Viktor Fischer til svensk fodbold
Han er ikke startet inde i en eneste kamp i denne sæson.
Viktor Fischer tager på lejeophold i AIK Stockholm. Den svenske fodboldklub skriver på sin hjemmeside, at danskeren i resten af 2023 er at finde i klubben.
Der har været lang vej til spilletid i belgiske Royal Antwerp, som Fischer kom til fra FC København i 2021.
I denne sæson er han ikke startet inde i én eneste kamp og står kun noteret for 12 kampe.
- Jeg ser frem til at blive en del af en klub, som over de seneste uger virkelig har vist, at de vil have, at jeg skal være en del af deres 2023-sæson, siger Fischer på AIK's hjemmeside.
Sæsonen i svensk topfodbold løber fra marts til november, så Fischer kan være med fra start for AIK, som sidste år blev nummer fem i Allsvenskan.
I sit halvandet år hos Royal Antwerp har Viktor Fischer spillet blot 35 kampe for den belgiske klub og scoret 3 mål.
PÃ¥ det danske landshold har Fischer spillet 21 kampe - den seneste i 2018.