Fodbold

- Det er Real Madrids sidste chance for at true FC Barcelona

Vinder FC Barcelona over Real Madrid, er de snublende tæt på det spanske mesterskab, vurderer TV 2 SPORTs fodboldekspert Morten Bruun.

Alt er på spil, når FC Barcelona søndag aften tager imod Real Madrid i verdens måske mest ikoniske opgør, El Clasico.

Den catalanske storklub fører LaLiga med ni point ned til madrilenerne før braget, og skulle Barcelona løbe med sejren, er TV 2 SPORTs fodboldekspert Morten Bruun overbevist om, at det spanske mesterskab er så godt som afgjort.

- Det er Real Madrids sidste chance, hvis de for alvor skal true FC Barcelona i mesterskabskampen. Ligaen kan muligvis være afgjort, hvis Barcelona slår Real Madrid i aften, vurderer Morten Bruun.

- Ni point er meget i LaLiga. Seks point, som er afstanden, hvis Real Madrid vinder, er stadigvæk meget, mens 12 point med 12 kampe tilbage vil være uoverstigeligt for Real Madrid. Vinder Barcelona, er der hverken hos Barcelona eller Real Madrid tvivl om, at ligaen er afgjort.

LaLiga

LaLiga
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1262222499+4068
22617545121+3056
32615654219+2351
42614663524+1148
52613673426+845
62612593224+841

Bemærkelsesværdigt forspring

At Real Madrid ikke ligger tættere på de evige rivaler fra Barcelona i tabellen, kommer bag på eksperten. Især med henblik på Real Madrids præstationer i Champions League.

- Jeg synes, det er underligt, hvordan Barcelona kan have et forspring på ni point til Real Madrid. Når jeg ser Real Madrid udradere Liverpool med 5-2 i Champions League, spørger jeg mig selv, hvorfor de ikke også kan føre LaLiga, lyder det.

- Sådan som jeg ser det, har Real Madrid et mere komplet hold end Barcelona.

Imponerende defensiv

19 clean sheets i 25 ligakampe.

Det er, hvad Barcelonas defensiv har præsteret i denne sæson. Og det er almindeligvis ikke Barcelonas bagerste kæde, der plejer at være traditionsklubbens stærkeste. Men i denne sæson har netop defensiven haft stor betydning.

- Man kan ikke tage fra Barcelona, at de fører LaLiga så stort, som de gør. De har spillet mange tætte kampe, og så har de, modsat fortællingen og myten om FC Barcelona, vundet mange point i kraft af deres betondefensiv og fantastiske målmand i løbet af sæsonen, fortæller eksperten.

Morten Bruun tror dog alligevel, at Karim Benzema og kompagni får lirket Barcelonas defensiv op.

- I en direkte konfrontation tror jeg, at Real Madrid vinder.

TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY med optakt fra kl. 20.00.