Fodbold

Barca vinder og øger forspringet til Real Madrid

Andreas Christensen spillede hele kampen for FC Barcelona, da det spanske tophold slog Real Betis onsdag aften.

FC Barcelona tog en vigtig sejr onsdag aften.

Topholdet i LaLiga slog ude Real Betis med 2-1 og fører således den bedste spanske fodboldrække med otte point ned til Real Madrid på andenpladsen.

Real Betis vs. Barcelona
1-2
FT
  1. 65' MålRaphinhaAssist: Álex Balde
  2. 80' MålRobert LewandowskiAssist: Ronald Araujo
  3. 85' MålJules KoundéSelvmål
  4. 90' Rødt kortWilliam Carvalho

På papiret var der lagt op til et topbrag.

Inden opgøret havde Real Betis på sjettepladsen kun tabt en enkelt ligakamp på hjemmebane i sæsonen, mens førstepladsen fra FC Barcelona havde vundet otte ud af ni udekampe.

Ingen mål i begyndelsen

FC Barcelona havde flere store chancer i begyndelsen af kampen. Pedri brød igennem hjemmeholdets forsvar, men han tog et for langt træk, og så stjal Betis-målmand Rui Silva bolden.

Udeholdet fik bolden i netmaskerne, men Raphinhas hovedstødsmål blev annulleret for offside.

Senere i første halvleg fik både Gavi og Pedri hver en mulighed, men skarpheden manglede hos catalonierne.

Stjernerne slog til

Efter første halvleg var stillingen 0-0, men i det 65. minut bragte Raphinha udeholdet i front. Målet kom efter en hurtig igangsætning af Frenkie de Jong, der sendte Alejandro Baldé afsted.

Den unge spanier brød igennem Betis-forsvaret og sendte en bold på tværs af feltet, hvor brasilianeren kunne prikke bolden i kassen.

Godt 25 minutter senere dukkede Robert Lewandowski op i modstanderens felt og bragte FC Barcelona på 2-0, inden et selvmål af Jules Koundé gav opgøret lidt spænding i de døende minutter.

Gæsterne holdt dog stand og endte med en sejr på 2-1.

Efter opgøret er Real Betis fortsat på sjettepladsen i LaLiga med 31 point, mens FC Barcelona i front har 50 point.

Real Madrid får mulighed for at reducere forspringet, når kongeklubben torsdag aften møder Valencia.

LaLiga

LaLiga
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1262222499+4068
22617545121+3056
32615654219+2351
42614663524+1148
52613673426+845
62612593224+841