastribede fra Torino. Først blev Juve skilt til atomer i udekampen mod Napoli forrige uge, og præcis en uge senere tikkede beskeden om pointstraffen så ind i nyhedsfeeds verdenen over. Søndag aften var det Mæhle og Atalanta, der bankede løs på den groggy storklub, men danskerklubben måtte i sidste ende nøjes med et enkelt point i kufferten til Bergamo.
Forude venter der et enormt arbejde for klubben med flest scudettoer i Italien. Et arbejde, der kræver forandring på og uden for banen.