Her er Hjulmands udvalgte – med to debutanter

Landstræner Kasper Hjulmand har udtaget 23 spillere til de kommende EM-kvalifikationskampe.

Det danske landshold har ikke været i kamp siden VM i november, men snart vender de tilbage.

I slutningen af marts venter der to EM-kvalifikationskampe mod Finland og Kasakhstan, og tirsdag har landstræner Kasper Hjulmand udtaget sin trup.

Den bestĂĄr af 23 spillere:

Målmænd:

  • Kasper Schmeichel
  • Mads Hermansen
  • Frederik Rønnow

Forsvarsspillere:

  • Joachim Andersen
  • Simon Kjær
  • Andreas Christensen
  • Victor Nelsson
  • Joakim Mæhle
  • Alexander Bah
  • Elias Jelert
  • Victor Kristiansen

Midtbanespillere:

  • Pierre-Emile Højbjerg
  • Philip Billing
  • Christian Nørgaard
  • Mathias Jensen
  • Morten Hjulmand

Angribere:

  • Martin Braithwaite
  • Anders Dreyer
  • Rasmus Højlund
  • Jonas Wind
  • Marcus Ingvartsen
  • Mikkel Damsgaard
  • Mohamed Daramy

FC Københavns Elias Jelert og Lecces Morten Hjulmand er med på A-landsholdet for første gang, og de kan altså få debut i rødt og hvidt.

Det samme kan Leicesters Victor Kristiansen og Brøndbys Mads Hermansen, der dog har været udtaget før.

I forhold til VM-truppen er der hele ni nye spillere med på holdet. Christian Eriksen og Jesper Lindstrøm er fraværende på grund af skader.

Muligvis flere spillere

Hjulmand tilføjede i forbindelse med udtagelsen, at han muligvis udtager en eller to spillere mere i løbet af weekenden.

Danmark møder Finland i den første EM-kvalifikationskamp den 23. marts på hjemmebane. Tre dage senere venter en udekamp mod Kasakhstan.

Begge kampe kan følges på TV 2’s platforme.

Udover de ovennævnte nationer er Danmark i gruppe med Nordirland, San Marino og Slovenien i kvalifikationen til EM 2024.

Danmarks resterende program i EM-kvalen 2023

19. juni: Slovenien - Danmark
7. september: Danmark - San Marino
10. september: Finland - Danmark
14. oktober: Danmark - Kasakhstan
17. oktober: San Marino - Danmark
17. november: Danmark - Slovenien
20. november: Nordirland - Danmark